Tjek til Berlin marathon.

Feriedage i Berlin
Fredag eftermiddag ankom vi til Berlin efter en tur, hvor jeg mest bare sov (meget meget tiltrængt) eller halvslumrede.. turens højdepunkt (dog af den negative slags) var da en tåbe åbenbart ikke helt fattede princippet i ubetinget vigepligt. Diane styrede heldigvis i fin stil rundt om tossen og holdt os efterfølgende på vejen, selvom jeg nåede at tvivle på at vi ville blive på både vej og på hjulene… Men vi slap ned skrækken.

Ankommet i Berlin var der tid til sightseeing og shopping fredag og lørdag… Men min krop kunne bare ikke! Jeg fik hentet startnummer (hvilket mareridt i øvrigt), har spist en masse lækker mad og så har jeg sovet en hel del

Raceday – uden så meget fornuft
Jeg burde derfor være klar til løbet i morges, og jeg var også frisk. Men jeg var godt klar over at kroppen altså endnu ikke er ovenpå 12 timers løbet.

Derfor kan jeg kort sige, at jeg ikke fortjener nogen præmie for dagens præstation! Ikke fordi jeg løb dårligt, men fordi jeg har glemt mit hoved i dk…

Jeg er ikke fan af offentlig transport og heller ikke begejstret for at stå til et løb meget mere end ti min før starten går. Så for at vide præcis hvornår jeg kunne være fremme og dermed kunne presse den lidt på tiden valgte jeg altså at løbe de 5 km til start (egentlig en okay løsning, men måske bare ikke i dag). (Jeg løb trods alt ikke hjem) 🙂

Pace skulle være omkring de 5.30! Den korte historie er at det ikke gik så godt. Jeg følte dog jeg løb med overskud hele vejen – undtagen de første 4 km og de sidste 4 km, hvor jeg blev dårlig. Saltsticks og backup gels ligger i danmark… Jeg har slet ikke overvejet om jeg skulle have noget med og hvad jeg skulle spise.. nok derfor kiksede det og jeg fik først lidt frugt sent. Men da jeg fik det skidt på de sidste km, fik jeg det også rigtig skidt, så jeg tror også det spiller ind, at kroppen ikke er klar til det jeg udsatte den for i dag..

Et par kulde-rysteture, lidt kvalme og en muslibar senere, var det dog bedre igen 😉

MEN jeg nød det, selvom jeg ikke er helt stolt af at have gjort netop det jeg godt vidste, at kroppen ikke var klar til. Og bortset fra de sidste km, så havde jeg et fedt løb og en god oplevelse. Det var fedt at prøve at løbe et så stort løb, men til gengæld kan jeg ikke forstå at folk kan lave pr der. Jeg startede i den “rigtige” startblok”, men jeg kom aldrig rigtig til at løbe frit. Jeg savnede hyggen ved de små danske løb, og at snakke en masse under løbet, men stemningen og musikken var fed. Jeg skal lige bearbejde dagen lidt inden jeg udtaler mig for real, men jeg tror altså mest jeg er sådan en Cannonball-løber:)

Placeringen
Det fedeste er nu nok min placering som nr 999 – hvor sejt er det måske ikke lige! (Og inden i slår tiden op kan jeg godt afsløre at det blev 3.41.42)

Nu står den på afslapning, senere lidt mad og så skal jeg tænke k.et over hvordan jeg håndterer de næste måneders løb, nu hvor selvdisciplinen ikke rigtig var eksisterende i dag.

Og ikke mindst skal det lyde et stort tillykke til alle der gennemførte i dag 🙂

image

Reklamer

Så gælder det Berlin

Så blev det endelig weekend for mig, og i morgen går turen mod Berlin, hvor jeg glæder mig meget til et par feriedage og til at løbe på søndag.

Træningen er ellers fortsat på lavt blus. Jeg har været presset i løbet af ugen og som følge deraf virkelig træt.. så jeg prøver at tage den med ro og bare komme stille i gang. Og så ser jeg ellers frem til et par dage væk fra hverdagen.

