Ugen der stod på travlhed, sygdom og nyt løbeprogram

Som fortalt blev jeg testet hos Claus Heckmann i mandags. Tirsdag aften stod den på træning sammen med triklubben, hvor jeg for første gang skulle bruge de nye tempoer. Så der var lidt mere fart på, og det var fedt! Onsdag ventede så den første længere tur med nye tempoer. I løbet af dagen blev jeg ramt af en ond og effektiv forkølelse! Men efter en travl dag, ville jeg bare have min løbetur. Det gik også fint, og jeg overholdt tiderne, selvom jeg da selvfølgelig kunne mærke, at det ikke er helt så nemt længere.

Torsdag sagde det BUUUMMMM. Kaos og travlhed og så en forkølelse for fuld styrke! Det var ikke en af de rareste dage, og træning var der på ingen måde noget af…. Det samme gjorde sig gældende fredag! Men lørdag var jeg tilbage igen. Lørdagens tur stod på temposkift, og her kunne jeg nok både mærke eftervirkninger af forkølelsen og de nye tempoer. Heldigvis var der en mindre optur i vente i dag. på programmet stod der 120 min, hvor de 60 min skulle være i godt tempo. Jeg klarede det overraskende godt. Trods en noget lav temperatur og en bekymring ovenpå lørdag, så gik det faktisk rigtig godt og var samtidig slet ikke så anstrengende. (Til gengæld har jeg måttet erkende, at jeg alligevel er lidt forfængelig! Jeg plejer at være rimelig ligeglad med hvordan jeg lige ser ud, når jeg løber. Men ovenpå en forkølelse og deraf smadret hud om næse/mund pga snotnæse, havde jeg bare så ondt i huden, at jeg lørdag havde meget svært ved kulden. Derfor løb jeg rundt i bankrøveroutfit med elefanthuse i dag. Og jeg må indrømme, at jeg ikke var helt glad ved tanken! Men effekten var nærmest bedre end ønsket, så jeg gør det gerne igen)

Så omend ugen har været hård, så sluttede den godt🙂

Nu glæder jeg mig bare til at få sovet godt og grundigt ud, så jeg lige kommer helt ovenpå. og så glæder jeg mig til næste uges træninger, hvor jeg kan stifte nærmere bekendtskab med de nye tider. Det er lidt sjovt lige pludselig at skulle løbe i andre tempoer. I tre måneder har jeg løbet med bestemte hastigheder, og jeg har kendt tiderne for de forskellige zoner ud og ind. Nu skal jeg hver dag tjekke mine tider og der er da nogle tanker inden hver løbetur omkring hvordan det lige bliver. Men det er fedt! Jeg ved fra sidste gang, at de første 2-3 uger bliver hårde, men jeg klør på, og så glæder jeg mig til efter de her første uger, hvor jeg regner med at der kommer lidt mere luft og overskud!

3 thoughts on “Ugen der stod på travlhed, sygdom og nyt løbeprogram

  1. Hej Sidsel
    Tak for en inspirerede blog. Du er en sej kvinde.
    Hvor mange km løber du ca om ugen?
    Hvor lang var din længste tur op til dit 100 km løb i Bramming?
    Mvh Maria, Vejle

    • Hej maria. Tak for de pæne ord. Jeg løber ofte mellem 80-100 km om ugen. Længste tur op til løbet var 66 km. Jeg er dog ikke sikker på de så lange ture er nødvendige og regner feks ikke med at løbe meget over 30 km før dm 100 km i år i april.

      • Tak for hurtigt svar.
        Har løbet 6 timers løb i Grenaa de to sidste år med henholdsvis 56 km og 62,5 km. Leger derfor med tanken om at prøve kræfter med 100 km Bramming til juni, men med 4 børn er tiden ikke til de lange ture så ofte.
        Løber mellem 60-80 km i ugen. Gerne med mindst en tur over 20.
        Så er derfor glad for
        Er selv en ” traktor” løber, der nyder de stille men lange ture.
        Må ud af confort-zonen😉
        Så følger med interesse dit tempo løb
        Held og lykke
        Mvh maria

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s