Begrænsninger og muligheder

I løbet af ugen overhørte jeg efter en løbetur to kvinders samtale om det forestående halvmarathon-motionsløb i forbindelse med VM i slutningen af marts. Snakken gik på at det var hårde vilkår med den tidsmæssige placering af løbet! Efter at have spurgt lidt ind til det, kunne jeg forstå at problemet gik på kulden og mørket, og deres konklusion var klar – man kunne dårligt nok træne sig op til sådan et løb. Jo jo, det med tøjet kunne måske klares, men der kom jo sne og is, og det var jo mørkt! Faktisk mente de ikke at man kunne løbetræne rigtigt i de nordiske lande hen over vinteren.

Inden jeg siger for meget, må jeg nok lige påpege, at de ord kunne være kommet ud af min mund for 3 år siden! Jeg løb første vinter alene på løbebånd! Jeg var ikke ude en eneste gang! og det tog mig lidt tid at “opdage” pandelamperne og at kaste mig ud i det. Så til dels kan jeg godt sætte mig ind i deres tanker. Jeg forsøgte dog med gode intentioner og stor engagement at informere og fortælle om, at man kunne løse problemet med mørket med en pandelampe (også selvom man bor på landet)… Men desværre kom jeg vist ikke rigtig igennem! Og det ærgrer mig… Det ærgrer mig, fordi det er en begrænsning, man primært sætter for sig selv. Og jeg synes man snyder sig selv for nogle af de bedste løbeoplevelser! Om vinteren er dagene bare korte og mørke. Jeg kan godt nok kun tale for mig selv, når jeg siger, at jeg går i stå tidligt om eftermiddagen/aftenen, når det er vinter. Men jeg tror det gælder generelt, og jeg synes det er ærgerligt. Især fordi jeg ved fra mig selv, hvor lidt der skal til for at ændre det – og her er en pandelampe-løbetur altså en af de ting der virker rigtig godt for mig.

Pandelampe-ideen blev faktisk blank afvist – jeg følte mig faktisk næsten lidt fornærmet, fordi den blev afvist med næsten lidt afsky, som om det virkelig er underligt at skulle løbe med sådan en. At jeg fandt en af mine pandelamper frem (for sådan en har man jo altid lige i tasken) hjalp desværre ikke, og jeg fik kun en af de lidt mere modtagelige mandlige løbere til at prøve den på.

Men måske jeg tager kampen op igen… jeg ved jo trods alt hvornår de løber, og hvis de nu bare får lov til at vænne sig til pandelampe-ideen, så kan det jo være det en dag lykkes at få dem til at bare overveje det. For det hele er nu altså bare meget sjovere og ikke mindst nemmere, når man ser mulighederne i stedet for at sætte begrænsninger🙂

Og apropos pandelamper, så får det lille hjem i Kalundborg snart en ny beboer i form af endnu en lækker pandelampe. Denne gang bliver det en Gemini DUO pandelampe. Jeg glæder mig meget til at modtage den og prøve den – og måske den skal med på løbetur med ovennævnte mænd og kvinder en af de næste uger, så de kan opleve vidunderet🙂

2 thoughts on “Begrænsninger og muligheder

  1. Det krævede altså også lige nogle år, før jeg fandt frem til, at jeg skulle være en af de der underlige starutter, der blæser rundt med pandelampe på villavejene😉 I dag synes jeg det er helt normalt, men det gjorde jeg bestemt ikke tidligere.
    Det handler nok bare om, man skal udvikle sig stille og roligt, og pludselig er begrænsningerne begrænset og komfortzonen udvidet (at løbe 100 km var også ret utopisk engang, ikk?).
    Jeg er sikker på, du er en super rollemodel for de to damer – men det kunne jo tænkes, de leder efter en god undskyldning for at springe træningen over?

  2. Ja for mig krævede det også lidt tid, og jeg tror også det er normalt. Du har nok ret i, at fordi det ikke er så komfortabelt at løbe om vinteren, så er undskyldningerne ikke helt uønskede😉 Og jeg forstår det da også til et vist punkt, men igen, så er det jo bare super lækkert lige så snart man er af sted og er kommer i gang🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s