Ugen der stod på travlhed, sygdom og nyt løbeprogram

Som fortalt blev jeg testet hos Claus Heckmann i mandags. Tirsdag aften stod den på træning sammen med triklubben, hvor jeg for første gang skulle bruge de nye tempoer. Så der var lidt mere fart på, og det var fedt! Onsdag ventede så den første længere tur med nye tempoer. I løbet af dagen blev jeg ramt af en ond og effektiv forkølelse! Men efter en travl dag, ville jeg bare have min løbetur. Det gik også fint, og jeg overholdt tiderne, selvom jeg da selvfølgelig kunne mærke, at det ikke er helt så nemt længere.

Torsdag sagde det BUUUMMMM. Kaos og travlhed og så en forkølelse for fuld styrke! Det var ikke en af de rareste dage, og træning var der på ingen måde noget af…. Det samme gjorde sig gældende fredag! Men lørdag var jeg tilbage igen. Lørdagens tur stod på temposkift, og her kunne jeg nok både mærke eftervirkninger af forkølelsen og de nye tempoer. Heldigvis var der en mindre optur i vente i dag. på programmet stod der 120 min, hvor de 60 min skulle være i godt tempo. Jeg klarede det overraskende godt. Trods en noget lav temperatur og en bekymring ovenpå lørdag, så gik det faktisk rigtig godt og var samtidig slet ikke så anstrengende. (Til gengæld har jeg måttet erkende, at jeg alligevel er lidt forfængelig! Jeg plejer at være rimelig ligeglad med hvordan jeg lige ser ud, når jeg løber. Men ovenpå en forkølelse og deraf smadret hud om næse/mund pga snotnæse, havde jeg bare så ondt i huden, at jeg lørdag havde meget svært ved kulden. Derfor løb jeg rundt i bankrøveroutfit med elefanthuse i dag. Og jeg må indrømme, at jeg ikke var helt glad ved tanken! Men effekten var nærmest bedre end ønsket, så jeg gør det gerne igen)

Så omend ugen har været hård, så sluttede den godt 🙂

Nu glæder jeg mig bare til at få sovet godt og grundigt ud, så jeg lige kommer helt ovenpå. og så glæder jeg mig til næste uges træninger, hvor jeg kan stifte nærmere bekendtskab med de nye tider. Det er lidt sjovt lige pludselig at skulle løbe i andre tempoer. I tre måneder har jeg løbet med bestemte hastigheder, og jeg har kendt tiderne for de forskellige zoner ud og ind. Nu skal jeg hver dag tjekke mine tider og der er da nogle tanker inden hver løbetur omkring hvordan det lige bliver. Men det er fedt! Jeg ved fra sidste gang, at de første 2-3 uger bliver hårde, men jeg klør på, og så glæder jeg mig til efter de her første uger, hvor jeg regner med at der kommer lidt mere luft og overskud!

Reklamer

TESTTID: Det går fremad! Med store skridt….

I går blev jeg testet! Jeg har jo allerede sagt, at jeg har kunnet mærke klar fremgang. Men at se tal på det var alligevel enormt fedt!

Da jeg var i gang med testen på løbebåndet følte jeg mig godt nok presset, og overvejede helt om jeg bare tog fejl, og slet ikke var blevet bedre.. Jeg var derfor meget glad, da Claus stoppede båndet, da jeg havde steget trinvis i hastighed og til sidst havde løbet 90 sek i 15 km/t tempo. Man kan sige mange positive ting om sådanne test, men hold da op hvor er det bare forfærdeligt at have den der maske på. Jeg kampsveder altså bare inde i den! Nå, men jeg overlevede altså, og kunne straks modtage beskeden om, at der var sket noget!

Og det er der nemlig! En hel masse! Faktisk så meget, at jeg har været helt høj over det. Kort sagt (jeg har lidt travlt i dag), så har jeg øget min VO2 max fra 2,5 l/min til 3,0 l/min. Det har betydet en markant forøgelse af mit kondital, som er steget fra omkring de 46 til nu 57,8! Det må man godt være stolt af! Men endnu bedre er min forbrænding! Sidst jeg blev testet fik jeg faktisk indtryk af, at jeg var ret god til at forbrænde fedt! Men hvis jeg var god den gang, så er jeg nok fænomenal nu! Op til næsten 11 km/t forbrænder jeg faktisk mere fedt end kulhydrat. Tilsammenligning forbrændte jeg for 2,5 måned siden 38% fedt og 62% kulhydrat ved en hastighed på kun 8 km/t.

