Flødebolle-mester 2013

Jubiiii – i did it! Et styk sejr er i hus, og det er sgu en af de bedste sejre!

I går kl 15.30 tog jeg sammen med chefen og en kollega af sted mod København for at spise 24 flødeboller og løbe 10 km! Humøret var højt, vi var spændte og vi var klar….. Ja ja, eller det vil sige, at jeg hele dagen i går ikke lavede andet end at beklage mig og brokke mig, fordi 400 squat plus lunges mv. havde smadret mine lår fuldstændig! Da vi gik ind til breefingen før løbet fik jeg kommentaren “Sidsel, du går sgu altså lidt underligt”. Ja tak – jeg var klar! Men inden starten skulle der hilses og diskuteres strategier! Selvom jeg lige har været i Viborg og set mange af de skønne københavnerløbere, så var det bare skide skønt at komme ind og se så mange søde mennesker (og jeg overvejede igen kort, at jeg skulle droppe mine miljø-freak-ideer, og bare købe en bil)

Holdfoto for løbeklubben på facebook. Ja, jeg havde tydeligvis misset det der med den røde klubtrøje...

Holdfoto for løbeklubben på facebook. Ja, jeg havde tydeligvis misset det der med den røde klubtrøje…

Det eneste tilfredsstillende resultat var en sejr! Så stive stænger måtte passe sig selv, og det var bare om at komme i gang. Da starten løb fløj jeg derfor af sted – benene gjorde ikke mere ondt! Det var i hvert fald glemt! Første omgang foregik i alt for hurtigt tempo, og første flødebolle blev indtaget. På anden omgang blev det hårdt, og kort efter røg tempoet ned! Efter en 7-8 omgange fandt jeg rytmen og stabiliserede mig i et fornuftigt tempo! Teknikken kom også i orden, og forfængeligheden røg sig en tur!

På det første omgange blev flødebollen pænt bidt over og kom ind i munden på en pæn måde uden at der røg for meget ved siden af.. og jeg fik omhyggeligt tørret mig om munden inden jeg nåede ind i depotzonen igen. Efter 4-5 omgange var det helt droppet! Flødebollen blev proppet ind, og da der ikke helt er plads til sådan en i min mund, så var det hverken kønt eller særlig feminint, og der var flødebolle mange steder i mit ansigt ind imellem! Men hvad gør det, når man har de bedste hepper, som meget passende ud over hep kom med søde kommentarer om, at jeg så dejlig ud (Tak for verdens bedste hep sødeste Claes🙂 )Udover skønne heppere og skønne medløbere, så skal flødebolleuddelerne også fremhæves. Jeg har jo selv haft den tjans de seneste to år, så jeg ved det er en hård tjans! Men årets hjælpere gjorde det fantastisk, og jeg takker igen for at jeg slap for at spise en eneste flødebolle med kokos!

I fuld fart kastes der flødeboller i hovedet. Foto: Jesper Halvorsen

I fuld fart kastes der flødeboller i hovedet. Foto: Jesper Halvorsen

Sådan et flødebolleløb er en underlig ting! Det er skide hårdt! Hårdt fordi jeg løb til! Men også hårdt fordi man skal tygge, trække vejret og time det hele. Det er selvsagt ikke sådan et løb, hvor man løber PR – eller det vil sige, at det er det ikke for de fleste!

For jeg nøjedes ikke med at vinde kvinde-kategorien i tiden 47.31 – nej jeg lavede også en fin 10 km PR. Jeg har aldrig tidligere løbet under 50 minutter i et officielt løb, så det var faktisk noget af en PR! Desværre blev det ikke til nogen verdensrekord, men jeg har lovet, at jeg skærer de 2-3 minutter af det kræver, og kommer igen næste år med et mål om at slå verdensrekord!🙂 Samlet gav min præstation en fin 11. plads, hvilket jeg er meget tilfreds med.

Efter løbet var der uddeling af fine T-shirts og medaljer – som meget passende var kage-medaljer! Herefter stod den på snak og hygge inden vi vendte snuden mod Kalundborg. Og her blev det så rigtig sjovt! Humøret var højt, der var sukker-chok-lignende tilstande, og så var der en bil der gik død (og her besluttede jeg så igen, at jeg overhovedet ikke skal eje en bil!!)! lige midt på Jyllingevej…. I højt humør gik jeg som det mest naturlige i verden i gang med core-øvelser i vejkanten mens vi ventede på vejhjælp, og så havde vi ellers en underholdende tur til Kalundborg med en af Dansk Vejhjælps medarbejdere. jo jo vi kom lidt sent hjem…. Jeg fik igen ikke nok søvn…. men det løser sig nok😉 (også selvom jeg kommer til at arbejde en masse i weekenden og selvom jeg egentlig burde have været et andet sted for flere timer siden, og…)

Min velfortjente medalje!

Min velfortjente medalje!

Så endelig fik jeg prøvet det af! Jeg lover jer, at det er sjovt at være tilskuer til løbet, men det er endnu sjovere at deltage (selvom ´det også er lidt ulækkert – men kun lidt…) Jeg kan kun anbefale det, og håber at løbet får ligeså stor opbakning næste år! AK73, som stod for løbet gjorde det i hvert fald fantastisk (som altid), og jeg vil glæde mig til at komme igen🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s