Tid til at angribe de 100 km igen

Ja, det kommer næppe som nogen overraskelse, hvis man har fulgt bare lidt med i hvad jeg render og laver. Og det kommer slet ikke som nogen overraskelse for jer der har set noget til mig i løbet af den sidste måneds tid, for jeg har jo allerede snakket meget om det. Jeg har bare ikke lige mandet op til at få det sagt højt her – før nu! Sagen er den, at jeg er ved at være klar til at forsøge mig på 100 km distancen igen! Alots 100 km løb i april 2014 har hele tiden været et løb, der lå i baghovedet, men der er simpelthen så lang tid til! Samtidig har jeg behov for at tage en chance, være lidt impulsiv og kaste mig ud i noget, hvor jeg ikke helt ved hvor fanden jeg lander henne….

Så om 3 uger skal slaget stå! Bramming er stedet! Projektet er selvfølgelig ikke gennemtænkt, men jeg går alligevel all-in 😉 100 km skal forhåbentligt klares! Tiden er fuldstændig sekundær! Da jeg løb i Horsens for nogle uger siden tænkte jeg mod løbets slutning, at der godt nok var langt til de 100 km! Jeg tænker stadig det samme, men jeg tænker, at jeg er nødt til at prøve! Jeg tror det bliver hårdt! Jeg håber det bliver hårdt! Jeg håber jeg slipper for åndsvag kvalme, men derudover, så vil jeg glæde mig til at mærke kroppen og til at skulle kæmpe, og ikke mindst til at lære mere om, hvordan min krop reagerer ude over de 6 timer (det lyder måske nok skørt, men jeg glæder mig helt vildt!)

Jeg har netop siddet og læst mine projekter for 2013. Her står der ikke noget om 100 km løb (i hvert fald ikke i 2013), men derimod står der flere andre projekter, som måske nok er lagt lidt i ro. De er ikke glemt, men bare ikke lige i fokus 😉 Dog lever jeg fint op til punktet vedr. varieret træning, ligesom jeg har klaret et stabilt 6 timers løb. Hammer Trail bliver forhåbentligt klaret i fin stil på lørdag, og marathon og halvmarathon PR kunne måske dukke op i slutningen af året! Men faktisk er Hammer Trail ikke bare løbet som skal klares i fin stil – det er lige nu virkelig løbet hvor jeg skal tænke mig om! Det skal løbes på lørdag, hvilket er kun 14 dage inden 100 km i Bramming. Derfor skal jeg for alt i verden undgå hjerneblødninger og fare af sted i sindssygt tempo og uden at have hovedet med. Hammer Trail ruten er fed, men det er trail! Et fejlskridt, og 100 km drømmen kan være væk. Så i daglig tale er Hammer Trail nu blevet omdømt til en “udvidet vandretur”, hvor jeg simpelthen hellere skal gå og bare få en fed oplevelse, hvis jeg ikke føler jeg har styr på underlaget, end at risikere noget! Når det er sagt, så glæder jeg mig også stadig helt vildt til gensynet med Bornholm i næste weekend 🙂

Så er der nogen der skal til Bramming? Nogen der kører fra Sjælland eller noget, så sig endelig lige til.. Jeg kan ikke helt lure om strategien er at tage til Esbjerg til en overnatning eller tage af sted tidligt om morgenen. Så kom endelig med gode fif og ideer, hvis der er nogen der har nogen 🙂

Og så lige et par billeder fra dagens løbetur – turen måtte i morges omdøbes fra rolig langtur til hård mentaltræning, da der var noget med noget alkohol i for store mængder og en lidt for lille krop, som blev en meget skidt kombination. Når det er sagt, så var det en fed 36 km tur, hvor jeg dog var lidt mindre snaksagelig end normalt. (men tempoet var fantastisk!:)) Og så afsluttede turen i øvrigt også en fantastisk træningsuge, som endte på hele 120 km i løbeskoene 🙂

18 km klaret - 18 km hjem... Det er vist okay med en lille pause.

18 km klaret – 18 km hjem… Det er vist okay med en lille pause.

