Når vejret giver udfordringer

Som bekendt har vejret givet en del udfordringer de seneste dage. Der er rigtig mange der har været meget ramt og som uden tvivl har haft udfordringer af en mere alvorlig art end mig. Jeg bor på 1 sal i en lejlighed i Kalundborg, så selvom vandet har givet oversvømmelser, har jeg aldrig været i risikozonen. Og såfremt jeg husker at sætte min cykel ind, når det stormer, ja så kan stormen altså ikke have de store konsekvenser for mig. Så jeg har ikke haft så mange bekymringer de sidste dage, som gik på hvordan storm og oversvømmelse kunne påvirke mig – og dog! For træningsmæssigt har jeg selvfølgelig spekuleret lidt over det. Torsdag eftermiddag skulle nemlig byde på 1 t 30 min hardcore tempotræning, hvor killeren bestod i 40 minutter i pace hurtigere end 4:38 min/km.

Onsdag eftermiddag måtte jeg erkende, at det nok ikke blev sådan! Samtidig var 90 minutter på løbebånd bare slet ikke tillokkende. Så i torsdags valgte jeg altså at "snyde" lidt i forhold til mit program. Kl 5 stod jeg op og løb dagens langsomme km bestående af 35 minutters løb, og om eftermiddagen overgav jeg mig så til løbebåndet, hvor jeg tog dagens hurtige km🙂

Fredag eftermiddag var jeg tilbage ude, hvor jeg løb 10 km med en kollega inden firmajulefrokosten. Det var en rolig tur – heldigvis, for vindstødene gjorde det indimellem lidt udfordrende!

Efter sådan en festlig julefrokost, hvor jeg efter indtag af ca. to øl for mange valgte at danse rundt i bare fødder i lidt for mange timer og til de var helt røde og smadrede af at blive trådt på, kan jeg ikke prale af at være super frisk! Det var jeg heller ikke i morges og tanken om 90 minutters løb med 8 km indlagt temposkift (af den onde og hårde slags) var ikke helt rar…. Men altså jeg har et princip – når jeg kan feste, så kan jeg også træne! Så det var bare af sted. Den langbenede var heldigvis frisk på at tage med, så i ganske rolig tempo tog vi af sted. Inden vi nåede til de hårde temposkift skulle vi dog lige forbi havnen og Gisseløre for at se på skaderne efter den forhøjede vandstand der opstod i går. Billederne nedenfor taler vist for sig selv – den store pæne sø er en af byens fodboldbaner! Det er ærlig talt lidt voldsomt at se de her ting. Mange har fået oversvømmet huse og haver, og jeg har sgu lidt ondt af dem pga af alt det arbejde der nu ligger og venter og ikke mindst pga det der er blevet ødelagt.

2013-12-07 11.40.13

2013-12-07 11.38.29

2013-12-07 11.38.06

2013-12-07 11.37.14

Nå ja men tilbage til temposkiftene! Vi gjorde det!!! 8 MEGET hårde km! 8 km hvor der ikke blev sagt mange ord andet end bandeord og “x omgange igen”. Og så blev der luntet retur, og lige pludselig var der løbet 18 km, og dermed når jeg faktisk næsten 100 km i den her uge, hvis alt går vel i morgen… Er der nogen der kan huske, at jeg sagde at jeg skulle løbe mindre på mit program?? Det var vist noget jeg havde misforstået😉 Men jeg kan dog sige, at denne uge også er programmets hårdeste, eller i hvert fald den med flest minutter i løbeskoene🙂

God weekend derude..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s