3½ times fest, 2½ times kamp

Efter en forfærdelig nat, en meget hård arbejdsdag og nu en lille lur er jeg ved at være i stand til at tænke tilbage på gårsdagens oplevelse og komme med en lille race report til jer.

Optakten
Allerede over middagstid lørdag gik turen mod det jyske. Jeg var så heldig, at en anden løber havde tilbudt mig en overnatning i Silkeborg. Så lørdag eftermiddag foregik i bus og 3 forskellige tog inden jeg ankom til Silkeborg lørdag aften. Da jeg vågnede lørdag morgen var jeg allerede total spændt og klar og var faktisk mest af alt træt af, at det ikke var søndag. Om det var den spænding der drillede ved jeg ikke, men det er bestemt muligt.. Allerede lørdag aften begyndte min mave at gå i stykker. Søndag morgen var ikke ligefrem bedre! Men strategien: ignorer, ignorer og ignorer, var ligesom den mest (og umiddelbart eneste) tilgængelige og dermed mit bedste bud.

Da vi kom frem til Horsens var det hele da også meget bedre. Der var godt nok meget koldt! Og tåget! Og blæsende! Det var faktisk alt andet end hvad jeg havde forventet… Heldigvis foregik nummerudlevering indendørs, og her sad vi indtil kort før starten. I den tid fik jeg hevet alle mine trøjer frem og havde dem af og på på skift indtil jeg bestemte mig for, at tage en ekstra trøje på. Jeg fik også placeret mit depot, så flasker, mandariner, gels og slik var lige til at få fat i.

30 meget underlige minutter
Starten gik fra foran slagteriet og mod uret rundt – i alt 1363 meter. Desværre betød det, at hele den ene langside, som var helt åben var i stiv modvind. Så starten gik i kulde og strid modvind. Jeg førte måske løbet de første 2 sekunder, og så var Helga Bang, som i suværen stil vandt løbet ellers også ude af syne. De første omgange fik med lidt småsnak og med lidt indvendig brokken over, at jeg skulle tage og slappe af og holde tempo nede. Det betød at tempoet farede lidt op og ned på de første km, men samlet set var på de planlagt 5.27 min/km. Da tempoet var ved at være nogenlunde på plads blev jeg utrolig bevidst om højre underben, som føltes helt ad helveds til. Skinnebenet spændte helt åndsvagt til, og det føltes utroligt skidt at løbe! Jeg nåede at blive lidt slået ud og var ude i tanker om, hvor åndsvagt det var, at jeg havde holdt pause hele ugen for så at stille op med et defekt ben! Efter 4 km blev jeg ramt af sidestik! Jeg fatter simpelthen ikke hvad det er for noget med det der sidestik og mig og 6 timers løb! Jeg har ca. haft sidestik 3 gange de sidste 2 år, og det har alle gange været i starten af et 6 timers løb. Det kan næsten kun handle om, at jeg bliver lidt for spændt til de her løb, men et er sikkert, og det er, at det er virkelig irriterende! I går varede det heldigvis kun en omgang. Og da sidestikken var væk, fandt jeg ud af, at højre ben virkede som det skulle igen. Jeg kampsvedte godt nok, så ekstratrøjen røg af….. Og herfra begyndte festen!

Frem til 4. time
Herefter var jeg fuldstændig flyvende i i hvert fald en 10-15 km. Jeg var fuldstændig inde i mig selv, og selvom der blev startet bl.a. marathon og halvmarathon op, så ænsede jeg ikke meget omkring mig. Jeg begyndte ret hurtigt at overhale andre løbere meed en og to omgange, og alt kørte bare. Da vi rundede de to timer gik tiden i stå! Samme tid blev der startet maskotløb, med masser af børn og maskotter. Det var super hyggeligt, og jeg fik hyggesnakket og heppet lidt på vej rundt, ligesom det egentlig føltes rart med lidt at se på. Men tiden gik altså som sagt desværre fuldstændig i stå for mig! Løbemæssigt gik det dog fint. Det var ikke et problem at holde tempo, og da jeg rundede de 3 timer havde jeg løbet 33,3 km og var dermed kun 300 m foran min plan! Da vi rundede den 3. time skulle jeg lige til at passere mål, da endnu en gruppe blev sat i gang! Det var den absolut største gruppe med utrolig mange løbere der skulle ud på et meget smalt stykke, og som bestemt ikke alle løb et pace i nærheden af 5.27 min/km. De næste 500 meter var derfor lidt udfordrende og krævede en hel masse sidespring. Men jeg kom igennem mylderet uden sammenstød og styrt og uden at det gik for meget ud over tempoet.