Røsnæsspidsen

Røsnæsspidsen

Reklamer

Træning mod et 6 timers løb

Efter 6 timers løbet i horsens lovede jeg at prøve at skrive lidt om hvordan jeg havde trænet frem mod mine 6 timers løb.
Jeg har løbet tre 6 timers løb. Det ene løb jeg bare, mens jeg for det første og de sidste løb havde trænet længe og målrettet frem mod løbet.

Under det første løb, løb jeg for første gang nogensinde over de her 32-33 km og selvom målet var på 60 km, så handlede det meget om at finde ud af hvordan kroppen reagerede. I horsens vidste jeg en del mere om det og havde derfor mere fokus på stabilt, lavt tempo for at undgå det der kollaps jeg tidligere går oplevet efter de 4-5 timer.

Derfor har min træning mod de to løb været vidt forskellige. På samme måde går andre igen sikkert trænet på en helt tredje måde. Der er sikkert nogle strategier der er bedre end andre, og jeg vil på ingen måde påstå at mine er de rigtige. De går fungeret fint for mig og passet ind i den hverdag jeg skal have til at hænge sammen.

Første 6 timers løb, oktober 2011
Ugentlig træningsmængde lå på 50-60 km. Derudover bestod træningen af noget badminton og lidt ustruktureret styrketræning. Coretræning var en by i rusland og selvom mange måske så mig som veltrænet, så var jeg en slatten spaghetti på visse områder.

Selve løbetræningen var altså klart det der fyldte mest. Jeg løb ca en måned før løbet min længste tur på omkring de 32 km. Inden da havde jeg vist været i nærheden af 30 km et par gange. Men langt de fleste ture var altså på maks 20-25 km. Og da det ugentlige km tal var på 50-60 km, så var der ikke mange af de længe ture om ugen.

På dagen løb jeg 58,8 km og der var flere kriser. Jeg tror allerede tempoet røg efter de 25 km og jeg havde virkelig ondt i stængerne de sidste timer. Når det er sagt, så mener jeg sagtens man kan træne frem mod et 6 timers løb på den måde. Den mentale udfordring er måske nok stor, fordi man ikke helt ved hvordan kroppen reagerer når man pludselig løber meget længere. Men hvis man ved med sig selv, at man mentalt er den type som ikke giver op, når det bliver lidt uvant eller gør ondt, så vil jeg sige, at man sagtens kan gøre det på den måde.

Mit tredje 6 timers løb, april 2013
Frem mod løbet i horsens går min træning været markant anderledes. Den primære årsag hertil var ønsket om at løbe et stabilt 6 timers løb. Strategien var at forbedre min udholdenhed, men samtidig fokusere på hele kroppen og på variation i træningen. På mange måder virker min træning måske ikke så målrettet, fordi den har været så varieret. Men igen har det passet ind i min hverdag, jeg har hygget mig med det, og det har været sjovt.

I korte træk er nogle af de store forskelle at jeg har løbet 80-100km om ugen, lavet en milliard balance og coreøvelser og fået struktur på styrketræningen. Badminton er desuden røget ud. Og så har jeg snakket rigtig meget! Jeg har løbet utrolig mange lange og langsomme ture, hvor jeg nærmest har snakket mere end jeg har løbet;) men jeg har også løbet hurtige ture. Både tempoture men også intervaller. Derudover har jeg kastet mig over både trapper, bakker og i perioder lidt terræn. Træningsmængden har kort sagt været væsentligt større og meget mere varieret.

