Travle dage..

Hvem havde troet, at jeg skulle få så fandens travlt efter en flytning til Kalundborg! Nok ikke lige mig, men det er altså lige nøjagtig hvad der er sket. Den her uge, har været helt vanvittig. Jeg har nærmest ikke haft tid til at tjekke min email eller svare på smser (sorry…), så skørt har det været. Søvn er blevet nedprioriteret, og lige nu nyder jeg sjældne 15 minutter på sofaen inden det går af sted til løb, noget dinner og så svømning.

Mandag stod den på første løbetræning med Claus Heckmann, som jeg jo havde glædet mig meget til. Jeg var dog i søndags kommet til at smadre mine mavemuskler fuldstndig, fordi jeg endnu en gang skulle være lidt stædig og lidt smart. Det var derfor en noget ussel Sidsel, der stillede klar til løb. Men jeg holdt i, og fik gennemført dagens løbetræning, som bød på lidt tempoløb og også nogle input omkring løbeteknik. Det var helt klart en god træning, og en god gang afveksling fra de normale ture. Mandagen bød også på styrketræning og svømning før jeg ramte min seng!

Tirsdag eftermiddag stod på træning – en tung tur, hvor jeg var lidt mærket, og også lidt træt af at turen gik forbi apoteket for at hente mere antibiotika! Tirsdag aftens tema var lidt anderledes – opera! Der sker måske nok ikke så meget i Kalundborg, men man kan faktisk se opera i biografen, og det skulle selvfølgelig afprøves sammen med en kollega – og en flok andre 60+ Kalundborgborgere. Operaen vi skulle se var Aida – og den var super god, men som alle andre opera (i hvert fald dem jeg har set) – var den lige en time for lang! Det mente herren, der højlydt snorkede igennem under forestillingen vist også😉

Så det blev sent, og jeg er om muligt mere flad i dag… i dag har den så stået på lidt træning indtil nu, og lige straks skal jeg altså ud af døren igen!

I morgen håber jeg at kunne slippe afsted med at smide mig på min sofa klokken 17 – og så flytter jeg mig ikke fra den igen!🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s