Et lille wake up call…

Nu nogle dage efter mine 5 marathonløb er jeg ved at få styr på kroppen igen. Jeg er stadig sindssygt stolt og glad over min præstation, men jeg har også oplevet nogle ting, som har fået mig til at tænke mig om en ekstra gang.

Fysikken…
Min oplevelse har helt klart været, at det har været væsentligt hårdere for kroppen at løbe 211 km fordelt over 70 timer end det f.eks. var at løbe 100 km i streg, som jeg gjorde det i maj. Jeg har godt nok overraskende nok slet ikke haft nogen muskelsmerter, men jeg har fået en betændelsestilstand i den ene læg. Det vil sige, at det er i hvert fald det jeg mistænker det for at være. Det er faktisk samme problem som jeg havde omkring februar i år, og som er relateret til den nedsatte bevægelighed i mit højre fodled og fod. Den gang kunne det klares med noget massage og nogle bevægelighedsøvelser for tæer og fodled, men det har selvfølgelig ikke løst problemet helt, da bevægeligheden stadig ikke er i orden. Efter de 5 løb i weekenden har jeg derfor fået problemer, og har smerter på et niveau, hvor det eneste der virker fornuftigt lige nu er hvile, Felden og is. Derudover er jeg også så småt begyndt med nogle øvelser for bevægelighed og ikke mindst massage af svangsenen – som godt nok har det fint, men som tidligere har forværret læggens tilstand, hvis den blev spændt.

Her 3 dage efter begynder jeg at kunne gå uden smerter. Men jeg kan bestemt stadig fremprovokere smerter. Derfor står den på løbepause – faktisk står den næsten helt på træningspause! Det bliver kun til lidt coretræning og bevægelighedstræning. Og jeg har det fantastisk med pausen!

Og det kan måske godt undre, når man ved hvor meget jeg elsker min træning. Men selvom kroppen har håndteret de mange km ganske fint, så har jeg være og er stadig træt! Rastløsheden har gjort, at jeg først i nat har været i stand til at sove en hel nat.. Derudover så har kroppen selvfølgelig været forvirret! Det der med at spise og drikke har været meget svært. Væskeoptaget har drillet, og så er der lige den med lymfesystemt! For omkring et år siden skrev jeg lidt om lymfødem, som er en arvelig sygdom, som vi har i min familie. Jeg har heldigvis siden da kun oplevet småting, som jeg mistænker at være relateret til det her lymfødem. Selv da jeg løb 100 km i maj, oplevede jeg ikke problemer. Men jeg har de seneste par dage fået en lille reminder om, at jeg lige skal huske at tænke mig om. De 211 km kostede nemlig +3 kg – og da jeg på ingen måde har kunnet nå at indtage de kalorier jeg har forbrændt (og da jeg har set mig selv i spejlet), så er det nemt at se, hvor de kg kommer fra. Højre ben har nok taget sig af de 2 kg, mens det venstre har taget det sidste kg! Jeg har følt mig som en gravid med ballonfødder, væskefyldte lår og de strammeste-udspændte lægmuskler. Jeg kunne fint holde det nede med kompressionstights og kompressionsstrømper, men efter at have levet i kompressionsstrømper i 5 døgn, valgte jeg at smide strømper og tights i går, da jeg tog på job – og det var en stor fejl. Da arbejdsdagen var slut havde jeg simpelthen så ondt, fordi mine ben bare var så spændte pga. væsken 😦

Katastrofen har heldigvis ikke været større end, at jeg siden i går har været iført kompression på stængerne, og ser nu igen nogenlunde ud. Og så længe at kompressionen kan fjerne ødemerne, så er der reelt ikke så meget at bekymre sig om. Alligevel har det været et lille wake up call og fået mig til at tænke over, at jeg ikke skal gøre det her for ofte. Måske burde jeg slet ikke gøre det, men det kommer simpelthen ikke til at ske. Jeg elsker at udfordre mig selv og vil på ingen måde stoppe med det, men jeg vil bare fremover nøje udvælge mine projekter (og ja ja og 6 måneder har jeg sikkert glemt det, og tager en eller anden impulsiv og hjernedød beslutning, meeeeen jeg vil i hvert fald prøve alt hvad jeg kan!)