I de første 3 timer gik det planmæssigt med væske og energiindtag. Jeg missede kun en mandarin… Men jeg var ikke helt tryg omkring min mave. Det var okay, men bare ikke helt i orden alligevel. Efter de 3 timer mistede jeg lysten til at spise mere.. og jeg gad heller ikke drikke! Jeg begyndte at slække på planerne, og fik slet ikke indtaget væske nok. Da jeg rundede de 4 timer var jeg stadig de her 300-400 meter foran planen med omkring 44 km i benene. Men jeg begyndte at kunne mærke mine ben! Og jeg kunne mærke, at jeg begyndte at sejle rundt! Jeg havde lidt kvalme, maven var ikke helt dum, men stadig ikke god.

To hårde timer hjem
Herfra ventede to timer, som var hårde. Allerede kort efter de 4 timer begyndte jeg at overveje at stoppe. Jeg syntes det var lidt åndsvagt det hele og kunne ikke se meningen i at pine mig selv! Heldigvis havde jeg mine 66 km i baghovedet, og selvom jeg allerede her vidste, at det blev svært, så ville jeg sgu alligevel ikke give op uden kamp. Det gik ned ad bakke i den 5. time! Jeg holdt ikke pace 5.27 min/km! Da jeg rundede de 5 timer var det derfor med nøjagtig 55 km i benene! I løbet af den 5. time fik jeg dog lidt styr på kroppen igen. Jeg fik drukket en masse vand, og jeg stoppede med at sejle rundt. 2 gels blev også klemt ned, og jeg fik det bare generelt noget bedre.

Den sidste time skulle jeg derfor holde pace for at nå målet! Det var ganske enkelt ikke realistisk! Ligegyldigt hvor meget jeg gerne ville det, så var jeg klar over, at det ikke kom til at ske, og derudover satte maven lige trumf på ved at toppe med at være super træls den sidste time! Målet var nu at nå de 65 km! Der blev kæmpet! Der blev sat delmål. Jeg talte omgange jeg havde tilbage.. Hver gang jeg kom ud i modvinden tænkte jeg kun på hjørnet jeg skulle runde 600 meter længere fremme, hvorefter jeg ville have sidevind igen. Jeg fokuserede først på de 60 km! Da de var rundet handlede det om at ramme de 61 km. Da de 61 km blev rundet blev jeg overhalet for 3. gang af Helga, som jeg kunne meddele, at jeg lige havde lavet PR. Herefter forbi målområdet, hvor min PR også blev reklameret ;) Det gav lidt overskud… og herfra og hjem gik det væsentligt bedre. Der var to episoder, hvor der var ved at gå lidt tudeprinsesse i den for mig, fordi det egentlig bare var lidt overvældende, at jeg havde sat så højt et mål, og så var så tæt på at nå det:) Tempoet var de sidste km stadig ikke højt, og det var under 5.27 min/km, men i forhold til mange andre holdt jeg et fint tempo. Med 2 omgange igen piskregnede det, men med 15 minutter igen, var det til at holde ud. Da jeg løb ud på sidste omgang var målet at nå i mål igen. Og det nåede jeg plus 120 meter ekstra. Herefter blev løbet blæst af, og jeg stoppede på 65,52 km ifølge mit ur. (de officielle tider er endnu ikke kommet, og jeg kan selvfølgelig ikke huske den, selvom jeg fik den oplyst i går)

Glad og tilfreds
Som jeg allerede skrev i går, så er jeg super glad og tilfreds med resultatet – også selvom det ikke blev til 66 km. Det var på mange måder et rigtig godt løb, men det var også hårdt. Der var flere ting der kunne være gået meget bedre, og jeg er stadig overrasket over, at det var så hårdt for mine underben at løbe i går (det er muligvis underlaget, der har været lidt hårdt for benene.) Men når det er sagt, så er det fuldstændig ligegyldigt. Jeg måtte kæmpe for det, men jeg gjorde det sgu! At der er ting der kunne være bedre, betyder jo bare, at der er potentiale for forbedring – og det er sgu da bare skide fedt!