Hvad jeg vil bruge fremover
Det er ikke til at sige hvad der er rigtigt at gøre, men jeg kan sige lidt om hvad jeg vil foretrække. Til et 6 timers løb mener jeg faktisk at en mængde på de der 50-60 km om ugen kan være ganske rigeligt. Jeg tror faktisk variationen og fokus på at få hele kroppen med er vigtigere end at løbe en masse km. Når det er sagt, så mener jeg at størstedelen af et 6 timers løb løbes oppe i hovedet. Dels handler det om at starte i et fornuftigt tempo, hvilket er fandens svært. Men for mig er det også bare vigtigt at have en klar plan. Det kan være vedr depot, energi, hvorvidt jeg vil gå, tøjskift, kriser osv. Her er der meget at vinde, hvis man ved hvor man har sig selv og ved hvordan man kan manipulere sig selv, når det bliver hårdt eller ikke går som forventet 🙂

Hvorfor løber jeg så selv mange flere km? Ja, jeg må km nok indrømme, at det er fordi jeg allerede er på vej mod næste mål. Et mål som er kommet lidt ind fra sidelinien og som jeg nok snart skal fortælle mere om…

Alot ultramarathon 2013

I lørdags skrev jeg kort om det her marathon jeg løb, og lovede at skrive lidt mere om løbet.. Sjovt nok fik jeg vist bare aldrig skrevet hvilket løb det lige var jeg havde deltaget i 😉 Så det skal der selvfølgelig rettes op på. Der var tale om Copenhagen Ultramarathon arrangeret af ALOT. Et løb hvor der er mulighed for at løbe 100 km, 50 km og altså marathon.

Alle distancer løbes på en 10 km rundstrækning, og på marathondistancen har man så lige en bonusomgang omkring Tueholmsøen, inden man begiver sig ud på første omgang. Jeg havde faktisk længe luret på at deltage på 50 km distancen, men havde ikke turdet satse på det pga. 6 timers løbet ugen før. Det var som jeg har nævnt også pga. den usikkerhed, at jeg endte med at tilmelde mig marathon i stedet – og lad mig bare starte med at sige, at det var den helt rigtige beslutning!

En lidt kaotisk optakt…
Jeg har to gange tidligere deltaget i ALOTs 6 timers løb, der afholdes i slutningen af oktober. Det var derfor første gang jeg skulle se området i solskin og lidt varmere vejr. Fredag stod på shopping i Kbh, og hvor var det dog fantastisk at komme ind til byen igen, at shoppe og at se nogle veninder. Så fredag gik altså op i alt andet end løbsforberedelser. Jo jo, jeg fik købt nye fantastisk flotte grønne tights, som også blev taget i brug lørdag, men derudover kiksede nogle andre ting. Shoppingen begejstrede så meget, at jeg ikke rigtig fik spist andet end aftensmad fredag. Det blev også først sent fredag aften, at jeg fik styr på tøj, sko, tilmelding og transport til løbet. Det med maden gik faktisk så galt, at jeg måtte op og spise i løbet af natten.

Derfor var jeg også noget bekymret lørdag morgen, da jeg lidt over 5 stod op. Men jeg fik spist lidt ekstra og løb så ellers afsted mod Nørreport. I toget mødtes jeg med et par løbevenner og klokken 7.30 nåede vi frem til startstedet. Pga. de tidligere deltagelser vidste jeg lidt om, hvordan ting foregår derude, nummerafhentning, baggageopbevaring mv. Så selvom jeg ikke havde fået tilmeldt mig løbet, og vi ankom en halv time før start, var jeg for en gangs skyld rimelig rolig, og egentlig bare klar! Tilmelding gik uden problemer. Fordi jeg ikke havde tilmeldt mig på forhånd var der desværre ingen T-shirt til mig – men med lidt kvindelist og charme, blev jeg alligevel den heldige ejer af et styk ny lækker T-shirt 😉

Et fantastisk løb!
Klokken 8.00 efter en kort information gik starten. Og som jeg har skrevet, så fløj jeg af sted! Benene løb af sig selv, tiden fløj af sted og det var egentlig bare en fest 🙂 Efter 5 km var jeg dog lidt bekymret for mit energiniveau! Her gik det så op for mig, at jeg havde glemt det der med gels og energi. Jeg havde derfor kun den ene gel med mig, som jeg også havde fået snakket mig til ved tilmeldingen. Den indtog jeg så ved 5,5 km sammen med 5 vingummier! Energi-krisen viste sig heldigvis at udeblive! Jeg indtog yderligere vel 5 vingummier under løbet, og som i ved, så kom jeg jo ganske godt igennem.

