Lidt tanker ovenpå 12RUN

I lørdags deltog jeg i mit fjerde 6 timers løb. Det var sådan helt fra starten lidt lala – jeg ville vildt gerne deltage, men det handlede nok mest om, at komme til Kbh for at løbe, og for at se både løbevenner og andre venner og veninder. Når det er sagt, så var intentionen skam, at løbe alle 6 timer, og også at løbe fornuftigt… Og ja, så på den anden side, så var stilen nok allerede lagt fredag aften, da jeg sagde “ja, bare et enkelt glas”, som så bare hurtigt blev til lidt mere end et glas.

Men altså da starten gik farede jeg af sted i et godt tempo, og det gik fint de første 10-15 km. Men så begyndte jeg at kede mig! Først måtte jeg finde mit musik, for at forsøge at overleve, men der gik bare ikke lang tid før jeg begyndte, at diskutere med mig selv om hvorvidt det var værd at kæmpe for, og hvornår jeg kunne tillade mig at stoppe. Inderst inde var problemet nok (som jeg skrev sidst), at jeg mentalt bare ikke var klar! Jeg er nok bare fyldt op ovenpå et par fede måneder med masser af løbeoplevelser, og mentalt var jeg bare så meget mere klar på sjov og ballade! At det var hamrende varmt, ruten slet ikke var mig (vi løb på Refshaleøen ved B&W hallerne, som vi også løb ind igennem, men jeg kunne ikke slå hovedet fra og var bare hurtigt sur på ruten og især på de 180 graders sving der var på ruten) hjalp selvfølgelig ikke på det! Et andet issue som bestemt også fyldte en del, og som nok var det mest afgørende var også tanken om hvad 6 timer ville gøre ved mine ben. Jeg stoppede efter 40 km på 3 timer 33 minuter, og jeg havde måske nok ikke smadrede ben, men jeg var heller ikke i tvivl om, at jeg endnu ikke er fuldt restitueret ovenpå 100 km løbet for nogle uger siden! Og med tankerne på de næste ugers mening, så ville jeg meget hellere stoppe ved de 40 km, og så være klar til at løbe hurtigt efter igen.

Så det var altså de overvejelser der fik mig til at stoppe efter 40 km. Selvfølgelig var det stadig svært, at sige stop. Alle vil nok gerne vise, at man kan, og sådan har jeg det selvfølgelig også. Derfor røg jeg også bare af banen straks jeg havde rundet de 40 km, tog nummeret af, og gik forbi speakeren og sagde tak for i dag, og bad ham bekræfte, at jeg havde rundet de 40 km. Det havde jeg, så derefter gik det mod Løbeklubbens camp, hvor jeg kunne sige hej til et par andre “faldne” og ikke mindst til alle stafetløberne. Og så var der jo heldigvis masser af tid til snak og sludder. Og til mere useriøse ting, som at udforske B&W hallerne og fjolle rundt med Frøken Grøn og tage billeder😉 Da jeg var tilbage på Østerbro og efter et bad kunne gå i seng og sove (jeg ved godt, at jeg snart skal have styr på en mere normal døgnrytme uden alle de der middags- og eftermiddagslure) var jeg simpelthen så glad for min beslutning om at stoppe. Og som aftenen udviklede sig, blev jeg kun gladere for de ekstra timers søvn🙂 Da fotografen havde satset på, at jeg holdt ud og først kom forbi senere, er der altså kun useriøse billeder fra lørdagens løb, men i får alligevel lige et par stykker…

Frøken Grøn og jeg - seriøs som altid! Foto: Henrik Bendix

Frøken Grøn og jeg – seriøs som altid! Foto: Henrik Bendix

Udstrækning i B&W hallerne.Foto: Henrik Bendix

Udstrækning i B&W hallerne.Foto: Henrik Bendix

Frøken Grøn var så begejstret over at være tilbage på Amager, at hun forsøgte at gemme sig. Foto: Henrik Bendix

Frøken Grøn var så begejstret over at være tilbage på Amager, at hun forsøgte at gemme sig. Foto: Henrik Bendix

Søndag morgen vågnede jeg i en noget rundtosset tilstand med en tanke i hovedet – “Jeg ville til Røsnæs”. Da jeg nogle timer senere var i stand til at få pakket og blive sat på et tog var jeg derfor meget fokuseret på, at jeg skulle til Røsnæs! Så efter ankomsten til Verdens Ende røg jeg igen i løbetøjet og begav mig ud på en skøn 38 km tur til Røsnæs, hvor jeg løb rundt i skove, på marker og strande. Det var en voldsom kontrast til lørdagens løb! Skøn natur, og mentalt var jeg så meget mere “på”. Det var super fedt, og jeg må jo også indrømme, at det er de træningsture jeg har savnet længe, så derfor var det skønt endelig, at komme derud igen. Jeg skulle egentlig løbe på en vandrerute derude, fordi jeg ville teste den og min evne til at finde rundt på den til en træningstur jeg planlægger om et par uger! Jeg løb også nogen gange på ruten, men hjernen var tydeligvis ikke helt skarp nok til, at jeg holdt mig på ruten hele tiden – det skal nok blive godt i mørke😉 Nå ja, restitutionsmæssigt havde det måske været klogere, at holde pause i går, men tjek lige udsigten her ud…. det var det hele værd!

Skønne Røsnæs!

Skønne Røsnæs!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s