Den mentale udfordring
Mentalt har jeg bestemt også været ramt. Først og fremmest er det sgu hårdt ikke at kunne sove ordentligt, når man bare er træt, og så har det heller ikke været særlig fedt lige at få en reminder om, at jeg har et 2. sorterings lymfesystem. Men det der har været værst og samtidig også været lidt sjovt at opleve (bare fordi jeg har følt mig ret komisk), har været hvordan jeg har været helt og aldeles rundtosset. Fra torsdag til søndag er alt foregået efter en meget meget tight tidsplan. Elementerne har været:

sove – spise – arbejde – løbe – tvangsfordring efter løb – hygge/snak efter løb – udstrækning

og så har det hele nærmest bare gentaget sig selv med små modifikationer over 4 dage. Det har været overraskende hårdt, og har tappet mig for overskud og ikke mindst gjort mig så forvirret, at jeg på ingen måde har været i stand til at skelne dagene fra hinanden. Jeg har sågar kørt rundt i de samme samtaler flere gange, fordi jeg bare har været så forvirret.

I forbindelse med selve løbet har jeg også lært lidt om mig selv mentalt. Jeg har altid vidst, at jeg var stærk, når jeg vil noget, og at jeg i løbesammenhænge kan finde noget af en vilje frem. Dog har jeg måske ikke været klar over, at jeg kan lukke så meget af for alt andet. Med de smerter jeg har haft i min læg efterfølgende, så må jeg virkelig have ignoreret nogle smerter under søndagens løb. Jeg mærkede bestemt noget under sidste løb, men jeg vil til enhver tid anse maveproblemerne som løbets udfordring. Så jeg tager også lige med mig, at jeg af den grund skal tænke mig om og sætte mig nogle mål som jeg virkelig vil! For jeg gør det åbenbart bare, når først målet er sat. Og selvom jeg holder meget på, at jeg prøver at være fornuftig, så kan jeg godt være lidt bekymret for at jeg vil være i stand til at løbe mig selv fuldstændig i smadder (og inden det bliver for kedeligt, så skal der også være plads til det en gang imellem, men så skal jeg altså vælge nogle særlige projekter til det 🙂 )

Når alt det er sagt, så er jeg super glad for at jeg gjorde det! Men næste gang jeg skal løbe så meget på så kort tid, så bliver det ikke under samme forhold 🙂

Og så her til sidst et par billeder fra da jeg har fået medaljen om halsen og er et styk meget glad og rørt Sidsel

Medaljen er lige blevet hængt om halsen på mig :)

Medaljen er lige blevet hængt om halsen på mig 🙂

Træt, glad og utrolig følelsesladet (bemærk blomsterne - trods træthed fik jeg plukket lidt blomster på sidste løb)

Træt, glad og utrolig følelsesladet (bemærk blomsterne – trods træthed fik jeg plukket lidt blomster på sidste løb)

Reklamer

Så kom Quintublen i hus – 211 km på 4 dage

Quintublen i hus
Som jeg skrev om i går, så er de seneste dage brugt på at løbe – en hel masse. 4 marathon løb fra torsdag kl 17. Og i dag kl 10, stod jeg så til start på 5. og sidste marathonløb med udgangspunkt fra klubhuset her i Kalundborg. Benene var overraskende gode. Ingen muskelømhed, men dog en tendens til noget spænding af den nederste del af højre læg. Et kendt problem som er relateret til, at bevægeligheden i højre fod ikke er helt så god som venstre fod. Vi var tilbage på ruten fra i torsdags – en 5,3 km rundstrækning, som skulle gennemløbes 8 gange. Ruten gik et godt stykke ad vejen langs vejen og ud over Gisseløre, hvor underlaget i dag (pga trætte stænger) var ekstra hårdt!

Staren gik klokken 10, og jeg havde virkelig forsøgt at spise i løbet af morgenen, fordi jeg godt var klar over, at jeg ikke havde indtaget nok energi i løbet ad de sidste dage. Desværre viste det sig ret hurtigt, at planen ikke virkede. Min mave havde simpelthen fået nok nu efter 3 hårde dage. Efter 7-8 km, hvor der var lidt for meget skvulpen i maven og en lidt for stor tendens til, at væske bare røg lige igennem mig, måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne spise eller drikke foreløbig. De næste mange omgange blev det derfor nærmest kun til en halv mundfuld vand for lige at skylle munden og som hjælp til at sluge mine saltsticks. Ved 26 km var jeg presset! Monsterpresset! Benene kunne helt sikkert mærkes, bakkerne var blevet til bjerge, og den stive modvind på Gisseløre var dræbende, men jeg var også på vej ud hvor det ikke var helt godt pga. manglende væske og energi. Så stille og roligt måtte jeg forsøge at indtage væske igen, både i form af vand, saft og vandmelon – og det virkede heldigvis 🙂 Desværre var det svært at få nok, fordi jeg stadig ikke turde drikke særlig meget, så det var hårdt at komme i mål, og jeg har sjældent fantaseret så meget om dejligt kold vand og særligt danskvand (som jeg så har drukket lige siden jeg kom hjem)