Ja, der venter selvfølgelig et marathon på søndag. Selvfølgelig gennemfører jeg, men jeg skal virkelig tage den med ro og bare nyde det. Fokus bliver absolut på at nyde løbet og stemningen, og ja komme igennem uden at være for hård ved kroppen 🙂

Til alle andre som skal løbe i weekenden, om det er i Berlin, spartathlon eller noget helt tredje – godt løb og nyd det 🙂

Gang i benene igen…

Så er jeg retur i løbeskoene igen! Træningen blev genoptaget mandag med svømning og lidt styrketræning. Og tirsdag var jeg tilbage i løbeskoene! Og det var fedt at være tilbage i løbeskoene! Fedt at mærke, at jeg lynhurtigt var ovenpå lørdagens løb! Benene var lynhurtigt gode igen, og den største pris jeg har måttet betale har været noget meget slidt hud ovenpå foden, som stille og roligt begynder at falde af, og så kommer det nok til at koste den der tånegl, som døde ved 100 km løbet i maj, og som næsten var blevet fin igen! (øv..)

Jeg skal dog ikke lyder som et totalt supermenneske, for selvfølgelig kan jeg mærke det på kroppen. Jeg SKAL mærke efter lige nu, og jeg løber absolut ikke lange ture endnu. Led og sener har været belastede, og jeg kan godt mærke, at jeg skal tænke mig om. Derfor er resten af ugen og næste uge også bare dedikeret til at komme i gang og træne roligt. Men jeg håber selvfølgelig meget, at det så kommer til at gå så godt, at jeg kan løbe Berlin Marathon i næste weekend – men det bliver helt sikkert et roligt løb 🙂

Jeg er samtidig også ved at starte op på styrketræningen igen – og jeg kan godt love for, at det er hårdt! Faktisk var jeg nok mere ussel onsdag pga. tirsdagens styrketræning, end jeg var i søndags ovenpå 12 timers løbet. Derudover så er der selvfølgelig fokus på svømningen 🙂

Der har selvfølgelig været mange mange tanker i mit hoved siden i lørdags. Jeg bliver helt glad indeni, når jeg tænker på de der fantastiske 12 timer (ha ha, jeg har tydeligvis hurtigt glemt, hvor forfærdeligt det var, da jeg havde det rigtig dårligt under løbet). Jeg har tænkt mange ting om fremtiden, jeg har tænkt mange ting om fortiden, om min træning… ugen har desuden hevet mange andre følelser frem – både dårlige og gode! En reminder om at nyde livet mens man har det hamrede lige ind i fjæset på mig mandag, jeg har været glad og nærmest lykkelig, men også træt og meget frustreret….. det jeg egentlig vil sige er, at jeg har mange ting jeg gerne vil sige, men mange af tingene kører i ring inde i mit hoved lige nu, og selv de ting der hører hjemme på bloggen, har jeg altså meget svært ved at få ud! Måske kommer der hul på det hele i morgen, måske kommer der lidt stilstand… jeg ved det ikke – vi må se, men nu er i advaret om at alt kan ske 🙂

Den lange version…

Lørdagens oplevelse er ved at være bundfældet, og efter mad, søvn og hvile er det ved at være tid til at fortælle lidt mere om de 12 timer..

Et løb i tre dele
Jeg havde forberedt mig ved mentalt at dele løbet op i tre dele – hver bestående af 4 timer. Jeg havde en klar væske og energistrategi klar til alle 12 timer, men ellers lidt forskellige planer og strategier for de tre dele.

12 timers løberne er klar til start. Foto: Brian Larsen

12 timers løberne er klar til start. Foto: Brian Larsen

De første 4 timer var “opvarmning”/”find-og-mærk-mig-selv-tid”, og skulle løbes i dagens hurtigste pace.  Løbet skulle bare nydes og ruten læres at kende. Det betød ingen musik og fokus på at få væske/energi indtag til at fungere efter planen.. Det hele kørte helt efter planen, men det blev hurtigt varmt. Så varmt at jeg i slutningen af de 4 første timer allerede kunne mærke at jeg trængte til væske. I løbet af de første 4 timer indtog jeg desuden min første bolle – og jeg lover jer den var god! Jeg indtog ellers primært energidrik, gels og lidt druesukker, men fordi jeg får en ubehagelig tomhed i maven, når jeg løber mere end de her 6 timer, så stod den også på boller med marmelade.