Derudover var hele løbet en stor positiv oplevelse. Der var masser af veloplagte løbere og en god stemning med hep og musik på ruten. Jeg er enormt glad for alle de kommentarer og hep jeg fik på ruten, og også for snakke om løst og fast. Løbet blev afholdt super professionelt. Der var styr på det hele. (Selv da jeg løb fra dem ved depeche-udleveringen mod slutningen var der styr på, at en official kom styrtende og indhentede mig, så jeg kunne få den (ja, jeg præsterede netop at løbe alle 6 timer uden stop, så det var årsagen til, at jeg måske var lidt uhøflig og ikke stoppede op og ventede, da jeg godt kunne se, at de ikke lige havde min depeche klar (også selvom det var min egen skyld, fordi mit nummer sad lidt skjult under trøjen)). Der var super forplejning (jeg var godt nok først i depotet efter løbets afslutning, da jeg jo selv havde med). Og til stor glæde og stor hjælp, var folkene i depotet super søde til at fylde mine vandflasker, så jeg bare kunne tage mine flasker, når jeg havde behov for væske. Desværre har jeg ikke set de officielle resultater endnu, og dem venter jeg altså lidt spændt på. Især fordi jeg tror jeg med mine 65,5 km fik en anden plads. Jeg ved kun at klassen blev vundet af Helga med (hvis jeg husker rigtigt) 67,9 km.. og skal jeg sætte en finger på løbet, så er det, at det ikke blev oplyst hvem der blev nummer 2 og 3, og hvad vi løb…. og ja, så er jeg selvfølgelig tøsefornærmet over, at det betød, at der ikke var præmier til 2. og 3. pladsen (endnu en gang må jeg altså ud og købe min egen præmie ;) )

Men kort sagt, var det et super løb og en fantastisk dag, og jeg kunne sagtens finde på at komme igen næste år, hvis det passer ind i planerne! Og ja…. mon ikke der venter et nyt og større mål til en senere 6 timers løb, nu hvor jeg har klaret det så godt og samtidig tror der er plads til forbedring.. Når det er sagt, så er det muligt, at der skal fokuseres på at nå andre mål i en periode inden jeg vil fokusere på 6 timers igen :)

Dagen derpå
Dagen i dag har selvfølgelig været hård! Jeg har faktisk været lidt skuffet over manglende ømhed i benene. Jeg føler virkelig jeg gav den alt hvad jeg havde i går, men går ubesværet og uden smerter rundt i dag. Det er kun ned af trapperne, at jeg godt kan ane, at der er noget der er lidt ømt! Det er selvfølgelig fedt nok, at benene klarer det så godt, men jeg kan ikke slippe tanken om, at jeg måske kunne have presset den lidt ekstra ;)

Derudover så har det dog været en hård dag fordi jeg har været rigtig rigtig træt, og utrolig nok helt stegt i fjæset (jeg synes ellers der var overskyet hele dagen!)! Som jeg tidligere har nævnt, så er jeg helt oppe at køre efter de her løb og kan slet ikke falde til ro! Selvom jeg forsøgte at gå i seng omkring kl 21, sov jeg altså ført kl 23, og kl 2 måtte jeg op igen! Der måtte drikkes og spises og jeg kunne igen slet ikke falde til ro. Efter at have set fjernsyn, hørt musik, læst og hørt lydbog lykkedes det omkring kl 4 at falde i søvn igen, hvorefter jeg sov til kl 6. Derfor var en lille eftermiddagslur meget tiltrængt, og jeg håber desuden meget, at jeg kan sove ordentligt i nat :)

Og så til sidst, tak for alle de søde kommentarer på facebook. Det er fedt der er så mange, der hepper på mig hjemmefra, og jeg er super glad for det!