Men i mål kom jeg. Sidste omgang blev yderligere en udfordring fordi følelserne var svære at håndtere, og fordi jeg derfor måtte kæmpe for ikke at bryde sammen og begynde at tude. Men jeg klarede den altså til målstregen, som jeg passerede i tiden 4:10 – hvorefter jeg så ikke kunne holde tårerne tilbage og bare blev enormt overvældet over det hele.

Resultaterne
Vi var 6 der gennemførte alle 5 marathonløb, hvor jeg var eneste kvinde (Samlede resultater kan ses her. Min totale tid blev 20 timer 40 mintter og 11 sekunder, og jeg er hamrende stolt over den 3. plads det gav. Ikke mindst fordi jeg løb 5 løb, hvor der kun er 16 minutter mellem det langsomste og det hurtigste løb 🙂 Men også fordi stabiliteten gjorde, at jeg stille og roligt åd mig ind på mændene. På lørdagens andet løb, var jeg faktisk den hurtigste og i dag var jeg nummer 3 af os 6 som løb quintuble.

I dialog med min krop
Efter lidt mad, lidt snak og lidt hep på de andre der løb i mål, var det tid til at komme hjem. Jeg har fået en lur og prøver nu ellers at komme ovenpå igen. Når jeg tænker på, at jeg har løbet 211 km på få dage, så er jeg imponeret over hvordan stængerne har det. Men maven og kroppen generelt hader mig, og har vist mest af alt lyst til at “stemme mig hjem”. Mad er simpelthen så ulækkert lige nu! Jeg kan drikke danskvand, men selv en cola hænger mig langt ud af halsen. Jeg føler mig helt opkogt og samtidig er jeg bare så flad (godt hjulpet på vej af, at jeg ikke kunne sove i nat pga. lørdagens mange km). Men jeg forsøger at drikke danskvand, og tvinger et par vindruer ned indimellem. Det holder hårdt, men jeg tror det går den rigtige vej – om end det går meget stille og roligt 🙂

Nu ved jeg godt, at man aldrig skal sige aldrig. Det var en super fed oplevelse, og et super arrangement som min klub havde stablet på benene, men jeg tror ikke jeg gør det igen! Der venter også mange andre udfordringer, så alene af den grund vil jeg hellere prøve “nye” ting end at gentage noget lignende…. men det bliver ikke foreløbig. Jeg er bogstaveligt talt mæt på løb lige nu! Jeg glæder mig helt vildt til et par løbefrie dage, og så kommer det nok til at tage lidt tid før jeg har behov for at kaste mig over et marathon igen 🙂

Og så får i lige et par billeder her til sidst 🙂

Starten på torsdagens løb (løb 1)

Starten på torsdagens løb (løb 1)

Her løber jeg ud på sidste omgang på fredagens løb (løb 2)

Her løber jeg ud på sidste omgang på fredagens løb (løb 2)

Overskud på lørdagens andet løb (løb 4)

Overskud på lørdagens andet løb (løb 4)

Startnummer 34, som jeg har båret 211 km rundt i Kalundborg, og ikke mindst min fine medalje (mon det er okay, at jeg tager den på på job i morgen....)

Startnummer 34, som jeg har båret 211 km rundt i Kalundborg, og ikke mindst min fine medalje (mon det er okay, at jeg tager den på på job i morgen….)

168,8 km gennemført

Torsdag – 1. marathon
Torsdag kl 17 gik det løs med første marathon af de 5 marathon på 4 dage. Ruten var en 5,3 km rundstrækning som skulle gennemløbes 8 gange. Starten gik og vi fløj af sted. Der gik lige nøjagtig ikke særlig lang tid før jeg kedede mig gevaldigt! Jeg kæmpede for at holde tempoet nede, så jeg kunne løbe løbet på de planlagte 4:13. Den plan holdt ikke! Efter to omgange valgte jeg at lade tid være tid og løb af sted i et langsomt tempo, som var til at holde ud, selvom det så ikke helt var så lavt som planlagt. Ruten gik ud over Gisseløre, hvor der var sten og grus, og egentlig syntes jeg at ruten var fantastisk… men lidt hård til sidst pga. stenene. Efter 4:08 kom jeg total overskudsagtig i mål med en fin buket blomster, som jeg havde plukket på sidste omgang. Torsdag var i øvrigt dagen hvor jeg brillerede med bommerter – først løb jeg på 7. omgangen (ja den er god nok!) forkert, idet jeg glemte at dreje af. Så på den konto fik jeg lige nogle ekstra bonusmeter. Og derudover fik jeg tabt min ipod ned gennem brædderne på terarassen – heldigvis var der straks 3 mand i gang med at grave sig ind under terrassen for at befri min ipod – de er sgu søde de mænd! 🙂