Samtidig har de nye resultater betydet, at mine zoner (de hastigheder jeg løber med) har rykket sig en del! Så fra i morgen venter nok 2-3 hårde uger, hvor jeg lige skal vænne mig til de nye zoner. Men det bliver hamrende fedt!

Så med et selvtillids- og motivationsboost er jeg bare super klar på de næste mange ugers træning! Aftalen med Claus er selvfølgelig at vi fortsætter træningen frem mod den 26. april, og så bliver der lige lagt endnu en test ind inden den store dag. Vi har en klar plan for, hvor der skal rykkes nu, så det bliver fedt at arbejde med det, og forhåbentligt se resultater både ved næste test, men også den 26. april 🙂

Lidt om lørdagens landsholdssamling

Som jeg har skrevet om, så var der i går landsholdssamling i Næstved for ultralandshold og bruttotrup. Brian som er landstræner for 24 timers løberne stod for arrangementet og har faktisk så fint beskrevet på landsholdets blog her, hvad vi lavede, hvor der er et par fine videoer fra dagen også.

Så i stedet for at fortælle så meget om hvad vi lavede, vil jeg sige lidt om hvad jeg fik ud af dagen 🙂 Som Brian beskriver, så havde vi en snak om løbestil, træning, skader og træningsplaner. FireNogle af løberne blev filmet og vi så lidt på deres løbestil og havde en rigtig god snak om forskellige faktorer i forhold til skadesrisiko forbundet med forskellige løbestile. Absolut en snak der var interessant. Vi var også allerede her meget rundt omkring hvordan vi hver især træner, om vi har program og hvor hårdt vi træner. Det var sjovt at høre, hvor forskelligt vi træner. Fra meget strukturede træningsprogrammer (som bl.a. mit, hvor hverdagen passes ind “rundt” om træningsprogrammet) til programmer der bliver planalgt fra uge til uge, og passet ind i hverdagen. Og også mht intensitet var det sjovt at høre, hvor forskelligt vi træner. Fra en der næsten altid trænede i samme tempo (faktisk meget lig hvad jeg tidligere gjorde), til træningsforløb med skiftende intensitet – men igen her også med store forskellige i hvor høj intensiteten så var. Hele den snak var rigtig interessant, og bekræftede mig i, at der måske ikke er noget entydigt “rigtigt” træningsforløb. Altså vi er jo alle kommet langt, så de forskellige metoder virker jo.

Også den mentale faktor blev bragt på banen. Og den er interessant. Jeg har nemlig i 3 måneder næsten ikke løbet over 2 timer i streg. Jeg SAVNER de lange ture, og jeg vil gerne have noget, for mentalt at være afklaret med at jeg kan. Men giver de længere ture mig reelt andet end det mentale?!? Brians svar er “nej”, og tja, skal jeg være helt ærlig, så tror jeg det samme… Men den mentale faktor – den sikkerhed det giver, at vide at jeg kan løbe 4 timer uden at blive træt – betyder også noget.

Faktisk er jeg lige i den forbindelse rigtig glad for timingen i landsholdssamlingen i går og test hos Claus Heckmann i morgen aften. For jeg har tænkt meget på de lange ture, som jeg savner. Og jeg ved, at Claus heller ikke mener, at de har så stor vigtighed, som jeg nogen gange mener. Derfor var den snak vi havde i går god for mig. For jeg går ikke i morgen til Claus og siger “jeg vil” og “jeg skal” 😉 Men i stedet med en noget mere konstruktiv dialog om hvad der er fornuftigt, og hvordan vi kan sikre den mentale “sikkerhed” på bedste vis.