Hvis ikke det var for de sidste 10 km, så er det uden tvivl et af mine bedste løb. Den fornemmelse jeg havde i kroppen var bare helt fantastisk! Som jeg skrev sidst, røg tempoet ned efter de 32 km! Faktisk kan jeg se, at det allerede faldt ved 26 km! Og jeg ved godt hvorfor – her fik jeg nemlig ondt i anklen…. Ja, og her overvejede jeg kortvarigt at stoppe, men gjorde det som bekendt ikke! Så anklen har delvist skylden for det faldende tempo, men derudover, så blev jeg også træt! Benene blev virkelig tunge de sidste 7 km, men hjem kom jeg da, og de sidste hårde km ødelægger bestemt ikke følelsen af et fantastisk løb! At løbe mit 2. hurtigste marathon 6 dage efter PR på 6 timers løb er bestemt ikke forventet, og kan jeg kun være stolt af! Jeg er super glad for løbet, fordi jeg faktisk troede at mit tempo var faldet, men efter i lørdags ved jeg, at en PR på marathon sagtens kan lade sig gøre – selv nu (selvom det ikke kommer til at ske, da der står andre ting på programmet).

Udover at det var et fantastisk løb for mig selv, så var selve løbet også bare super! Fantastisk vejr for det første! men også en lækker flad rute med et ganske fornuftigt underlag! Depoter for hver 3,33 km er ganske perfekt og betød, at jeg kunne drikke for hver 6,66 km, hvilken passede mig perfekt. Super depoter med fantastiske depotbestyrere, som stod klar til at levere lige hvad man ville have, så man ikke behøvede stoppe og orientere sig om hvor de forskellige ting var! Ganske enkelt perfekt! Og så var der bare generelt tjek på det hele! Det var fedt og bare super lækkert at sætte trumf på ved at løbe i mål som første kvinde.

Mht. den der ankel, så måtte jeg straks efter løbet have is på, og jeg havde is på flere gange i løbet af dagen! Nej, jeg var ikke stolt af mig selv!! Heldigvis viste det sig allerede søndag, at der ikke var noget galt! Jeg har i dag løbet 12 km uden problemer, og jeg har efterhånden konkluderet, at jeg nok bare skulle have fulgt min første indskydelse og have løsnet snørrebåndene – for jeg tror simpelthen ømheden kom af, at skoene ikke sad rigtigt. Stængerne?!? Ja de har det ellers fint 😉

De andre distancer
Da jeg bare løb den korte rute var jeg jo færdig længe før de andre. Men det var en stor dag derude for nogle af de seje løbere. Både flere af dem jeg kender løb nogle flotte løb, men især de to hurtigste på 100 km distancen imponerede! 2 kvinder kom under 9 timer på 100 km, og ja så vidt jeg husker var der ingen mænd der klarede det i år. Det er virkelig sejt løbet, og ja, der er noget at se op til der 😉

Her til sidst får i lige et par billeder fra dagen.

Før starten. Der var en lille smule koldt, men i anledningen af mine nye grønne tights skulle farverne altså frem (om jeg så måtte fryse...)

Før starten. Der var en lille smule koldt, men i anledningen af mine nye grønne tights skulle farverne altså frem (om jeg så måtte fryse…)

Lige før mål. Jeg tjekker lige om jeg når under de 3.40 ;)

Lige før mål. Jeg tjekker lige om jeg når under de 3.40 😉

Første billede af mig på toppen af skamlen i løbesammenhænge!

Første billede af mig på toppen af skamlen i løbesammenhænge!

Så kom der en sejr i hus.

I dag var jeg tidligt i gang. Både marathon, 50 km og 100 km startede nemlig kl 8. Vi var meget få kvinder på marathondistancen og derfor var strategien at starte med at lave et hul til nummer to og så slappe af.

Efter de planlagte 5 km med lidt tempo, var tempoet for det første alt for højt og derudover var jeg alt for overgearet. Jeg var derudover fuldstændig i flow og alt kørte bare. Kilometerne fløj afsted og det samme gjorde tiden. Efter hvad der føltes som 30 minutter, rundede jeg 32 km. Tiden var godt nok reelt lidt mere end de 30 min, men med et pace på 5.05 min/km havde jeg sgu løbet godt… Og lidt hjernedødt.