Torsdagens buket

Torsdagens buket

Fredag – 2. marathon
Fredag morgen var benene fine – jeg vil næsten være så fræk at sige, at jeg ikke kunne mærke noget i dem. Efter en travl arbejdsdag, nåede jeg hjem og fik spist og så var det ellers af sted mod klubhuset, hvor starten gik kl 17. Fredagens rute var en 10,6 km rundstrækning, der skulle gennemløbes 4 gange. Turen gik ud af Røsnæsvej – som er sådan en lang lang vej, som måske ikke efter 4 gange føles som et bjerg – men det gør den absolut efter 12 ture! Vejret var lidt varmt, og der var stiv kuling, så turen retur til byen langs vandet var noget blæsende. Men løbet var alligevel fantastisk! Jeg nød det fra start til slut, og det hele var bare en fest. Efter 4:00 løb jeg i mål med en fandens fin blomsterkrans på hovedet, som jeg havde bundet på de sidste 10 km.

Fredagens fine blomsterkrans

Fredagens fine blomsterkrans

lørdag – 3. og 4. marathon
Lørdag morgen var en gentagelse af fredag – overraskende gode stænger og højt humør! Klokken 10 blev vi sendt af sted ud på de første 4 omgange (Vi løb igen turen med Røsnæsvej-bjerget!). De første par omgange gik med snak med en anden løber, og der blev vendt mange utrolig relevante ting, og det var bare skide hyggeligt. Fra 3. omgang valgte han dog at gå lidt ned i tempo, og da min motor tydeligvis (mere om det senere) kun kører i et tempo, så fortsatte jeg. På 3. marathon kunne jeg godt mærke, at kroppen er ved at være drænet for energi. Der skulle spises mere, men samtidig var det ikke så nemt. I løbet af første løb begyndte maven også at drille lidt. Egentlig er det mavemusklerne, der er trætte og generer, men det påvirker sjovt nok også maven. Men jeg holdt den trods alt fint kørende og løb i mål i tiden 4:07 til masser af klap fra verdens bedste klubkammerater (og andre løbere)

Herefter fulgte ca. 50 minutters pause inden næste løb. Der blev tid til tøjskift, til at spise, snakke lidt med Jane, som er kommet fra Esbjerg for at være med på lørdagens sene halvmarathon plus søndagens halvmarathon og så selvfølgelig også til snak med flere andre. Tiden gik overraskende stærkt, og derfor blev pausen heldigvis ikke et irritationsmoment, som jeg kunne have frygtet. Da starten gik kl. 15 frøs jeg, og jeg frygtede lidt det 4. marathon. Men så snart vi røg af sted, så gik det rigtig fint. Røsnæsvejbjerget blev forceret første gang i relativt fin stil! Anden gang holdt det lidt hårdere. Til mit held endte jeg med at løbe med en klubkammerat, som jeg følte var rigtig godt løbende og som hev mig op. Jeg måtte dog senere erkende, at han faktisk var mere presset end jeg troede, og derfor måtte jeg nogle km senere forlade ham. Jeg kan så til gengæld love for, at tredje tur op af bjerget var knap så spændende… Stængerne kunne altså godt mærkes! Men op kom jeg da. Men her begyndte jeg at blive presset på væskefronten! Jeg gik over til at drikke 3 glas væske ved hver depot herfra og hjem – og det hang kun lige sammen (tog nok 1. liter vand da jeg kom i mål). På tredje omgang fik jeg igen lidt hyggeligt selskab, og fik igen diskuteret vigtige emner, inden jeg igen måtte sige farvel, fordi min motor som sagt kun kører i et tempo 😉 Det holdt hårdt på sidste omgang! Dagens blomsterplukning blev derfor klaret på meget kort tid med et stop, hvor jeg lænsede en busk 🙂 Men det blev en fin buket, og jeg håber at den nåede frem til dagens fødselar (jeg måtte efterlade den i depotet og skynde mig hjem i bad efter løbet, så fik desværre ikke selv overrakt den). Men i mål kom jeg altså – med blomster. Tiden blev den hidtil dårligste med 4:16 🙂

