Bob-slæde succes og bjergtræning

Jo jo, det er godt nok en skiferie… men derfor er der også plads til andre ting. I går stod den derfor på bobslæde! OL-banen fra Lillehammer 1994 var stedet, hvor vi skulle brilliere. Efter en kort instruktion blev vi sat i slæden og så gik det ellers løs.

Det var sgu fedt! Jeg sad lige bag vores styrmand, og kunne derfor (i starten) se hvad der ventede os. Vi startede blidt, lige ud,et par blide sving og så blev vi ellers slynget mod bunden i et skarpere sving, så blev hovedet slynget mod slædens højre side (vi var sikkerhedsmæssigt forsvarligt klædt på med hjelme og nyrebælter) og så mod venstre side… Som sagt sad jeg lige bag vores styrman, som sad med ret ryg fuldstændig ubemærket af situationen. Jeg kan love for at jeg kæmpede…. kæmpede for at rette kroppen op.. og så lykkedes det! Og så kom der igen et sving og scenariet fra før gentog sig.. efter 56.19 sek bremsede vi!

Det var en fed oplevelse! Og bagefter fik jeg også et overblik over banen og fangede hvordan vi havde kørt nedad igennem nogle skarpe sving og så opad. Godt nok var oplevelsen lidt hurtigt overstået, men det var en anderledes oplevelse, og fedt at prøve, når nu chancen var der. I morges kunne vi også få glæde af oplevelsen igen, da vi vågnede op noget stiv-nakkede 🙂

I dag har den så stået på ski… i hvert fald lidt. For vejen op til hytten er blevet farbar igen, og jeg har kigget meget på den siden i går. Så derfor skulle der spænes lidt op ad bjerget i dag. 7 ture fra vejen og op til hytten blev det til. Næsten 16 km, og jeg glæder mig til også at få glæde af den tur i morgen tidlig 🙂

bob03

bob01

Reklamer

Løb efter forholdende

Men what to do når forholdene nærmer sig noget man slet ikke bør løbe i? Min ferie bliver brugt i de norske fjelde. Størstedelen af ferien bliver brugt med ski på benene, og hvor er det i øvrigt bare fantastisk!! Men ferie er ikke nødvendigvis lig med træningspause, så selvfølgelig har jeg planlagt lidt løb. Jeg er dog meget glad for Claus knap så optimistiske indgang til det her med løb i de norske fjelde. Han har nemlig “ordineret” lystbetonet løb hele ugen!”. Og min udmelding var nok nærmere noget i stil med, at jeg nok ikke skulle løbe 100 km i højt tempo. TAk Claus!

For siden vi ankom har der været en konstant dryppen! Første tur var egentlig rigtig fin. Jeg fandt en fin vej, hvor sneen var fast og hvor jeg stod fint fast i mine speedcross. I går morges var vejene til gengæld bundfrosne, og jeg indrømmer at turen ned af bjerget var noget udfordrende.. Da jeg var nede af bjerget gik det dog fint. I dag er “dryppen” blevet til en konstant “løben”. Sneen smelter og vandet fosser ned ad bjerget. Jeg turde ikke løbe i morges, da jeg godt var klar over, at det ikke ville blive godt efter gårsdagen tøvejr!

MEN den netop overståede tur var godt nok også noget udfordrende. Jeg nåede indkørslen – så faldt jeg! Men jeg kom trods alt op igen 🙂 Herefter gik det af sted i et tempo der er efter forholdende. For så længe jeg bare løber efter forholdende, så kan man jo sagtens løbe ikke! Efter 3 km hørte jeg mig selv sige “det går jo ikke”! Kort efter kom der heldigvis noget vej, hvor der ikke lå is på, og jeg fik her dagens 3 gode km inden jeg igen var tilbage til “skøjtebanen” og fik kæmpet mig hjem.

Nu sidder jeg hjemme og smågriner lidt. Jeg var jo total Bambi på glatis, men det var stadig rart lige at komme ud og få min “Sidsel-tid”. Dagen i morgen (og i særdeleshed vejret) må vise, om der er noget fornuft i at kæmpe mig af sted i morgen, eller om dagen i morgen bare skal bruges på ski og ikke mindst min fødselsdagsgave, som er en tur i bobslæde på den olympiske bane – spørg lige om jeg glæder mig!!! 🙂

FERIE

Nu sker der noget! Endnu en uge er gået… endnu nogle kampe er kæmpe.. endnu en gang har jeg tabt! Træningen har været drøj ad helvedes til og jeg toppede den med onsdag at gå i seng efter arbejde. Efter et par timer her stod jeg op og tog løbetøj på og gjorde mig klar…. På uforklarlig vis kom dagens træning dog til at bestå af “spis en pakke p-tærter hurtigst muligt”. Jeg gik i bad, og så i seng!