Nå i løbet af de næste 3 km blev jeg ramt af realiteterne! 6 timers løbet kunne pludselig mærkes i benene og jeg gik helt kold. De sidste 7 km var en kamp, men med en tid lige under 3.40 blev det alligevel til en sikker sejr, og jeg er glad og lidt træt 🙂

Og desuden kunne jeg glæde mig over at sejren gav både præmie og en fantastisk uskøn pokal 🙂

Jeg står lige nu midt på Falkoner alle, og er ved at gå lidt sukkerkold, så i må lige have en blog til gode om selve løbet – for det var et fedt og godt arrangeret løb, som bestemt fortjener et par ord. image

Diskussionerne fortsætter….

Mandag mente jeg at jeg skulle. Tirsdag mente jeg det samme, onsdag overvejede jeg en kortere distance, faktisk overvejede jeg flere kortere distancer. I går var jeg helt afklaret med at jeg ikke skulle…. Men i aftes og i morges har min krop bare fortalt mig, at den gerne vil!

Nemlig løbe løb i morgen. Flere løbevenner kaster sig over 100 km og 50 km distancen i morgen, og jeg gad virkelig godt forbi og heppe . Og hvis jeg alligevel skal derud, kan jeg jo lige så godt løbe lidt selv…

I dagene efter løbet i horsens mærkede jeg nærmest intet i benene. Selv anklerne, som jeg havde været bekymret for, gav ingen problemer. Men om onsdagen var hoftebøjeren ikke tilfreds. Kuren vidste sig imidlertid at være 10 km i hvad der på nuværende tidspunkt er et ret godt tempo for mig:) og i dag føles kroppen super igen.. og dermed er jeg tilbage til diskussionerne om hvad jeg lige skal i morgen?! Parkrun i fælledparken kl 9 eller stille til start i Albertslund kl 8 (nok på marathon – jeg kan jo altid stoppe før…… Som om…)

Beslutningen bliver nok først taget i aften.. men eftersom jeg lige fik smidt mit nummerbælte i kufferten inden jeg strøg ud af døren tidligere, så ser det lige nu ud til at lysten får lov til at vinde over fornuften…

God weekend derude:)

3½ times fest, 2½ times kamp

Efter en forfærdelig nat, en meget hård arbejdsdag og nu en lille lur er jeg ved at være i stand til at tænke tilbage på gårsdagens oplevelse og komme med en lille race report til jer.

Optakten
Allerede over middagstid lørdag gik turen mod det jyske. Jeg var så heldig, at en anden løber havde tilbudt mig en overnatning i Silkeborg. Så lørdag eftermiddag foregik i bus og 3 forskellige tog inden jeg ankom til Silkeborg lørdag aften. Da jeg vågnede lørdag morgen var jeg allerede total spændt og klar og var faktisk mest af alt træt af, at det ikke var søndag. Om det var den spænding der drillede ved jeg ikke, men det er bestemt muligt.. Allerede lørdag aften begyndte min mave at gå i stykker. Søndag morgen var ikke ligefrem bedre! Men strategien: ignorer, ignorer og ignorer, var ligesom den mest (og umiddelbart eneste) tilgængelige og dermed mit bedste bud.

Da vi kom frem til Horsens var det hele da også meget bedre. Der var godt nok meget koldt! Og tåget! Og blæsende! Det var faktisk alt andet end hvad jeg havde forventet… Heldigvis foregik nummerudlevering indendørs, og her sad vi indtil kort før starten. I den tid fik jeg hevet alle mine trøjer frem og havde dem af og på på skift indtil jeg bestemte mig for, at tage en ekstra trøje på. Jeg fik også placeret mit depot, så flasker, mandariner, gels og slik var lige til at få fat i.

