Ud af comfortzonen – og ind i den igen….

Der er snart gået 7 uger med løbeprogrammet fra Claus Hechmann. 7 uger med hård og skide god træning! 7 uger, hvor jeg har misset ganske få træningspas, og hvor jeg virkelig har fået brugt kroppen. Det har været 7 fede uger. De første 5 uger har gradvist trappet op på træningsmængden indtil jeg ramte næsten 100 km på en uge. Og det var altså ikke bare 100 km – nej det var 100 km, hvoraf en stor den af dem har været kvalitetskilometer.

Jeg har mange torsdage været lidt tudefjæsagtig, og har haft lidt ondt af mig selv! Jeg er virkelig blevet presset ud af comfortzonen! Og det er netop især sket om torsdagen, hvor der har stået tempotur på programmet og lørdag, hvor den har stået på temposkift! Tempo er bare ikke min favorit, og derudover så foretrækker jeg bare mit helt langsomme slow-tempo. Så jeg blev absolut rykket godt og grundigt ud af min comfortzone, og uge 5 var hård! Allerede om tirsdagen var jeg presset, men jeg kom igennem ugen.

I de to seneste uger er den samlede træningsmængde, og dermed også km, lidt nedsat. Og det har givet mig det ekstra overskud jeg har glædet mig sådan til at opleve! Først har jeg på en 120 minutters tur oplevet et noget større overskud, når tempoet lige skulle skrues lidt op! Det har hele tiden været muligt, men det har da kunne mærkes, men de sidste par gange har jeg “blot” skiftes gear og så fortsat i det højere tempo🙂 Tirsdagens intervaller var ligeledes en succes. På en dag hvor jeg havde været faktisk ret ked af det og bare slet ikke haft nogen god dag, formåede jeg at gå ud og løbe raseriet væk! Jo jo, jeg løb lidt for hurtigt (og betalte prisen i onsdags), men det var fedt at vide, at jeg kan løbe væsentligt hurtigere, og at mine målte zoner nok har rykket sig en smule. Og i går var det så torsdag! Dagen hvor jeg normalt bliver flået ud af min comfortzone…. men ikke længere! Den langbenede var med som pacer. Arbejdet havde forsinket ham, det var mørkt, det regnede…… jeg gad faktisk ikke! Så allerede inden erklærede jeg at jeg nok ikke kunne gennemføre! Men sådan blev det ikke. For lige i går var min comfortzone altså udvidet til også at omfatte dette noget hurtigere tempo🙂 Faktisk måtte jeg et par gange sætte tempoet ned. Turen bestod af 2 x 20 min i zonen aerob2 (til jer der ikke kender zonerne, så er det her hvor man godt kan løbe i længere tid, men hvor det altså så også er hårdt)

Så der er klart fremskridt🙂 og det er sgu fedt…. Nu venter blot endnu et par uger inden jeg skal testes igen og have endeligt svar på om mine zoner har rykket sig så meget som jeg tror🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s