Men nu har jeg FERIE!!!!! Det er faktisk årets højdepunkt indtil nu. Jeg har indtil nu også formået at holde ferie i nogle timer… ja ja, jeg har tjekket nogle ting, skrevet et par mails og ringet lidt. Men om 20 minutter så går jeg rigtigt på ferie 🙂

Der skal lades op. Der skal slappes af… jeg skal simpelthen have fundet mig selv frem igen efter at den Sidsel jeg holder mest af er blevet fortrængt af robot-sidsel. Om en uge vil jeg gerne være mig selv igen og jeg vil gerne elske min træning igen, og ikke konstant tænke på hvorvidt jeg bare skal droppe dagens træning igen…

Min første feriedag er selvfølgelig også brugt på lidt træning. Den fik den fuld skrue på løbebåndet! Ja motivationen er ikke i top, så derfor blev det bånd! Men først 1 t 37 i fedt pace, og herefter op til de 2 timer i lidt roligere pace. Og så var jeg brugt, og for første gang i meget lang tid gik jeg sukkerkold – kold som i helt KOLD! Men det var stadig fedt. Tempoet blev presset, og tydeligvis kom jeg derop, hvor der virkelig blev forbrændt kulhydrater 🙂 Nå nu kalder ferien lidt……

Når det hele bliver så meget for meget, at der kun er et at gøre..

Er der nogen der har bemærket min meget begrænsede tilstedeværelse? Mon ikke… Jeg prøver desperat at nå at sove, træne, arbejde og træne.. Alr derudover har de seneste 1½ måned været en luksus. Jeg har kæmpet mig igennem sygdom og sindsygt travle perioder. Jeg har nægtet at droppe træning, og jeg har fokuseret hårdt på at få mine 8 timers søvn! Det sidste er glippet den sidste uges tid, og i torsdag var grænsen så nået.

Tja onsdag var hektisk! Træningen skulle ikke udsættes pga. arbejdsstress, så jeg fløj ud af døren 15.15, spurtede 16 km og fløj ind på min plads igen (ja det gik så hurtigt, at jeg blev mødt af kommentaren “var du ikke lige gået”, da jeg kom igen) Lidt i ni trak jeg “vil du hente mig” kortet og så gik det hjem i seng. Torsdag fortsatte i nogenlunde samme stil. Kl 16 skulle jeg løbe med den langbenede! Jeg var slet ikke klar.. jeg brokkede mig allerede inden vi var startet! Og det fortsatte. Efter 3 km og masser af brok og diskussion med mig selv meldte jeg ud, at det simpelthen ikke gav mening for mig! Så torsdag blev dagen hvor jeg løb den korteste løbetur i meget meget lang tid – endda i et pace der nok nærmere var nær 7 min/km end de normale tempoer.

Men det var det eneste rigtige at gøre. Kroppen kunne ikke mere!! Og jeg GAD simpelthen ikke!

Og efter en del søvn og lidt pleje, ja så var jeg da i lørdags klar igen. Og igen med energi og lyst til løb. Det holder stadig lidt hårdt, og jeg ser meget frem til skiferie, så jeg kan få en pause væk fra det hele, og faktisk også lige et lille break i træningen, nu hvor jeg har kæmpet i nogle meget hårde uger.

(For at det hele ikke skal lyde usselt, så havde jeg i dag dog en rigtig godløbetur, hvor jeg holdt et super godt pace over 2½ time og 30 km i benene) 🙂

Langtur og test af Ultimate direction vest

Ja ja langtur og langtur… Men når man i snart 4 måneder har fået ordineret et marathon og ellers kun ture på max 2 timer, så er en tur på 2 timer og 20 min pludselig en langtur! Og jeg havde glædet mig til dagens tur. Men min krop kæmper altså lige nu. Ikke længere pga. sygdom, men pga. at noget (lad os bare kalde det en parasit) har stjålet mit liv, min søvn og min jeg-tid! Så da jeg i eftermiddags tænke “nu skal jeg løbe”, blev tanken efterfulgt af “jeg kunne også bare sove”… og det gjorde jeg så! 1½ time i drømmeland og så vågnede en noget knotten Sidsel op og var slet ikke klar på nogen som helst løbetur!