30 meget underlige minutter
Starten gik fra foran slagteriet og mod uret rundt – i alt 1363 meter. Desværre betød det, at hele den ene langside, som var helt åben var i stiv modvind. Så starten gik i kulde og strid modvind. Jeg førte måske løbet de første 2 sekunder, og så var Helga Bang, som i suværen stil vandt løbet ellers også ude af syne. De første omgange fik med lidt småsnak og med lidt indvendig brokken over, at jeg skulle tage og slappe af og holde tempo nede. Det betød at tempoet farede lidt op og ned på de første km, men samlet set var på de planlagt 5.27 min/km. Da tempoet var ved at være nogenlunde på plads blev jeg utrolig bevidst om højre underben, som føltes helt ad helveds til. Skinnebenet spændte helt åndsvagt til, og det føltes utroligt skidt at løbe! Jeg nåede at blive lidt slået ud og var ude i tanker om, hvor åndsvagt det var, at jeg havde holdt pause hele ugen for så at stille op med et defekt ben! Efter 4 km blev jeg ramt af sidestik! Jeg fatter simpelthen ikke hvad det er for noget med det der sidestik og mig og 6 timers løb! Jeg har ca. haft sidestik 3 gange de sidste 2 år, og det har alle gange været i starten af et 6 timers løb. Det kan næsten kun handle om, at jeg bliver lidt for spændt til de her løb, men et er sikkert, og det er, at det er virkelig irriterende! I går varede det heldigvis kun en omgang. Og da sidestikken var væk, fandt jeg ud af, at højre ben virkede som det skulle igen. Jeg kampsvedte godt nok, så ekstratrøjen røg af….. Og herfra begyndte festen!

Frem til 4. time
Herefter var jeg fuldstændig flyvende i i hvert fald en 10-15 km. Jeg var fuldstændig inde i mig selv, og selvom der blev startet bl.a. marathon og halvmarathon op, så ænsede jeg ikke meget omkring mig. Jeg begyndte ret hurtigt at overhale andre løbere meed en og to omgange, og alt kørte bare. Da vi rundede de to timer gik tiden i stå! Samme tid blev der startet maskotløb, med masser af børn og maskotter. Det var super hyggeligt, og jeg fik hyggesnakket og heppet lidt på vej rundt, ligesom det egentlig føltes rart med lidt at se på. Men tiden gik altså som sagt desværre fuldstændig i stå for mig! Løbemæssigt gik det dog fint. Det var ikke et problem at holde tempo, og da jeg rundede de 3 timer havde jeg løbet 33,3 km og var dermed kun 300 m foran min plan! Da vi rundede den 3. time skulle jeg lige til at passere mål, da endnu en gruppe blev sat i gang! Det var den absolut største gruppe med utrolig mange løbere der skulle ud på et meget smalt stykke, og som bestemt ikke alle løb et pace i nærheden af 5.27 min/km. De næste 500 meter var derfor lidt udfordrende og krævede en hel masse sidespring. Men jeg kom igennem mylderet uden sammenstød og styrt og uden at det gik for meget ud over tempoet.

I de første 3 timer gik det planmæssigt med væske og energiindtag. Jeg missede kun en mandarin… Men jeg var ikke helt tryg omkring min mave. Det var okay, men bare ikke helt i orden alligevel. Efter de 3 timer mistede jeg lysten til at spise mere.. og jeg gad heller ikke drikke! Jeg begyndte at slække på planerne, og fik slet ikke indtaget væske nok. Da jeg rundede de 4 timer var jeg stadig de her 300-400 meter foran planen med omkring 44 km i benene. Men jeg begyndte at kunne mærke mine ben! Og jeg kunne mærke, at jeg begyndte at sejle rundt! Jeg havde lidt kvalme, maven var ikke helt dum, men stadig ikke god.