Stabilitet
Jeg er over de sidste par dage blevet rost meget for min stabilitet. Og jeg er da også selv skide stolt og glad over hvad jeg har præsteret. Ikke alene har jeg løbet 4 løb i tiderne: 4:08, 4:00, 4:07 og 4:16. Det der faktisk tæller mere for mig er mine mellemtider, for jeg har løbet næsten uhyggeligt stabilt på alle løb. Tiderne kan ses nedenfor. Først ses totaltiden og dernæst omgangstiderne.

Sidsel Petersen 04:07:54 30:30 31:11 30:15 30:01 31:33 31:07 31:08 32:10
Sidsel Petersen 04:00:11 0:59:23 1:00:14 1:00:40 0:59:53
Sidsel Petersen 04:06:35 1:01:33 1:01:56 1:01:52 1:01:14
Sidsel Petersen 04:15:55 1:02:53 1:03:44 1:04:10 1:05:08

Så med en forskel på under 2 minutter på 1. løb, under 1½ minut på 2. løb, under 45 sek på 3. løb og under 2½ minut på 4. løb, så er jeg altså skide hamrende stolt for at sige det lige ud 🙂

Søndag – 5. marathon
I morgen venter så sidste løb. Benene er stive og jeg er meget spændt på hvordan de føles i morgen. Medmindre jeg vågner op med en pludselig opstået skade eller en meget klar indikation på noget i den dur, så er jeg dog ikke i tvivl om, at jeg nok skal komme igennem. Jeg vil faktisk sige, at tiden er fuldstændig ligegyldig i morgen – nu vil jeg bare have den der medalje 🙂 Så kryds fingre for mig, så jeg kan runde de 5 marathon og dermed 211 km på 4 dage 🙂

200+ km på 4 dage?!?!

I morgen starter den helt store løbeweekend i Kalundborg. Min klub, 5 Tårns Motion arrangerer nemlig “5 på 4 dage”, hvor der er mulighed for at løbe 5 halvmarathons eller 5 Marathons på 4 dage. Jeg har været vildt meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle løbe. For nyligt ville jeg faktisk slet ikke løbe, fordi jeg syntes det var røvsygt, at løbe rundt og rundt på en kort rundstrækning i hele 4 dage. Nu har jeg imidlertid fået stillet min lyst for eventyr og udfordrende ruter lidt, og nu begynder det faktisk at lyde meget interessant med sådan en masse “slå-hjernen-fra-marathonløb”.

Så ja, jeg må indrømme, at tanken om at løbe 5 marathon fra torsdag til søndag begynder at tiltale mig mere og mere! Faktisk så meget, at jeg har tilmeldt mig til i hvert fald et par af løbene. Så i morgen skulle jeg gerne hive første marathonløb hjem. Starten går kl 17.00 og planen er klar! 4:13 skulle gerne være sluttiden! Det er en sluttid der er lagt ud fra at jeg skal være klar til start fredag kl 17 igen. Samtidig er sluttiden lagt ud fra, at jeg stadig holder fast i, at jeg vil løbe løbene fornuftigt. Hvis jeg skal bruge 5 timer på et marathonløb, så synes jeg ikke det giver mening for mig, og så vil jeg hellere løbe færre løb. Klarer jeg mig godt igennem de første 3 – så er det dog muligt, at jeg revurderer lidt, hvis stædigheden overmander mig;) (man ved jo aldrig..)

Jeg håber selvfølgelig det kommer til at gå godt, men endnu en gang er jeg på lidt dybt vand i og med at jeg aldrig har løbet mere end marathonløb indenfor en kort periode. Faktisk har jeg ikke en gang løbet dagen efter et marathonløb. Så måske bliver jeg meget overrasket allerede fredag – måske kommer det til at gå fantastisk. Jeg ved det af gode grunde ikke, men jeg føler og tror at jeg har et godt udgangspunkt for at løbe i hvert fald mere end et løb…

Så kryds fingre for mig, og send et par gode tanker 🙂 Og så må tiden ellers bare vise, hvad jeg rent faktisk kan holde til!

