November-optur

Så skete det endelig! Jeg fik vendt nedturen! Nogle gange går mange ting bare en imod og overskuddet er langt væk… sådan var det! Men nu er det anderledes!

November startede godt nok med lidt sygdom. Men det blev klaret, og herefter er der sket dejlige ting i december! På løbefronten er jeg kommet godt i gang med mit løbeprogram! Det er skide hårdt! Jeg er presset flere dage om ugen, og jeg nyder min løbefrie mandag. Men jeg elsker også udfordringen og nyder at løbe og fokusere på programmet, få tempoet op og at svede og være presset! Det er sgu fedt!

Svømmemæssigt har jeg også haft et gennembrud! Jeg har sgu lært at svømme som svømmer og ikke som kødklump! Jeg har oplevet at glemme tiden, og bare nyde træningen! Det har virkelig været fedt! Højdepunktet var i mandags, hvor jeg gennemførte en hel svømning uden at overveje at stoppe før tid! Hvad er årsagen til succesen? En træner der har formået at motivere mig og som har fået rettet på nogle ting, som gjorde en mærkbar forskel og dermed et motivationsboost. Det er sgu fedt! Jeg kan mærke at jeg har fået mod på mere, og har lyst til at lære mere, og det er en dejlig følelse eftersom svømning (især i svømmehal) mest har været noget jeg har gjort af fornuftige årsager.

Og så er det da også værd at nævne at november har budt på en masse planke, og i dag bød den på 6 min 10 sek i planken! Jeg hader godt nok planken efter en måned med alt for meget planke, men der er nu plads til stolthed over dagens præstation – og mon ikke jeg har lyst til planken igen efter nogle fridage 🙂

Så nu er jeg bare klar til at gå ind i december i morgen, og håber bestemt at december byder på endnu flere succeser og opture.

Reklamer

Orø Rundt med Holbæk Orienteringsklub og Løbeklubben på facebook

I anledning af en lille fin social løbetur på Orø havde jeg i dag valgt at afvige lidt fra mit træningsprogram. Turen i dag skulle byde på 20 min i helt roligt tempo, så 60 min i et tempo, hvor jeg ikke er presset, men heller ikke voldfeder den, og sidst 20 min tilbage i leverpostejs-tempo. Med lidt hurtig hovedregning ville det betyde 16-17 km. Men der er altså bare næsten 25 km rundt om Orø… Så planen blev i stedet at skære lidt ned på lørdagens træning, og så løbe de ekstra km i et roligt tempo.

Men først lidt om hvad det her Orø Rundt nu er for noget! Orø Rundt var et af de her løb jeg elsker. Et der får en til at løbe et nyt sted, et hvor man løber på en lidt anden måde (her var det lidt mere terræn end hvad jeg efterhånden er vant til, og så med fokus på det sociale! Løbet var arrangeret af Holbæk Orienteringsklub og Løbeklubben på facebook med Brian Bech i spidsen. Vi mødtes på Holbæk havn i morges lidt over 9 i noget af et blæsevejr, og turen gik med færgen lidt i 10. Og ja, vi fyldte så færgen, så der næsten ikke var plads til andre! Jeg tænker, at det må have været en stor efterårsdag for Orø! Det er nok ikke om efteråret, at der kommer flest til Orø, så når 100 løbere dukker op, så må det da være lidt specielt. I hvert fald var det så specielt at Øens erhvervsdrivende havde bakket virkelig godt og flot op om det med frugt og væske til depotet og med tryk af kort! Virkelig fedt og flot lavet! Og fedt at se et pragteksempel på, hvordan man kan lave et simpelt og billigt løb, hvor fokus er på det helt basale – nemlig løb og glæden ved løb.