To hårde timer hjem
Herfra ventede to timer, som var hårde. Allerede kort efter de 4 timer begyndte jeg at overveje at stoppe. Jeg syntes det var lidt åndsvagt det hele og kunne ikke se meningen i at pine mig selv! Heldigvis havde jeg mine 66 km i baghovedet, og selvom jeg allerede her vidste, at det blev svært, så ville jeg sgu alligevel ikke give op uden kamp. Det gik ned ad bakke i den 5. time! Jeg holdt ikke pace 5.27 min/km! Da jeg rundede de 5 timer var det derfor med nøjagtig 55 km i benene! I løbet af den 5. time fik jeg dog lidt styr på kroppen igen. Jeg fik drukket en masse vand, og jeg stoppede med at sejle rundt. 2 gels blev også klemt ned, og jeg fik det bare generelt noget bedre.

Den sidste time skulle jeg derfor holde pace for at nå målet! Det var ganske enkelt ikke realistisk! Ligegyldigt hvor meget jeg gerne ville det, så var jeg klar over, at det ikke kom til at ske, og derudover satte maven lige trumf på ved at toppe med at være super træls den sidste time! Målet var nu at nå de 65 km! Der blev kæmpet! Der blev sat delmål. Jeg talte omgange jeg havde tilbage.. Hver gang jeg kom ud i modvinden tænkte jeg kun på hjørnet jeg skulle runde 600 meter længere fremme, hvorefter jeg ville have sidevind igen. Jeg fokuserede først på de 60 km! Da de var rundet handlede det om at ramme de 61 km. Da de 61 km blev rundet blev jeg overhalet for 3. gang af Helga, som jeg kunne meddele, at jeg lige havde lavet PR. Herefter forbi målområdet, hvor min PR også blev reklameret 😉 Det gav lidt overskud… og herfra og hjem gik det væsentligt bedre. Der var to episoder, hvor der var ved at gå lidt tudeprinsesse i den for mig, fordi det egentlig bare var lidt overvældende, at jeg havde sat så højt et mål, og så var så tæt på at nå det:) Tempoet var de sidste km stadig ikke højt, og det var under 5.27 min/km, men i forhold til mange andre holdt jeg et fint tempo. Med 2 omgange igen piskregnede det, men med 15 minutter igen, var det til at holde ud. Da jeg løb ud på sidste omgang var målet at nå i mål igen. Og det nåede jeg plus 120 meter ekstra. Herefter blev løbet blæst af, og jeg stoppede på 65,52 km ifølge mit ur. (de officielle tider er endnu ikke kommet, og jeg kan selvfølgelig ikke huske den, selvom jeg fik den oplyst i går)

Glad og tilfreds
Som jeg allerede skrev i går, så er jeg super glad og tilfreds med resultatet – også selvom det ikke blev til 66 km. Det var på mange måder et rigtig godt løb, men det var også hårdt. Der var flere ting der kunne være gået meget bedre, og jeg er stadig overrasket over, at det var så hårdt for mine underben at løbe i går (det er muligvis underlaget, der har været lidt hårdt for benene.) Men når det er sagt, så er det fuldstændig ligegyldigt. Jeg måtte kæmpe for det, men jeg gjorde det sgu! At der er ting der kunne være bedre, betyder jo bare, at der er potentiale for forbedring – og det er sgu da bare skide fedt!

Derudover var hele løbet en stor positiv oplevelse. Der var masser af veloplagte løbere og en god stemning med hep og musik på ruten. Jeg er enormt glad for alle de kommentarer og hep jeg fik på ruten, og også for snakke om løst og fast. Løbet blev afholdt super professionelt. Der var styr på det hele. (Selv da jeg løb fra dem ved depeche-udleveringen mod slutningen var der styr på, at en official kom styrtende og indhentede mig, så jeg kunne få den (ja, jeg præsterede netop at løbe alle 6 timer uden stop, så det var årsagen til, at jeg måske var lidt uhøflig og ikke stoppede op og ventede, da jeg godt kunne se, at de ikke lige havde min depeche klar (også selvom det var min egen skyld, fordi mit nummer sad lidt skjult under trøjen)). Der var super forplejning (jeg var godt nok først i depotet efter løbets afslutning, da jeg jo selv havde med). Og til stor glæde og stor hjælp, var folkene i depotet super søde til at fylde mine vandflasker, så jeg bare kunne tage mine flasker, når jeg havde behov for væske. Desværre har jeg ikke set de officielle resultater endnu, og dem venter jeg altså lidt spændt på. Især fordi jeg tror jeg med mine 65,5 km fik en anden plads. Jeg ved kun at klassen blev vundet af Helga med (hvis jeg husker rigtigt) 67,9 km.. og skal jeg sætte en finger på løbet, så er det, at det ikke blev oplyst hvem der blev nummer 2 og 3, og hvad vi løb…. og ja, så er jeg selvfølgelig tøsefornærmet over, at det betød, at der ikke var præmier til 2. og 3. pladsen (endnu en gang må jeg altså ud og købe min egen præmie 😉 )