Sidsel på eventyr

Strandeventyr
I løbet af ugen er det blevet til kun 3 løbeture (og det er ikke sikkert det bliver til flere). Men jeg har bestemt fået noget ud af turene til gengæld. Onsdagens løbetur var min hårde trappetræning, som jeg har omtalt – total fed træning! Derudover var jeg i mandags af sted på en 25 km tur mod Røsnæs. Jeg var ærlig talt flad, og derfor drejede jeg allerede af efter 12 km for lige at løbe ned til stranden og sidde og nyde vejret, inden jeg ville løbe hjem. Da jeg nåede stranden fik jeg selvfølgelig helt andre ideer, og jeg endte med at løbe næsten 5 km langs stranden inden jeg igen fandt tilbage til vejen og løb det sidste stykke hjem her.

Men som sagt var jeg altså flad. Og de 5 km strand var virkelig hårde og krævede fuld fokus. Underlaget bestod primært af store sten, så det handlede om at være vågen, og tempoet var som resultat deraf ikke særligt højt. Men hårdt var det, og da jeg var hjemme, var det med noget ømme lår og baller, og ikke mindst en træt venstre hoftebøjer. Men med fandens højt humør efter en dejlig tur i virkelig lækkert vejr (og det var tiltrængt i mandags, som var sådan en af de der dage, hvor intet helt går som forventet…)

Stranden jeg løb langs i mandags

Stranden jeg løb langs i mandags

Natteeventyr
I dag – eller rettere i nat – var jeg så af sted på ugens helt store eventyr! 51 km blev det til. 51 km, hvoraf de første 2-3 timer foregik med pandelampe, og hvor der også indgik 18 km trail. Da vækkeuret ringede kl 00.30 var der godt nok dømt “lorteprojekt”, men ret hurtigt var jeg igen med på ideen. Jeg fik en portion havregryn, kom i løbetøjet, fik monteret pandelampen, pakket vand og masser af energi, og så gik det ellers af sted mod Røsnæs. De første km gik gennem byen, hvor pandelampen ikke var nødvendig, men da jeg nærmede mig udkanten af byen måtte pandelampen i brug. Det er lang tid siden jeg har løbet med pandelampen, hvor der har været helt mørkt, så alene det var bare super fedt. Okay okay, det var en smule angstprovokerende, da jeg mødte den første kat, som stirrede på mig med sine skinnende øjne, og lignede noget der havde tænkt sig at overfalde mig (eller måske var det bare mig, der lige skulle finde ud af at tackle mørket og det faktum, at jeg var ret meget alene ude i ingenting 😉 ). For selvfølgelig var det specielt at løbe i mørket, helt derude – helt alene. Vi skal ikke længere tilbage end til efteråret, hvor jeg jo var nær panisk over at skulle løbe alene rundt i mørket, fordi jeg nu var flyttet Her til Kalundborg. Men når det er sagt, så “bestod” jeg vist i nat 😉

Men af sted det gik. Når alt bare er sort, føltes det som om det gik utroligt hurtigt. Jeg har nogle pejlepunkter langs ruten, og de farede forbi mig i mørket. Da jeg efter 16 km nåede vandreruten på Røsnæs var det derfor med friske ben, godt humør og det hele. Herfra var planen at løbe ad vandreruten 3-4 gange, inden jeg skulle hjemad igen. Jeg nåede vel 800 meter før jeg stod midt ude på en mark og måtte erkende, at jeg har brug for en opgradering af min pandelampe! Det var fuldstændig umuligt, at spotte de her små gule sten, eller sten markeret med en gul plet, som angiver ruten… Og min ide om, at jeg jo kender ruten, holder altså bare ikke stik, når det er helt sort! Så jeg nåede ret hurtigt det niveau, hvor jeg havde mistet orienteringen fuldstændig, hvis man lige havde snurret mig 2 gange rundt! Det var sgu lidt et lorteprojekt, og også et rigtigt Sidsel-projekt, i og med det måske ikke var helt gennemtænkt.. Jeg overvejede kort at vende om, men blev så enig med mig selv om, at jeg måtte løbe efter vandet og så bare følge stranden.

Kort efter troede jeg nu også jeg var på rette vej igen! Ruten er visse steder afmærket med reflekstrekanter, og sådan en spottede jeg på et tidspunkt. Eller det vil sige, at det troede jeg, for da jeg kom tæt nok på, viste det sig at være to reflekterende pletter – øjnene fra et rådyr 😉 Men lidt senere fandt jeg trods alt ruten igen, og så holdt jeg mig ellers nogenlunde på ruten de næste 5 km. Da jeg nåede retur til start vendte jeg om og løb retur den anden vej rundt. Her begyndte det for alvor at lysne, og jeg løb næsten rigtigt hele vejen rundt! På sidste omgang, var der faktisk helt lyst – men alligevel tog jeg lige en ny vej rundt 😉

Tre omgange på Røsnæs - jeg lærer forhåbentligt en dag, at følge ruten rigtigt.