Efter 30 minutters færgetur og aflevering af tasker i spejderhytten lige ved havnen var det tid til at komme af sted. 25 km ventede forude 🙂 Det gik først ad asfaltveje, men efter kort tid var vi på grusveje og stier. Der var dele af ruten, som ikke var piece of cake, og hvor man skulle have øjnene åbne! Men det var fedt, og da vi ramte første depot, var min første tanke: “det kan ikke passe, vi er lige startet”… Så ja kort sagt, så fløj tiden af sted! Da tempoet skulle lidt op ramte vi selvfølgelig et af de svære stykker og blev fanget i en gruppe, så tempoet kom ikke helt så højt op, men det blev senere indhentet, og selvom jeg gik lidt kold på nogle mark-stigninger til sidst, så holdt jeg næsten tempoet de 60 minutter, hvorefter det var tid til at lunte den hjem 🙂

Undervejs så jeg utroligt meget græs og sten – ja det var jo trail, så blikket var rettet ret meget nedad 🙂 Men der var også plads til at se mig lidt rundt og det var en smuk dag, at se Orø på! Det var blæsende, men en smuk dag, og jeg holdt varmen på turen rundt- Jeg måtte jo i løbet af dagen faktisk erkende, at jeg vist aldrig havde været på Orø og faktisk ikke kendte noget til Orø – andet end at ORØ ofte anvendes i kryds & tværs’er… Men nu har jeg altså fået en intro til Orø, og det vil jeg gerne takke folkene bag løbet for! For det er sgu da et lækkert sted, og jeg kunne sagtens se mig selv tage derover for at løbe igen, og hvis det nu skete på en sommerdag, så ville jeg da også gerne se lidt mere til øen 🙂

Frøken GRØN deltog desuden også! Altså hun snød sig på færgen – da hun jo ikke havde betalt rigtigt og desuden pga. frygt for at hun kunne blæse væk, ja så endte hun altså med at passe på spejderhytten, mens vi andre løb – hun gjorde det godt!

Frøken GRØN foran færgen til Orø

Frøken GRØN foran færgen til Orø

Til sidst, ja så tjek lige filmen her fra løbet! Bemærk især GRØN ved 0:44, og ikke mindst løbets bedste røv (1:05) (altså den til venstre), for det er jo den man vælger at filme til sådan en race-video!

Lidt om TrainingPeaks og om valgresultatet

TrainingPeaks
Efter at have fået lavet træningsprogram er jeg for alvor kommet i gang med at bruge programmet TrainingPeaks. Der findes efterhånden flere programmer til logning af træningspas og jeg har i flere år anvendt endomondo – om end min anvendelse i dag begrænser sig til ren logning af data, så jeg kan se tilbage på træningen og har lidt statistik på træningsmængder over de forskellige perioder. Men Claus Hechmann anvender altså TrainingPeaks, hvor han lægger programmet ind, og jeg så kort og godt læser det, udfører det og sidst dokumenterer eller i hvert fald bekræfter gennemførelsen af passet. Man kan godt uploade træningspas fra uret, men jeg må indrømme, at jeg er faktisk ikke nået dertil. Jeg har indtil nu “bare” noteret at træningspasset er gennemført, har noteret distance og tid.

Umiddelbart virker det jo ikke så anderledes end at have et program som dokument eller på papir, og jeg indrømmer gerne, at min første tanke var, at jeg næsten ikke orkede at sætte mig ind i et nyt system! Jeg har dog skiftet mening! Først og fremmest, så virker hele systemet med, at programmet bliver lagt ind, og jeg noterer når det er gennemført, hvorefter ens træner kan følge med i hvordan det går, bare helt fantastisk motiverende for mig! Derudover er det utroligt praktisk på mange måder. Programmet fås som app, så jeg behøver ikke sætte mig helt præcist ind i hvad jeg skal (jeg har selvfølgelig en ide om det, da programmet følger en fast struktur, som jeg hurtigt har lært og husker), men jeg kan hoppe i løbeskoene, tjekke programmet på telefonen og evt. taste det på uret afhængigt af hvor kompliceret det er, og så er det ellers bare af sted. Der er ingen undskyldninger med at man har glemt programmet hjemme eller lignende.