Flyvende - før der kom musik i ørerne. Foto: Brian Larsen

Flyvende – før der kom musik i ørerne. Foto: Brian Larsen

De næste 4 timer blev hårde. Strategien var at gå lidt ned i tempo og på ellers begynde at lukke mig lidt inde med noget musik. I løbet af 4-6 time gav varmen lidt problemer. Jeg mistede meget salt og kæmpede for at drikke nok. Vi løb på en 1979 m rundstrækning omkring grenå idrætscenter (hvor der var svømmehal), og idet temperaturen steg fik jeg en voldsom lyst til at droppe løbet og hoppe i vandet i stedet, ligesom jeg nærmest havde tvangstanker om danskvand med isterninger. (Og lige her gad jeg godt have haft en hjælper – for alt andet klarede jeg fint selv, men hvor ville jeg gerne have haft en hjælper, som jeg kunne sende på jagt efter danskvand med isterninger). Omkring 6 timer inde i løbet var det tid til bolle nr to. Og lige så lækker den første bolle var, ligeså ækel og kvalmefremkaldende var nr to. Men tomheden i maven fik mig til at klemme den ned! Og kort tid efter gad maven desværre slet ikke lege med mere. Fra 70 km og til slut måtte der virkelig kæmpes. Og ja tempoet røg ned – også mere end planlagt…

Der er kommet musik i ørerne. Problemerne er nok begyndt at opstå på det her tidspunkt, men jeg skjuler det tydeligvis godt! Foto: Brian Larsen

Der er kommet musik i ørerne. Problemerne er nok begyndt at opstå på det her tidspunkt, men jeg skjuler det tydeligvis godt! Foto: Brian Larsen

De sidste 4 timer blev for alvor en kamp. Jeg havde store problemer med maven, løb i perioder noget anstrenge og spildte en hel del tid med at løbe på toilettet. På de sidste 4 timer havde jeg lov til at gøre lige hvad jeg ville. Jeg droppede derfor mit eget depot, da jeg havde det så dårligt, og ikke turde indtage gels eller energidrik. Jeg spiste dog min tredje bolle, som virkelig var en kamp at få ned, men som stadig føltes godt i maven. Derudover tog jeg kage, saltstænger mv i depotet, men det meste røg direkte i skraldespanden eller lige ind i munden og så ud igen .. herefter løb jeg den primært hjem på faxe kondi (det nærmeste jeg kom danskvand) og vand.

Så der var bestemt nogle mentale kampe, der skulle kæmpes. Efter 95 km havde jeg faktisk besluttet at stoppe ved 100 km, men på mystisk vis fik jeg kæmpet mig videre. Da jeg havde rundet de 105 km var jeg klar over at der kun var en måde at afslutte løbet på – nemlig ved at runde de 120 km.

Og som sagt, så gjort. Jeg sluttede af med en sprint og da uret rundede de 12 timer stod jeg lige foran mit depot, hvor jeg kunne falde om på jorden og bare glæde mig over min præstation! Glæde mig over, at jeg nåede mit mål – på trods af at løbet havde udviklet sig til noget andet, end hvad jeg havde håbet! Og senere kunne jeg desuden glæde mig over, at ende som nummer 2 overall, med den vindende herre kun 150 meter foran med, og med 22 km ned til kvinde nr. to, Lisbeth, som desuden også bare løb et super godt og flot løb!

Færdig, glad, træt og meget rørt! Foto: Brian Larsen

Færdig, glad, træt og meget rørt! Foto: Brian Larsen

Sejren
Umiddelbart var sejren måske nok at jeg rundede de 120 km, blev længstløbende kvinde og næstlængstløbende total. Men den rigtige sejr var faktisk den mentale. Jeg havde indtil i går aldrig oplevet seriøse maveproblemer under et løb. Men jeg fik overvundet det – eller i hvert fald gennemlevet det, og det er jeg stolt af. Og jeg glæder mig til næste gang, hvor jeg glæder mig til at vise hvad jeg kan på en dag, hvor alt bare spiller…