Tre omgange på Røsnæs – jeg lærer forhåbentligt en dag, at følge ruten rigtigt.

Vejret i nat var køligt og det småregnede – så kort sagt var det perfekt! Dog var der lige rigeligt blæst, og det var derfor en lidt speciel oplevelse at løbe på Røsnæs, hvor jeg på den ene side var ved at blive blæst omkuld, mens der var fuldstændigt roligt og stille på den anden side! Efter mine tre omgange på vandreruten gik det tilbage mod Kalundborg, hvor jeg efter 51 km og en mindre jagt på noget interessant morgenbrød kunne spise lidt morgenmad, og så gå i seng 🙂

Morgen på Røsnæs

Morgen på Røsnæs

En lettere forblæst Sidsel omkring de 32 km

En lettere forblæst Sidsel omkring de 32 km

Hvorfor natteløb??
Der er vist allerede en eller måske et per flere, som har ytret, at jeg er bindegal, når jeg kaster mig over sådan en tur… Ja ja, det kan vi jo godt sige, men der er selvfølgelig en fornuft med galskaben! Altså for det første, så gider jeg jo ikke begrænse mig at “normale” ting, og det er måske ikke det mest oplagte at løbe 50 km om natten, men ærligt tal – hvorfor ikke?!? Det var en fantastisk tur! Og jeg kan kun anbefale det…

Derudover så er der også en reel grund til projektet. Jeg har jo allerede luftet tanken om at deltage i Hammer Trail 2014 på 50 miles distancen. I år startede 50 miles løberne netop kl 1 om natten! Og tanken var derfor at prøve at løbe en længere hård tur under lignende forhold for at finde ud af, om jeg overhovedet kunne affinde mig med at løbe om natten, og om kroppen kunne finde ud af det! Jeg kunne i nat hurtigt konkludere, at kroppen overordnet er fuldstændig ligeglad. Når først jeg løber, så løber jeg! Og jeg lagde som sådan slet ikke mærke til, at det var nat. Jeg var ikke træt eller følte mig utilpas – nej jeg løb bare 🙂

En ting kunne jeg dog mærke – og det var lysten til at spise! Trods noget af en oppakning blev det kun til et indtag af et halv æble, som jeg måtte tvinge i mig selv efter de 45 km. Maven havde altså ikke det store behov eller lyst til at få noget i sig, og det er måske en af de ting, der lige skal arbejdes med, og i hvert fald overvejes lidt nærmere, så jeg har en strategi for hvordan jeg tackler det.

Summergames, trapper og flødeboller

Summergames
I går stod den på Summergames med jobbet! Jeg havde kæmpet gevaldigt for at samle et hold, hvilket heldigvis lykkedes til sidst – og hvilket hold!!! Selvfølgelig et sandt vinderhold! Vi deltog i 5-kamp, hvor disciplinerne var rundbold, høvdingebold, kæmpe-bordfodbold, kædestafet og crossfit. Kædestafetten var første disciplin, og her fik jeg dagens flyvetur, da jeg yderst i kæden blev slynget rundt i et sving, og altså lavede et flot styrt, som har givet et rimelig ømt skinneben! Men trods lidt ynk kom jeg op igen og vi vandt første disciplin…. og sådan fortsatte vi ellers! Fantastisk hold jeg havde fået samlet der 😉 Selv gav jeg den i visse discipliner mest som hepper – men det er også vigtigt med sådan nogle – hvilket har resulteret i en lidt rusten stemme i dag!

Efter alle 5 discipliner havde vi hevet 5 sejre hjem, hvilket der var et andet hold der også havde. Vi måtte derfor i kamp i kæmpe-bordfodbold igen, hvor vi vandt sikkert! Så pokalen kom hjem hvor den hører til i vores afdeling, og jeg valgte at fejre sagen godt og grundigt med bobler af pokalen og det hele – og ja, dagens løbetur – den blev bare lige droppet for en gangs skyld….