Det passer kort sagt bare virkelig godt til mig og mit liv, hvor det sker indimellem (som i dagligt), at jeg glemmer nogle småting 😉

Slut med Verdens Ende
Valgresultaterne i Kalundborg Kommune (og de fleste andre kommuner) kom først efter min sengetid i går! Men de blev tjekket straks jeg stod op! Kommunalvalg er måske ikke det mest ophidsende, men jeg kender en som stillede op i går, og som jeg havde et håb om kom i kommunalbestyrelsen – og det gjorde han! Gennemsnitsalderen i kommunalbestyrelsen i Kalundborg er (så vidt jeg husker) alt for tæt på de 100 år! Derfor glæder det mig så meget, at Jeppe nu kan trække gennemsnittet ned – og jeg forestiller mig faktisk, at jeg nu godt kunne være bare lidt interesseret i kommunalpolitik..

Men men men, i et svagt øjeblik har jeg vist fået lovet Jeppe, at jeg nok skulle stoppe med at kalde Kalundborg for Verdens Ende, når han blev valgt ind! Og når jeg nu ved hvor meget han hader udtrykket, må jeg hellere overholde det løfte…. men altså Kalundborg er jo ikke bare Kalundborg, så jeg må lige se om ikke der dukker et andet fint (og positivt) navn op, så Kalundborg ikke bare skal være Kalundborg 🙂

Sukkerkold – helt sukkerkold!

Det går skide godt med træningen… jo jo, det har kostet en negl i ugens løb, jeg har fået imponerende brandsår under armen (yndlingstrøjen blev på et splitsekund til hade-trøjen og brandsår fra pulsmåleren, sår på anklen fra de lange tights (hader vinter-løbetøj) og mit søvnbehov er godt nok i den størrelse, hvor det er lidt småpinligt (måske også hjulpet på vej af sidste uges sygdom og medicinindtag).. Men jeg var flyvende i går eftermiddags på løbeturen med indlagte 500 meters intervaller.

Men i morges….. i morges skulle der løbes 90 minutter hvoraf de 50 min skulle være lidt hurtigere end det tempo jeg lige elsker. Men med den langbenene forrest gik det fremad i det rette tempo! Jeg kunne godt mærke jeg ikke lige var i hopla, og snakken stopede derfor efter de første 20 min i hyggetempo og blev så gemt til de sidst 20 min, der igen forløb i hyggetempo! Og på den måde kom jeg så godt igennem dagens løbepas…. Og med lige rigelig optimisme skiftede jeg straks derefter til badmintontøj og så skulle der ellers ske lidt!

Men så gik jeg kold! Helt koldt! Så kold, at jeg et par gange efter en duel måtte sige “øjeblik”, sætte mig ned og lige forklare, at jeg lige skulle have et øjeblik, så jeg ikke var så svimmel. Ja badmintonkampen måtte efter et par af disse pauser afbrydes, og jeg måtte hjem og få styr på blodsukkeret…. Og lige nu er jeg glad for at jeg “bare” skal svømme i morgen, og lige har en løbefri dag. Selvom jeg synes det går skide godt og synes det er fedt at løbe den her måde, må jeg jo erkende, at det er anderledes for kroppen, og måske lige være lidt mere obs på at huske væske og energi på de lidt længere ture 🙂

Men det er fedt…. 🙂

Første uges træningsprogram gennemført

Med lidt forsinkelse grundet sygdom lykkedes det mig nu at gennemføre den første uge af træningsprogrammet som Claus Hechmann har strikket sammen til mig. For god ordens skyld er det nok på tide lige at smide et link til Heckmann Sports hjemmeside, så nysgerrige sjæle kan læse lidt nærmere.

Men hvordan er ugen så forløbet? Jo jeg startede jo fredag i sidste uge efter nogle sygedage. Derfor startede jeg på løbebånd, og der har jeg så løbet 4 af den seneste uges 6 pas. Fredag er min mest rolige dag, og jeg var derfor begejstret da jeg havde løbet i fredags – det var jo lige i mit hyggetempo, og var bare perfekt! Herefter fandt jeg så ud af, at det her hyggetempo – mit tempo – altså var tempoet som jeg kun fik lov til at løbe i en gang om ugen fremover (mod tidligere at have løbet noget nær 90% af mine ture i det tempo) Så jeg indrømmer gerne, at jeg ret hurtigt blev lidt presset… Men dagene er gået og jeg har overlevet alle træningspas. Tempoturene, intervaltræningen og de ture der bare er lidt hurtigere end hygge, men uden at være deciderede tempoture.