Meeeen jeg kom af sted. Jeg var allerede i løbetøjet, så rygsækken skulle bare gøres klar, ur og sko skulle på og så af sted! Efter 10 min elskede jeg det heldigvis igen, og så nød jeg ellers +2 timer i selskab med mig selv (langt væk fra computere, telefoner mv.) Jeg fik tænkt store tanker og nød bare at være “mig”. Det var tiltrængt! Det var rart! Det var helt klart et af weekendens tiltrængte højdepunkter (okay, der har været flere, da jeg også har haft familie-fødselsdagsbesøg og har haft noget dejlig (også tiltrængt) kærestetid med den langbenede)!

Turen gik ud mod Asnæs, og var som altid skøn! Da det nu var en lang tur, skulle der væske med. Og da jeg i december var så heldig at vinde en løbevest i løbeklubben på facebooks julekalender, ja så skulle den selvfølgelig prøves! Rygsækken er fra ultimate direction (SJ Ultra Vest) og var venligst sponsoreret af Gaia Sport. Lidt mere om rygsækken kan ses her, ligesom den kan ses på billedet. Jeg har hidtil kun løbet med Salomonrygsække, og primært anvendt dem med væskeblærer, som jeg har været super glad for. Jeg var derfor meget spændt på nu at prøve det her anderledes system, hvor man har vandflasker i lommer foran på brystet. Jeg må indrømme, at jeg de første par km syntes det var lidt akavet. Jeg skulle bestemt lige finde ud af, at der nu var en masse “foran”. Men da jeg først havde vænnet mig til det, og også havde drukket lidt, så vandt rygsækken stort! Den sidder super godt! og hvor jeg ofte lige skal vænne mig til at løbe med væskeblæren, fordi jeg spænder lidt anderledes i den nederste del af ryggen, så føltes det meget naturligt med flaskerne foran. Jeg synes dog stadig at flaskerne er store! Men faktisk har min ene salomon rygsæk også flasker til at sidder foran (jeg har bare aldrig brugt den med flaskerne – dels pga nedskæringen af de lange ture). Og jeg tænker at jeg skal eksperimentere lidt med de flasker og evt andre mindre flasker. Også fordi jeg ikke har brug for 1 l væske på de ture jeg løber lige nu.

Så herfra et thumps up til både rygsæk og også generelt til væskesystemer, hvor flasker monteres foran på brystet 🙂 Og også en tak til løbeklubben på facebook for den finde pakkekalender og til deres sponsorere og altså særligt Gaia Sport, som leverede min fine præmie 🙂

Ultimate Direction SJ Ultra Vest, som jeg nu er den heldige ejer af :)

Ultimate Direction SJ Ultra Vest, som jeg nu er den heldige ejer af 🙂

Så skal målene revideres

Jeg har et klart mål for 2014 (ja ja, jeg ved godt bloggen ikke er opdateret, min dårlige samvittighed minder mig ofte om det, men tiden er der bare ikke lige nu) – det er at løbe 100 km under 9 timer den 29. april, og dermed at blive udtaget til VM, som skulle afholdes i august! Det SKULLE det nemlig! Men nu er det blevet aflyst 😦

Det er selvfølgelig sindsygt øv agtigt! Ja ja, jeg er jo ikke en gang udtaget endnu, og det ville også kræve en præstation inden – men en præstation jeg ved jeg kan præstere! Men det er i hvert fald øv for dem der allerede havde planlagt at deltage og var udtaget, og også øv for mig, da det var årets 2. mål. Jeg ville virkelig gerne deltage – ikke fordi jeg ville kunne gøre så meget mod de bedste, men fordi det ville være fedt at opleve at løbe med de bedste.

Årets første mål bliver der dog ikke pillet ved! 100 km skal besejres på under 9 timer og planen er at det sker i april. Men hvad der så ellers skal ske i år, skal jeg nok til at tænke lidt over 🙂 Hvis jeg klarer udtagelseskravet venter der jo (måske) også en VN året efter. Men ærlig talt, så går jeg all in lige nu, og det er super fedt, men jeg ved ikke om jeg vil gøre det helt på samme måde i flere år, for der er altså også flere andre ting, som jeg gerne vil prøve 🙂