2013-06-11 20.31.50

Trapper og intervaltræning
Pga. tirsdagens fejring var jeg lidt af en slow-starter i dag, men efter en times lur i solen efter arbejde var jeg klar på dagens løbetur, som igen bød på gensyn med mine yndlingstrapper! Det blev til 4 * 5 minutter på trapperne med 2 minutters pause imellem. Tempoet er faktisk højere nu end det var sidst jeg var på trapperne i april, men det var bestemt stadig hårdt! 20 omgange op og ned blev det til, og selvom jeg ikke helt holdt tempoet på sidste interval, så var den der næsten, som grafen nedenfor også viser.

Dagens trappeløb

Dagens trappeløb

Egentlig skulle jeg have løbet bakketræning på Bøgebakken i dag inklusiv en max-test, men jeg valgte altså i sidste øjeblik at joine et par kollegaer på trapperne. Derfor var jeg stadig lidt interesseret i pulsen, for selvom jeg ikke føler jeg kan nå max på trapperne, så komme pulsen bestemt op! 195 var dagens højeste puls! Jeg har sidste år målt en puls et godt stykke over de 200, og jeg er lidt spændt på om den stadig kan presses helt derop, men det må altså lige vente til jeg har tid til at komme forbi nogle gode bakker.

Flødebolleløbet 2013
Og sidst er det på tide at melde ud at jeg efter i to år at have været flødebolleuddeler til AK73s flødebolleløb nu endelig er tilmeldt som deltager. Løbet afholdes i Fælledparken den 15. august. Det er på 10 km, men der skal indtages en flødebolle per 400 m – altså i alt 24 flødeboller! Jeg har overhovedet ikke lyst til alle de der flødeboller, men jeg er jo for fanden nødt til at prøve at deltage ligesom….. Så nu har jeg lige et par måneder til at vænne mig til tanken 😉

Om ikke andet bliver det pisse sjovt – som altid 🙂 måske lidt ulækkert…. men stadig sjovt 🙂

To dages legestue :)

Sedentarime!! Hvad er det lige for noget, var min første tanke! Jeg ved ikke med jer, men det var ikke lige et ord der inden onsdag var en del af mit ordforråd!

Torsdag og fredag var for mit vedkommende afsat til et kursus indenfor et Novo projekt: “Well Being”, og det var da jeg lige fik tjekket program for kurset ud onsdag aften, at jeg første gang faldt over ordet! Sedentarisme betyder stillesidende adfærd, som er noget mange af os er ramt af i forbindelse med vores arbejde. Det er vist, at sedentarisme påvirker helbredet i uheldig retning. En ting er at man er aktiv og er aktiv med en vis intensitet og f.eks. opfylder sundhedsstyrelsens anbefalinger (eller som mig tonser rundt så meget som muligt). Forskning viser bare (ja sorry, jeg ved jeg burde smide en reference, men lige i dag er jeg meget uvidenskabelig – bare stol på mig!), at på trods af den aktivitet, så kan stillesiddende adfærd stadig påvirke helbredet negativt. Da jeg første gang hørte det præsenteret (dog ikke med ordet sedentarisme), så var jeg noget skeptisk! Jeg er jo så aktiv, at det da må være rimeligt, at jeg slapper af i stænger og krop, når jeg er på job… Nå, jeg er overbevist nu, og håber også at jeg kan overbevise flere andre 🙂

Kurset handlede nemlig om aktivitet på jobbet for at forbedre sundheden. Og så var det heldigvis lige i min ånd spicet op, så der var godt med fokus på at have det sjovt og opleve glæden ved at bruge kroppen! Så de sidste 2 dage har for mig simpelthen været ren legestue 🙂 Der er blevet indøvet elastikøvelser og en bevægelsesserie, som jeg skal stå for at udføre med mit team resten af året. Det bliver så fedt! Jeg glæder mig helt vildt. Jeg er selvudnævnt mester i bevægelsen “syg høne”, som rigtig hedder “slangen”! Men “syg høne” er nok meget passende for det jeg kan præstere med mine stive hofter og ikke super fintunede motoriske evner 😉 “Babykastet” er også en øvelse jeg glæder mig til at præsentere 🙂 (Jeg skal nok blive en god mor… engang!) Selvfølgelig bliver det en udfordring – jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kan være lidt grænseoverskridende, at man måske ikke føler man har de 3½ minut der skal bruges 4 gange om dagen til den ene øvelse, at man ikke mener det er nødvendigt… men jeg håber at kunne overbevise mange af mine kolleger om, at det er en god ide, og ikke mindst om, at vi får det skide sjovt sammen 🙂