Dagens træning var nok den jeg havde frygtet mest. Den bestod af 70 minutters løb, hvoraf de 45 min var i et hurtigere tempo end jeg umiddelbart foretrækker – og heraf 20 minutter i 4.38-4.30 min/km. Jeg var presset allerede inden, og var sgu lidt spændt. Jeg var godt klar over, at jeg nemt kunne få ondt af mig selv undervejs! Turen foregik derfor heldigvis med ham den langbenene på slæb – eller det vil sige, at det nok nærmere var mig, der var på slæb! Jeg løber jo hurtigere end ham den langbenede (når bare distancen altså er lang nok), så derfor skulle jeg nok kæmpe mig igennem når han var med 😉 Og det lykkedes til fulde. Faktisk gik det rigtig godt, og jeg måtte bagefter erkende, at jeg stadig havde haft overskud.

Jeg måtte dog også erkende, at det er hamrende svært at holde et bestemt tempo, når det drejer sig om et 8 sekunders interval, og når man løber i Kalundborg, som bekendt ikke er så flad. Men selvom tempoet ikke blev ramt hele vejen, så viste pulskurven, at træningspasset gik som forventet (okay måske med en lidt højere puls end jeg er testet til, men jeg giver det lige et par uger og ser om ikke det kommer til at passe, når jeg bliver lidt vant til den højere intensitet).

Så jeg er ved godt mod – og glæder mig bare til de næste mange træningspas (okay er lidt presset over lørdag, men jeg ved jeg kan) 🙂 Og desuden kan træningen mærkes! Det er fedt – jeg sveder når jeg har været ude og løbe, og jeg kan mærke det i mine lår! det er sgu fantastisk 🙂

Sukkerchok og svømmeoptur

Ssom en fisk….
Det er hårdt at blive rask igen – man kan pludselig ikke sove 10 timer i døgnet mere, og man har sgu lidt travlt… Resultatet var at jeg var rimelig træt i aftes allerede kl 19…. Det var derfor meget nemt at falde i søvn! Da alarmen ringede kl. 20 og jeg skulle til at gøre klar til svømning var der derfor nok ikke ligefrem lagt op til den store svømmesucces… men det blev det 🙂

20.30 sprang jeg i baljen og først næsten 50 minutter senere var jeg på land igen! Dagens svømmetræning var fed! Faktisk er det nok den første svømmetræning der har været fed! Når jeg svømmer, så er jeg sådan en kødklump med arme der kan piske løs, og ben der spjætter lidt indimellem uden der er den store effekt deraf. I dag fik jeg ret tidligt beskeden “prøv lige at tage hovedet længere ned mod brystet” af vores svømmetræner…. OG hvilken åbenbaring. På 2 sekunder blev jeg forvandlet fra kødklump til fisk! Jeg vil gerne pointere at jeg også senere fik ros 🙂 Men det vigtigste var følelsen! For nuj hvor det gjorde en stor forskel. Det var en helt anden følelse at svømme, når bare hovedets position blev ændret lidt. Pludselig lå kroppen helt anderledes og meget bedre i vandet, og benene kunne bruges – effektivt (okay, der er plads til forbedring, men der er allerede en stor forskel!)

Så mandag aften blev en stor succes! Nu glæder jeg mig faktisk ligefrem til næste svømmetime – og det er altså ikke noget jeg siger særlig ofte (i hvert fald ikke når det gælder svømmehals-svømning)

Produkttest – Maxim, Recovery powder
Jeg har tidligere skrevet om et par Maxim produkter, jeg har fået lov til at teste. Favoritten var her helt klart deres sweet and salty bar, som jeg nok kunne leve af i flere uger, før jeg ville blive træt af den. I søndags var det tid til at teste Recovery powder’en, som er proteinpulver til brug efter træning. Jeg har fået lov at teste chokoladesmag. Og ja jeg var skeptisk, skeptisk fordi jeg var bange for at produktet ville være ligesom sødt som den recovery drik jeg også fik et par test af.