Mig og Frøken Grøn som hepper før starten

Mig og Frøken Grøn som hepper før starten

About these ads

10 tanker om "3½ times fest, 2½ times kamp"

  1. Sidsel- jeg er lige som dig i det jeg aldrig kan sove godt efter et stort løb. Glad, jeg ikke er alene i det!! Kæmpe tillykke. Det er altså utrolig flot du har kunne løbe 65,5km!!!

    • tak :) Jeg er simpelthen også bare så glad for resultatet.. Uh, jeg synes det er så forfærdeligt, at jeg ikke kan sove efter de her løb.. Sig endelig til, hvis du en dag finder en kur mod det ;)

  2. Super flot resultat :) Husk bare du har de bedste følgere på twiiter … og ikke facebook :)
    Ej gas… Tænkte på om du ikke kunne lave en blog på et tidspunkt, hvor du får overskud til det. Hvordan du mener man skal træne op til et 6 timers løb? Både med træning, kost, hvile, hvor lang tid fra marathon til fx 6 timers løb osv. Det er nemlig ikke meget om det på nettet.

    • Hej Steffen. Du har da fuldstændig ret – alt for dårligt, at jeg glemte jer! Men stor tak til jer også i hvert fald :) Jeg vil gerne skrive lidt om, hvordan jeg har trænet de forskellige gange og min oplevelse af hvad der har virket. Jeg tror nemlig folk gør det meget forskelligt, og jeg tror også det er meget forskelligt hvad der er rigtigt for en afhængig af hvilken strategi man vælger. F.eks. går jeg jo aldrig hvis jeg kan slippe for det, mens de fleste andre netop går indimellem… men jeg lover, at skrive lidt om det :)

  3. Super :) Jeg tænker selvfølgelig, at en del fra marathon til 6 timer er ren vilje. Men der må jo være en del forskel alligevel, når man skal løbe i ca 2 timer mere, hvor god form man skal være i?

    • Tja, jeg vil egentlig ikke sige det er formen man bliver mest udfordret på.. Efter de 3-4 timer begynder det at handle mest om udholdende, og nok også ens vilje og det mentale :) Jeg skriver lidt indenfor et par uger :)

  4. Hej Sidsel!

    Sejt løbet, tillykke med det :)
    Jeg er enig med Steffen – det kunne være superspændende med et indlæg om forberedelserne til et 6 timers løb. Jeg har selv løbet et enkelt og planer om flere i løbet af efteråret – så jeg er især interesseret i, hvordan du har trænet her frem mod det sidste løb, hvor du ramte 65km. Det er nemlig også mit mål for 2013 :)

    Mvh.
    Maia

    • Hej Maia. Tak :) OG som allerede skrevet, så vil jeg gerne prøve at skrive lidt om det. Så må i tage det i kan bruge og smide resten væk ;) Jeg tror det handler meget om at finde sin egen stil, fordi der er meget mentalt i det – men derfor tror jeg absolut at inspiration fra andre kan være guld værd :) Og fedt mål du har i øvrigt! håber det lykkes for dig.

  5. Stort tillykke. Jeg løb min første tur 9. april 2012 og målet var i første omgang at gennemføre et halvmarathon, siden er jeg blevet total bidt af at dyrke sport. Jeg husker tydeligt min første løbetur hvor jeg løb 5 km og var ved at dø. I søndags gennemførte jeg ligesom dig 6 timers løbet, og kan kun være enig i at de sidste to en halv time ikke var særlig sjove. Jeg er dog blevet skadet i anklen og ligger på sofaen, håber dog snart at være tilbage.
    Næste mål er en halv ironman i Århus.
    Kunne du finde på at tage et triathlon stævne?

    • Hej Jeppe. Tak og i lige måde – jeg kan jo se, at du har haft en rigtig flot debut! Fedt at du også er blevet fanget af løb. Jeg håber du snart kommer over skaden! Jeg træner faktisk i en tri-klub, men jeg har simpelthen ikke tid til at gøre det ordentligt, derfor cykler jeg slet ikke og dermed bliver det nok aldrig til nogen større tri-stævner for mig :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s