Men kort sagt, var det et super løb og en fantastisk dag, og jeg kunne sagtens finde på at komme igen næste år, hvis det passer ind i planerne! Og ja…. mon ikke der venter et nyt og større mål til en senere 6 timers løb, nu hvor jeg har klaret det så godt og samtidig tror der er plads til forbedring.. Når det er sagt, så er det muligt, at der skal fokuseres på at nå andre mål i en periode inden jeg vil fokusere på 6 timers igen 🙂

Dagen derpå
Dagen i dag har selvfølgelig været hård! Jeg har faktisk været lidt skuffet over manglende ømhed i benene. Jeg føler virkelig jeg gav den alt hvad jeg havde i går, men går ubesværet og uden smerter rundt i dag. Det er kun ned af trapperne, at jeg godt kan ane, at der er noget der er lidt ømt! Det er selvfølgelig fedt nok, at benene klarer det så godt, men jeg kan ikke slippe tanken om, at jeg måske kunne have presset den lidt ekstra 😉

Derudover så har det dog været en hård dag fordi jeg har været rigtig rigtig træt, og utrolig nok helt stegt i fjæset (jeg synes ellers der var overskyet hele dagen!)! Som jeg tidligere har nævnt, så er jeg helt oppe at køre efter de her løb og kan slet ikke falde til ro! Selvom jeg forsøgte at gå i seng omkring kl 21, sov jeg altså ført kl 23, og kl 2 måtte jeg op igen! Der måtte drikkes og spises og jeg kunne igen slet ikke falde til ro. Efter at have set fjernsyn, hørt musik, læst og hørt lydbog lykkedes det omkring kl 4 at falde i søvn igen, hvorefter jeg sov til kl 6. Derfor var en lille eftermiddagslur meget tiltrængt, og jeg håber desuden meget, at jeg kan sove ordentligt i nat 🙂

Og så til sidst, tak for alle de søde kommentarer på facebook. Det er fedt der er så mange, der hepper på mig hjemmefra, og jeg er super glad for det!

Mig og Frøken Grøn som hepper før starten

Mig og Frøken Grøn som hepper før starten

Lige ved og næsten….

Så sidder jeg i bilen på vej tilbage mod sjælland efter et ganske fantastisk løb.

Derfor må en reel race report også vente til i morgen.. men jeg ved at der er mange der venter på resultatet efter min offensive udmelding om at løbe 66 km;)

Jeg klarede det IKKE! Bum bum altså! Men jeg klarede det vil gengæld næsten…. Målet er reelt ligegyldig – det der var vigtigt, var at en ny pr ikke blev en sovepude 😉 og det lykkedes til fulde. Da jeg rundede de 61 km og kunne råbe PR var jeg godt klar over at 66 km ikke længere var muligt, men 65 var til gengæld realistisk. Og jeg var derfor max tændt på at nå de 65 km….. Hele den sidste time var en stor kamp. Men jeg holdt trods alt tempo så godt at jeg fik meget ros for den sidste time 😉

Da uret rundede de 6 timer var det derfor med hele 65,5 km i benene! Så jeg er et styk meget meget glad og stolt Sidsel. De sidste 500 m går under bagatelgrænsen og jeg kan ikke andet end at glæde mig over min præstation 🙂

Men nu skal der slappes af.. der venter godt nok en længere tur tilbage mod verdens ende, men så længe jeg slipper for at løbe, så går det nok 😉

image