Selvfølgelig blev der snakket sko og løbestil! Det er jo et hot topic, og hvem ville ikke gerne løbe som en indianer som bare bliver ved og ved, og som løber vilde dyr trætte. Men jeg er altså ingen skinny og toptrimmet indianer. Jeg ser godt nok mig selv som trænet og stærk, men løbestilen kunne bestemt bliver lettere (takker dog Niels for de søde ord om, at jeg løber lettere nu end tidligere) og så er jeg bare en blegfis anno 2014… Så lad os bare erkende, at der ikke kommer nogen elegant indianer ud af mig foreløbig. MEN derfor synes jeg bestemt snakken er god, og jeg vil absolut også gerne arbejde med min løbestil. Til dels gør jeg det allerede lidt via nogle af Claus øvelser, meeeen lige nu er der et altoverskyggende tidsmål på 100 km, som betyder mest.

Vi snakkede også lidt om styrketræning, og jeg ELSKER jo styrketræning, og synes det er super fedt, så det var super fedt, at få lidt inspiration. Mere specifikt fik vi en introduktion til træning med TRX systemet, som kan ses på billedet nedenfor. Det var super sjovt, og absolut noget jeg godt gad bruge mere tid med (måske man lige skulle foreslå sit fitnesscenter, at få sådan nogen – det tror jeg faktisk nok man skulle!)

TRæning med TRX i Fysium. Foto: Brian Larsen

TRæning med TRX i Fysium. Foto: Brian Larsen

Efterfølgende stod den på middag hos Brian, hvor vi igen snakkede lidt mere om mesterskaber, udtagelser og så på omgangstider fra sidste DM i 24 timers løb. Vi snakkede her lidt mere om træningsplaner og vendte også vigtigheden af søvn. Faktisk søvnsnakken var lidt sjov. Jeg har tidligere fortalt om, hvordan jeg i julen sov 10 timer i døgnet de første mange dage af ferien! Derfor prøver jeg virkelig at få mit søvn. 8 timer MINIMUM! Men det er svært! De andre kunne dog fortælle, at de faktisk alle fik max 7 timer – flere endda mindre. Men jeg har tydeligvis et stort søvnbehov! Især fordi jeg virkelig hænger i weekenderne for tiden. Sidste weekend stod godt nok også på arbejde, men jeg lignede bare en trafikulykke hele lørdag. I går var jeg trods 7,5 timers søvn færdig, og da jeg ramte sengen kl 23 gik der ike mange minutter før jeg sov. Med 8 timers søvn skulle det være fint…. men jeg gik simpelthen i seng 11.30 igen og tog to timer 😉 Det er sgu lidt vildt, og lidt irriterende, men det er åbenbart sådan det er lige nu…. og når kroppen kræver det, så må jeg hellere bare gøre mit for at give den det 🙂

Men alt i alt, så var det altså en rigtig hyggelig dag og aften. Det var hyggeligt, at møde nogle af de andre, høre mere om dem og deres træning!

Lørdagens team - dog mangler en enkelt som pga skade ikke var med på løbeturen. Foto: Brian Larsen

Lørdagens team – dog mangler en enkelt som pga skade ikke var med på løbeturen. Foto: Brian Larsen

Som allerede nævnt, så venter der i morgen end test hos Claus – jeg kan ikke sige andet end at jeg glæder mig! Jeg er spændt på at se hvilke fremskridt vi kan se! Jeg kan mærke fremskridt, så det bliver spændende også at få sat tal på 🙂

Landsholdssamling i morgen

Uh hvor jeg altså glæder mig. I morgen vender jeg snuden mod Næstved for at mødes med en flok af danmarks seje ultraløbere. I september løb jeg mig nemlig ind i bruttotruppen til det danske 100 km landshold. Det betyder, at jeg ikke er udtaget til mesterskaber, men at jeg bliver inviteret med til div. samlinger. Og i morgen skal vi altså mødes.