Jeg vil beskrive forløbet således: pulver + vand –> shake shake –> bande lidt fordi jeg ikke fik lukket shakeren ordentligt –> herefter drikkes der –> jeg tænker: mmmm, det er da ikke så skidt –> (herefter overmander sødmen mig så) aiiihhhh nej nej nej –> (jeg stopper med at drikke, og eftersmagen er kort og godt SØD… øv!

Jeg kommer aldrig til at bruge et så sødt produkt. Jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor det skal være så sødt (jeg har faktisk lidt en ide om at det gælder lidt generelt for proteinpulver – ret mig endelig hvis jeg er galt på den).. Med noget mindre sødme kunne jeg sagtens finde på at bruge det, da jeg ellers godt kan lide konsistensen. Men for nu, bliver jeg nok mest glad for bøtten som dørstopper (hvilken den egner sig fremragende som!)

Maxim Recovery Powder - fremragende som dørstopper.

Maxim Recovery Powder – fremragende som dørstopper.

I gang med det nye program.

Nu er det endelig tid til et opturs-indlæg om de nye ting der skal ske og er sket 🙂 Som jeg allerede nævnte i forrige indlæg, så er der netop sket det, at jeg har taget kontakt til Claus Heckmann for at få ham til at hjælpe mig med at få lagt et træningsprogram frem mod 2014s store mål. I første omgang er jeg i lørdags blevet testet, og får nu lagt program til en gang hen i januar. Derefter skal der igen foretages test, og så skal træningen efter planen tilpasses derfra.

Men altså i lørdags var jeg i Flakkbjerg syd for Slagelse for at blive testet. Testen foregik på løbebånd og foregik med iltmaske! Jeg kan godt love for at man får det varmt inde i sådan en maske! Jeg er jo ret god til at svede, og jeg kampsvedte inde i den maske! Resultaterne var egentlig på mange måder som forventet. Jeg er rigtig god til fedtforbrænding, og fedtforbrænder ret effektivt ved de lave hastigheder. Til gengæld går det hurtigt nedad, når tempoet kommer op! Så der er ingen tvivl om hvor der skal sættes ind 🙂

I tirsdags skulle jeg efter planen starte på programmet, som Claus efterfølgende har lagt til mig. Men tirsdag endte som bekendt noget anderledes – med voldsomme smerter. Desværre fortsatte det onsdag, hvor jeg hævede voldsomt i den ene side af ansigtet, lignede noget der var løgn og bare havde ondt, når jeg skulle forsøge at snakke eller spise. Torsdag var det meget bedre og jeg har siden onsdag været feberfri! Jeg har desværre ikke fundet årsagen til alt det her. Jeg er blevet sendt rundt mellem tandlæger og læger som ikke kan blive enige. Alt fra bihulebetændelse, migræne (Hortons hovedpine), tandproblemer er blevet foreslået og igen afvist. Jeg er kommet frem til at jeg bare glæder mig over, at jeg er i bedring! Og så håber jeg meget at det ikke sker igen. Hvis det gør, så har jeg nu fået migrænemedicin jeg skal forsøge mig med(jeg ved bare ikke helt om jeg tror på den der migræne-teori) Men whatever – jeg håber bare jeg ALDRIG får smerter/problemer igen!

Men efter noget nær 40 timers søvn siden mandag var jeg i dag klar til både job og træning. Pga. at ingen reelt ved hvad der foregår inde i mit hoved valgte jeg løbebåndet, så jeg kunne stoppe, hvis jeg fik smerter og samtidig kunne skåne ansigtet mod kulden. Det var som altid kedeligt – meeeen efter 3 dage helt uden træning, så var det stadig ganske fantastisk 🙂 Det var et meget roligt træningspas i dag, hvilket også passede mig perfekt. Men i morgen sker der lidt mere – og jeg glæder mig meget til at prøve det. Det bliver super fedt at se hvad de næste 10-12 uger kommer til at betyde for formen, og så bliver det bare spændende at skulle træne lidt anderledes, og også lidt mindre.