Jeg indrømmer gerne, at jeg i løbet af i går drømte om at løbe længere – faktisk nærmere bestemt 125 km, som er kravet til en landsholdsudtagelse. Det nåede jeg som bekendt ikke, men hold da op, hvor jeg lærte en masse. Og faktisk tror jeg, at den mentale kamp og sejr jeg hev hjem i går er mere værd for mig lige nu! Jeg er stadig på vej fremad, og har mange ting jeg kan arbejde med! Så egentlig giver det meget god mening, at jeg bare fortsætter stilen fremad lidt endnu, og hvem ved, måske en dag så er den der. Det der tæller lige nu er følelsen i min mave, og den er god, og den vækker en stor lyst til mere. Jeg har set løbere i weekenden, som jeg beundrer meget. Jeg har set en styrke, som jeg gerne vil have, og jeg glæder mig bare til at arbejde mig frem mod det…

Weekendens præstationer
Jeg har leveret en præstation, men hold da op, hvor er der mange andre der har gjort det samme i weekenden. Der er nemlig blevet løbet 100 miles på mors og i grenå var der også en kæmpe flok der løb 24 timer løb. Jeg er fuld af respekt for alle der har stillet op og kæmpet, hvad enten det så gik som forventet! Bare det, at man stiller op til sådanne løb, viser i mine øjne, at man er lavet af noget særligt! Jeg kunne jo selv følge 24 timers løberne, og hvor var det bare fedt at vågne i morges og gå ud og heppe på de seje løbere! Og herfra skal det lyde et stort tillykke til alle, der var i aktion i weekenden!

Et fantastisk arrangement
Og til sidst skal der lyde en stor tak folkene i Grenå for at arrangere et super løb! Jeg blev fredag aften hentet på stationen og bragt til idrætscenteret, hvor jeg kunne sove. Næste morgen blev der leveret morgenmad. Hele lørdag var der fantastisk opbakning og støtte og ikke mindst super forplejning i depotet. Lørdag aften fik vi mad efter løbet, så snart jeg fik sagt, at det var lidt koldt, kom der et tæppe flyvende til mig! Jeg fik end ikke lov til at slæbe mine ting retur til sovesalen efter løbet, søndag morgen blev der leveret morgenmad og efter et par timer ekstra i soveposen kunne jeg i depotet få en ekstra omgang morgenmad. Det har simpelthen bare været et super løb! Styr på sagerne, og samtidig var løbet “lille” og intimt, så det bare var rigtig hyggeligt, og man følte sig meget velkommen og hjemme, og det var fedt efter løbet at opleve, hvor mange der med stor interesse havde fulgt mit løb…. jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til at komme tilbage til Grenå i november for at løbe 6 timers løb!

…. Og nå ja, så kan jeg i øvrigt meddele, at kroppen efter omstændighederne er flyvende i dag! Appetitten har været noget svingende, jeg frygter at jeg taber den tånegl, som næsten var vokset ud igen og så har jeg fået et pænt blåt mærke på lænden fra mit nummerbælte – men det er vist billigt sluppet 🙂

Den korte version – jeg gjorde det! 120,773 km (vist nok), men…..

….for satan det holdt hårdt. Jeg er lige nu meget træt, smadret og øm, og derfor får i bare en kort update indtil jeg har overskud til den store racereport.

Alt gik efter planen de første 6 timer, men derefter gad min krop tydeligvis ikke mere. Det illustreres nok fint af mit madindtag. Den første bolle ved 40 km gled ned på under 1 km, den anden ved 65 km var meget kvalmefremkaldende men kom da ned i løbet af 2 km… Den tredje startede jeg på ved 90 km, og den tog så 12 km! Kort sagt det gik helt galt fra ca 70 km. Kvalme, manglende energi og stort besvær med at indtage noget – toppet op ned vel en 8-9 toiletbesøg over de sidste 50 km.

