Vintermarathon: højdemeter, voldsom blæst, PR og håneret!

42,2 km inklusiv næsten 600 højdemeter er måske ikke så oplagt til PR! Når man så topper op med en fra morgenstunden ret betydningsfuld vind, som yderligere tiltog, ja så var dagens rute altså udfordrende, og der er nok ikke nogen der vil anbefale Vintermarathon som PR rute…

Alligevel spænede Langben og jeg af sted i rasende tempo! Bakkerne var hårde, vinden var hård, men overkommelig. Turen mod Røsnæs foregik i et fint tempo. Jeg forsøgte at ligge i læ bag Langben og tænkte bare frem mod at vi skulle dreje af. Da vi drejede ind af Lillesøvej troede jeg derfor det værste på ruten var klaret…. Men vinde/ruten havde snydt mig, og efter yderligere 3-4 km ramte vi anden omgang hårde bakker (efter den første stigning i bøgebakken-området). Údover bakker ramte en stiv modvind os dog også!! Bum bum…. 3 km i stilhed – herefter en ordveksling om, at den ikke blev sjov næste gang! Herefter røg tempoet igen op, og vi fes tilbage mod byen. Kort før afslutningen på første omgang måtte langben erkende, at jeg skulle løbe (øøøøv), men det gjorde jeg så…

Godt på vej og ved godt mod - vinden havde her endnu ikke været så hård ved os. Foto: Anni PEdersen.

Godt på vej og ved godt mod – vinden havde her endnu ikke været så hård ved os. Foto: Anni Pedersen.

Her har jeg lige sagt farvel til Langben. Foto: Anni Pedersen.

Her har jeg lige sagt farvel til Langben. Foto: Anni Pedersen.

Og her kommer dagens PR ind i billedet, for dagens første halvmarathon blev afsluttet i tiden 1:43:38, som altså er over et minut hurtigere end min tidligere PR, som altså blev sat på pandekageflade Amager på en smuk og vindstille dag! Det er sgu en lille succeshistorie….🙂 (og ja ja, hvem ved hvad der venter, hvis jeg en dag faktisk løber et halvmarathon og forsøger at lave PR)

Og så er det i øvrigt ikke så vigtigt, at jeg 2 km senere, da jeg igen ramte modvinden, som ski-altså godt nok var taget til, besluttede at det så var det tempoløb! Føj for en storm… Det tog mig meget kort tid at beslutte, at jeg havde fået 22-23 gode km, og at nu skulle jeg bare hjem, og at det skulle ske i et noget anden tempo! Så op og ned i stiv kuling gik det de næste 7 km. Herefter lidt lød ned ad bakke og lidt medvind, hvorefter jeg igen ramte de her 3 km, hvor der ikke blot var højdemeter, men nu en endnu værre vind! Nå ja og faktisk var noget af stykket inden også lidt voldsomt, fordi jeg måtte lægge en del kræfter i at holde mig på vejen i sidevinden. Men jeg kom over bakkerne og holdt mig på vejen. Da jeg kunne se Røsnsvej, åndede jeg lettet op – 6 km hjem!

Herefter blev der bare løbet. Tempoet var bedre, da der nu var medvind og det gik en del nedad, men jeg var da også træt efter dagens udfordringer, så tempoet lignede alligevel ikke det, der var på første omgang. PR var også allerede udelukket, men en god tid var stadig muligt. 3:38.41 viste uret (hvis jeg husker korrekt) da jeg ramte mål, og faktisk tror jeg dermed at min anden hurtigste marathontid var i hus. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at en marathonpræstation var i hus. Jeg kæmpede godt nok ikke nævneværdigt på anden omgang, hvilken en næsten pinlig puls på nær 160 i en periode vidnede om, men jeg løb under alle omstændigheder en rigtig god tid, og 21 super gode km, under svære forhold – så jeg er glad og stolt🙂

På sidste halvdel af anden omgang - med et overskud der afslører, at jeg bare skal løbe den hjem nu. Foto: Anni Pedersen.

På sidste halvdel af anden omgang – med et overskud der afslører, at jeg bare skal løbe den hjem nu. Foto: Anni Pedersen.

Den langbenede måtte i øvrigt overgive sig til kramper og kæmpede sig i mål 21 minutter efter mig… Dermed er hånerettet også i hus🙂 Og det skal da udnyttes, for jeg ved det kun er midlertidigt😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s