På programmet er der lidt løb, og desuden skal vi igennem noget fysisk træning og vist også se lidt på løbeteknik. Det bliver spændende. Især den fysiske træning glæder jeg mig til, for at se hvad det er, og også snakke om hvad de andre gør. Jeg føler mig selv meget godt med på fysisk-træning delen, og holder også meget af den, så det bliver spændende at høre mere om hvad de andres forhold til det er. Om aftenen skal vi spise sammen og så skal der snakkes om en masse spændede, som jeg er sikker på bliver lærerigt. Bla skal vi snakke om løbeøkonomi og ellers erfaringsudveksle en hel masse. Og jeg er jo stadig helt grøn, så hvor bliver det dejligt at snakke med en masse andre, som har prøvet meget mere end mig, og samtidig forstår hvorfor jeg gør alt det her…

Weekenden kommer derudover til at stå på weekend! Afslapning, lidt træning og mere afslapning om søndagen… Det er tiltrængt og jeg glæder mig 🙂

Rigtig god weekend til alle… nyd den 🙂

Vintermarathon: højdemeter, voldsom blæst, PR og håneret!

42,2 km inklusiv næsten 600 højdemeter er måske ikke så oplagt til PR! Når man så topper op med en fra morgenstunden ret betydningsfuld vind, som yderligere tiltog, ja så var dagens rute altså udfordrende, og der er nok ikke nogen der vil anbefale Vintermarathon som PR rute…

Alligevel spænede Langben og jeg af sted i rasende tempo! Bakkerne var hårde, vinden var hård, men overkommelig. Turen mod Røsnæs foregik i et fint tempo. Jeg forsøgte at ligge i læ bag Langben og tænkte bare frem mod at vi skulle dreje af. Da vi drejede ind af Lillesøvej troede jeg derfor det værste på ruten var klaret…. Men vinde/ruten havde snydt mig, og efter yderligere 3-4 km ramte vi anden omgang hårde bakker (efter den første stigning i bøgebakken-området). Údover bakker ramte en stiv modvind os dog også!! Bum bum…. 3 km i stilhed – herefter en ordveksling om, at den ikke blev sjov næste gang! Herefter røg tempoet igen op, og vi fes tilbage mod byen. Kort før afslutningen på første omgang måtte langben erkende, at jeg skulle løbe (øøøøv), men det gjorde jeg så…

Godt på vej og ved godt mod - vinden havde her endnu ikke været så hård ved os. Foto: Anni PEdersen.

Godt på vej og ved godt mod – vinden havde her endnu ikke været så hård ved os. Foto: Anni Pedersen.

Her har jeg lige sagt farvel til Langben. Foto: Anni Pedersen.

Her har jeg lige sagt farvel til Langben. Foto: Anni Pedersen.

Og her kommer dagens PR ind i billedet, for dagens første halvmarathon blev afsluttet i tiden 1:43:38, som altså er over et minut hurtigere end min tidligere PR, som altså blev sat på pandekageflade Amager på en smuk og vindstille dag! Det er sgu en lille succeshistorie…. 🙂 (og ja ja, hvem ved hvad der venter, hvis jeg en dag faktisk løber et halvmarathon og forsøger at lave PR)

Og så er det i øvrigt ikke så vigtigt, at jeg 2 km senere, da jeg igen ramte modvinden, som ski-altså godt nok var taget til, besluttede at det så var det tempoløb! Føj for en storm… Det tog mig meget kort tid at beslutte, at jeg havde fået 22-23 gode km, og at nu skulle jeg bare hjem, og at det skulle ske i et noget anden tempo! Så op og ned i stiv kuling gik det de næste 7 km. Herefter lidt lød ned ad bakke og lidt medvind, hvorefter jeg igen ramte de her 3 km, hvor der ikke blot var højdemeter, men nu en endnu værre vind! Nå ja og faktisk var noget af stykket inden også lidt voldsomt, fordi jeg måtte lægge en del kræfter i at holde mig på vejen i sidevinden. Men jeg kom over bakkerne og holdt mig på vejen. Da jeg kunne se Røsnsvej, åndede jeg lettet op – 6 km hjem!

