Tjek til Berlin marathon.

Feriedage i Berlin
Fredag eftermiddag ankom vi til Berlin efter en tur, hvor jeg mest bare sov (meget meget tiltrængt) eller halvslumrede.. turens højdepunkt (dog af den negative slags) var da en tåbe åbenbart ikke helt fattede princippet i ubetinget vigepligt. Diane styrede heldigvis i fin stil rundt om tossen og holdt os efterfølgende på vejen, selvom jeg nåede at tvivle på at vi ville blive på både vej og på hjulene… Men vi slap ned skrækken.

Ankommet i Berlin var der tid til sightseeing og shopping fredag og lørdag… Men min krop kunne bare ikke! Jeg fik hentet startnummer (hvilket mareridt i øvrigt), har spist en masse lækker mad og så har jeg sovet en hel del

Raceday – uden så meget fornuft
Jeg burde derfor være klar til løbet i morges, og jeg var også frisk. Men jeg var godt klar over at kroppen altså endnu ikke er ovenpå 12 timers løbet.

Derfor kan jeg kort sige, at jeg ikke fortjener nogen præmie for dagens præstation! Ikke fordi jeg løb dårligt, men fordi jeg har glemt mit hoved i dk…

Jeg er ikke fan af offentlig transport og heller ikke begejstret for at stå til et løb meget mere end ti min før starten går. Så for at vide præcis hvornår jeg kunne være fremme og dermed kunne presse den lidt på tiden valgte jeg altså at løbe de 5 km til start (egentlig en okay løsning, men måske bare ikke i dag). (Jeg løb trods alt ikke hjem)🙂

Pace skulle være omkring de 5.30! Den korte historie er at det ikke gik så godt. Jeg følte dog jeg løb med overskud hele vejen – undtagen de første 4 km og de sidste 4 km, hvor jeg blev dårlig. Saltsticks og backup gels ligger i danmark… Jeg har slet ikke overvejet om jeg skulle have noget med og hvad jeg skulle spise.. nok derfor kiksede det og jeg fik først lidt frugt sent. Men da jeg fik det skidt på de sidste km, fik jeg det også rigtig skidt, så jeg tror også det spiller ind, at kroppen ikke er klar til det jeg udsatte den for i dag..

Et par kulde-rysteture, lidt kvalme og en muslibar senere, var det dog bedre igen😉

MEN jeg nød det, selvom jeg ikke er helt stolt af at have gjort netop det jeg godt vidste, at kroppen ikke var klar til. Og bortset fra de sidste km, så havde jeg et fedt løb og en god oplevelse. Det var fedt at prøve at løbe et så stort løb, men til gengæld kan jeg ikke forstå at folk kan lave pr der. Jeg startede i den “rigtige” startblok”, men jeg kom aldrig rigtig til at løbe frit. Jeg savnede hyggen ved de små danske løb, og at snakke en masse under løbet, men stemningen og musikken var fed. Jeg skal lige bearbejde dagen lidt inden jeg udtaler mig for real, men jeg tror altså mest jeg er sådan en Cannonball-løber:)

Placeringen
Det fedeste er nu nok min placering som nr 999 – hvor sejt er det måske ikke lige! (Og inden i slår tiden op kan jeg godt afsløre at det blev 3.41.42)

Nu står den på afslapning, senere lidt mad og så skal jeg tænke k.et over hvordan jeg håndterer de næste måneders løb, nu hvor selvdisciplinen ikke rigtig var eksisterende i dag.

Og ikke mindst skal det lyde et stort tillykke til alle der gennemførte i dag🙂

image

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s