Det var hårdt og slet ikke rart. Jeg havde faktisk besluttet at stoppe på et tidspunkt, og har stadig svært ved at forstå hvordan jeg fik kæmpet mig igennem de sidste 50 km. Men jeg gjorde det og er hamrende stolt og glad 🙂

Løbet sluttede som sædvanligt med en tudende Sidsel indtil jeg blev overfaldet ned lykønskninger 🙂 det har været en fantastisk dag, og jeg glæder mig til at fortælle mere 🙂

Opladning og mental forberedelse til lørdagens 12 timers løb

Endelig har jeg fri og endelig er det weekend. Ikke bare en almindelig weekend, men weekenden hvor jeg skal debutere til et 12 timers løb…

Er jeg frisk? Er jeg klar? Tjo, jeg glemte lige at tænke mig om i går, hvilket har resulteret i godt ømme baller i dag, men så er det jo godt der er over 15 timer til løbsstart. Derudover føler jeg mig faktisk ret godt forberedt. Strategien er klar! Og det gælder både strategien for løb, mad og væske. Jeg er simpelthen denne gang så struktureret at jeg har en strategi for hvordan mine flasker mv skal stå i depotet, så jeg ikke behøver tænke.

Det eneste der mangler er faktisk bare at jeg får fragtet mig helt til grenå, hvor slaget skal stå. Og jeg er faktisk allerede på vej og om intet mindre end (fucking) 6 timer er jeg fremme;) men det betyder jo heldigvis bare 6 timers afslapning med benene oppe. 6 timer til at spise, slappe af, strække ud og fylde hovedet med positive tanker, som jeg skal leve højt på i morgen:)

Jeg håber i vil sende en masse gode tanker i morgen, så jeg kan få et fantastisk løb 🙂

image

12 timer – 120 km!

Ambitiøst?!? Jo, måske nok! Realistisk?!? Selvfølgelig!

På lørdag går det løs til 12 timers løb i Grenå, og jeg lovede jer jo for over en uge siden en update på hvad mit mål for løbet er! Og ja, det er altså at runde de 120 km. 120 km er langt – længere end jeg har løbet før, og det samme kan jeg sige om 12 timer! Men jeg har for 4 måneder siden løbet 100 km på under 9½ time, og det er på baggrund af den præstation, at jeg har sat weekendens mål til 120 km! Målet virker måske højt i betragtning af, at den allersejeste Pia Sørensen i år løb (hvis jeg husker korrekt) 124 km på et 12 timers løb! Pia er intet mindre end fucking cool, og nej jeg når hende ikke til sokkeholderne! MEN jeg ved også, at hun kan løbe meget mere på 12 timer! Så jeg tror på at mit mål kan nås, er top-motiveret, og glæder mig bare til det går løs på lørdag.

Som så mange gange før, så er det et mål der nemt kan glippe, og som kræver at alt lykkes. Men mange derude kender mig efterhånden godt nok til at vide, at jeg har det fint med at sætte høje mål med risikoen for ikke at nå det – så længe jeg bare sørger for at lære noget undervejs!

Men er jeg så klar? og er jeg der hvor jeg var for 4 måneder siden, da jeg løb 100 km? Jeg ved det faktisk ikke! Jeg har ikke løbet langt i over en måned, men har til gengæld løbet i et godt tempo. Mit liv har været et mindre kaos og jeg har hen over sommeren drukket mængder af alkohol sammenligneligt med de gode somre i mine teenageår (men jeg har haft det sjovt)! Alligevel så tror jeg på det. Jeg tror det vigtigste er det mentale, og jeg lover jer for, at jeg mentalt har været udfordret de sidste par måneder – så på det punkt er jeg i hvert fald i topform! Jeg tvivler ikke på mit knæ – til gengæld røg der lidt rigeligt alkohol ind til Novos sommerfest (og fornuft ud), hvilket resulterede i, at jeg legede hoppebold foran scenen i 1½ time – og jeg kan ikke finde ud af om min fod er helt glad igen efter den omgang uafbrudt hoppen.

Men igen, jeg gør alt hvad jeg kan, og jeg er i hvert fald motiveret og klar til kamp! Hvis kroppen siger fra, så er det jo sådan det er, men jeg går ind til løbet med en forventning om at alt kommer til at spille og at jeg får en fantastisk tur i hvad der ser ud til at blive 15 grader og småregn – altså perfekt løbevejr!

Og så lovede jeg vist også et billede fra Cracey 2013, hvor jeg var hoppet i det lidt utraditionelle løbetøj…

Cracey 2013. Foto: SportPicture Nordic

Cracey 2013. Foto: SportPicture Nordic