Herefter blev der bare løbet. Tempoet var bedre, da der nu var medvind og det gik en del nedad, men jeg var da også træt efter dagens udfordringer, så tempoet lignede alligevel ikke det, der var på første omgang. PR var også allerede udelukket, men en god tid var stadig muligt. 3:38.41 viste uret (hvis jeg husker korrekt) da jeg ramte mål, og faktisk tror jeg dermed at min anden hurtigste marathontid var i hus. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at en marathonpræstation var i hus. Jeg kæmpede godt nok ikke nævneværdigt på anden omgang, hvilken en næsten pinlig puls på nær 160 i en periode vidnede om, men jeg løb under alle omstændigheder en rigtig god tid, og 21 super gode km, under svære forhold – så jeg er glad og stolt 🙂

På sidste halvdel af anden omgang - med et overskud der afslører, at jeg bare skal løbe den hjem nu. Foto: Anni Pedersen.

På sidste halvdel af anden omgang – med et overskud der afslører, at jeg bare skal løbe den hjem nu. Foto: Anni Pedersen.

Den langbenede måtte i øvrigt overgive sig til kramper og kæmpede sig i mål 21 minutter efter mig… Dermed er hånerettet også i hus 🙂 Og det skal da udnyttes, for jeg ved det kun er midlertidigt 😉

Gode ben og nyt gear…

Kender i ikke det – man har fået nyt gear, og pludselig løber man ikke – nej man flyver! Ja, sådan var det vist i dag. Dagen stod på shopping, og højdepuntet var besøg i Løberen i Roskilde. Jeg skule have løbetights, men kom sjovt nok hjem uden nye tights, men med to nye løbejakker og inden mindre en 12 flasker til væske (de er gode til 6 og 12 timers løb… og jeg kan sikkert finde mange andre gode argumenter frem). Den ene løbejakke skulle derfor testes, da jeg var hjemme om eftermiddagen, og det var tid til at få lidt frisk luft og lufte løbeskoene.

Men mine nyeste fine Gemini pandelampe skulle også med på tur (den langbenede mener det er hans – jeg lader ham bare forblive i troen), og desuden var det også tiden til at stikke i mine nye feetures merino uldsokker venligst doneret af ultrarun. Jeg løb også med pandelampen i torsdags, så dagens tur var anden tur. Pandeampen adskiller sig fra min PEtzl Nao ved at have en strop op over hovedet. Og den skulle jeg i torsdags lige vænne mig til. Det betyder nemlig, at mit hår skal sættes lidt anderledes, og i torsdags resulterede det i noget af et hårkaos med hår og pandelampe godt viklet ind i hinanden… i dag havde jeg lært lektion. En fletning og så spillede det! 🙂 . Jeg er nok typen der mener at strømper da nok bare er strømper! Men jeg lærte også lidt i dag. Jeg kan fornemme, at jeg får en ny last med de her feetures sokker, for de er simpelthen så bløde og rare! Faktisk så rare, at jeg næsten kunne overveje at hive dem halvsvedige op af vasketøjskurven og hive dem på! Så kort sagt, var det bare en super tur i dag. Med nyt gear røg der på lidt over 2 timer 24 km på kontoen, og det var en fest også selvom jeg endda satte tempoet lidt højere end hvad jeg plejer.

Nå men lidt mere om pandelampen. Nu har jeg jo efterhånden nogle stykker! Gemini har klart et super lys. Den har tre styrker, og med laveste styrke kan man sagtens løbe på udfordrende underlag, men med øget styrke bliver det bare meget sjovere! 1500 lumen er der på max, og det er sgu lidt fedt at spæne af sted med sådan en lyskegle foran sig. Pandelampen fås med to batterier, og den langbenede havde selvfølgelig bestilt det store. Jeg var måske nok lidt skeptisk i starten, men lampen sidder så godt, at jeg i dag ikke skænkede batteriet en eneste tanke. Så selvom jeg efter torsdagens tur sagde, at jeg måske også ville købe det lille batteri, så sker det nok ikke lige foreløbig.

Gemini pandelampen. Batteriet er "klodsen" til højre, mens selve lampen ligger med lyset nedad i venstre side

Gemini pandelampen. Batteriet er “klodsen” til højre, mens selve lampen ligger med lyset nedad i venstre side

Og så lige for at vise hvad det seneste yndlingsgear kan præstere på en ellers helt mørk sti…

Laveste lysintensitet

Laveste lysintensitet

Mellemste lysintensitet

Mellemste lysintensitet

Højeste lysintensitet

Højeste lysintensitet

Efter dagens tur havde jeg debut med den nyeindkøbte vin fra Røsnæs. En Solaris fra 2012 blev det til! Sammen med lækker sushi… den var god! Så god, at jeg meget snart bare skal se at komme i seng 🙂

Dagens hvidvin

Dagens hvidvin

Hård trailtur på Røsnæs for asfaltfræseren…

ha altså! Jeg har løbet en terræntur på Orø de seneste 2-3 måneder, og ellers er jeg faktisk levet en hel asfaltræser… ah okay, det passer måske ikke helt, for jeg løber mange km i både skov, på stier og på grus… men jeg løber alt for lidt terræn som i det vi har på Røsnæs! Turen i dag, som gik rundt på 14 km ruten til klubbens trailløb på Røsnæs, var derfor hård! Jeg dannede efter få km en god og sikker bagtrop! Jeg måtte også trækkes op ad en bakke 😉 (Tak til michael for hjælpen).

Men selvom jeg ikke helt er vant til det terræn lige nu, og måske også havde lidt trætte stænger, så var det en fed tur! Som i kan se på endomondo, så kom vi godt omkring på Røsnæs. Det gik op, op, op og nok også lidt ned. Men det mærkede jeg altså ikke så meget. Ricky var en sikker vejviser, og undervejs blev der også snakket lidt om ruten og om løbet generelt.

Ruten går på en meget kort stykke asfalt/grusvej, og ellers er det altså på lækkert underlag for resten. Der er bakker, der er strand, der er skov, der er noget der grænser til krat. Man skal være vågen, man skal over træstubbe og træstammer og under grene. Der er litd af det hele. Desværre har Bodil også “spist” et par af stierne, så der er nogle steder, hvor vi lige skal sørge for at opmærke ruten godt, og hvor man lige skal fra skrænt til strand og retur igen.. men det bliver stadig bare fedt! Glæd jer…..

Nå ikke så meget snak… men nu blot nogle billeder… og så en tak for turen til drengene, som slæbte mig rundt i dag 🙂

2014-01-04 11.15.15

2014-01-04 11.16.38

2014-01-04 11.27.57

2014-01-04 11.27.59

2014-01-04 11.35.05

2014-01-04 11.35.08

2014-01-04 11.35.31

Og ja når i nu ser ovenstående og tænker – jeg må da deltage.. Så husk tilmeldingen her

Da vi var færdige i dag var jeg styrtet en enkelt gang og havde stået i mudder (evt godt blandet med ko-lort?!?) til op over anklerne.. Jeg tog den derfor lige ud i bølgen blå for at forsøge at skylle mudderet væk, inden jeg igen fik adgang til bilen 🙂

… og i øvrigt – husk der er deltagerbegrænsning 🙂 Der er stadig masser af plads, men med 35 tilmeldinger på mindre end en uge, er der lagt op til, at det pludselig kan gå hurtigt 🙂

Men Røsnæs er jo mere end natur og et lækkert løbested. På vej hjem gik den derfor forbi Dyrehøj Vingård, som jeg jo har hørt lidt om – især for deres vine. Men jeg er jo først for nyligt blevet voksen nok til at begynde at købe rigtig vin. Så derfor skulle der altså prøves lidt nu. Så der er blevet købt et par hvidvine hjem og en rødvin, som nu skal prøves. Jeg er meget spændt, og jeg kommer i hvert fald retur igen – for der var simpelthen så mange andre lækkerier ud over vin! Gløgg!!! (mmm, dog for sent), masser af forskellige typer sirup, likør og masser af andre lækkerier.. Jeg blev lidt forfalden til en solbær-likør! Jeg købte den ikke – er ikke sikker på jeg var voksen nok! Jeg har allerede fortrudt! Og tror det bliver starten på en dårlig vane 😉 (men dem skal der også være pads til…)

Men absolut også et sted jeg vil anbefale at man lige kigger forbi efter løbet den 10. maj, eller efter vintermarathon som bliver afholdt i Kalundborg på søndag!! Indtil da kan i også lure lidt her her

2014-01-04 12.29.37