Det var så ikke lige dagen…

Så er jeg hjemme i skoven efter en fantastisk dag! Løbet! Tjo, alt gik efter planen, jeg holdt tempo, lå i en god rytme. Væske/energiplan gik forrygende, min dejlige langbenede hjælper klarede opgaven fantastisk… Der var godt nok noget med det der højre lår allerede ved 20 km, men jeg satsede på det bare lige skulle i gang. Da jeg nåede ud omkring de 45-46 km strammede det til, og det blev på kort tid til et regulært træben! Da jeg var tæt på de 50 km var det derfor ret enkelt! Der var to muligheder.

1. Kæmpe mig 50 km med et træben som allerede nu gav problemer, der næppe blev mindre
2. Sige “det var så ikke lige i dag”, og så undgå at smadre mig selv og i stedet kunne løbe en masse andre fede løb de næste par måneder.

Valget var nemt! Jeg rundede de 50 km i en tid der lå omkring 4.20 efter at have løbet min 2. hurtigste marathontid på en 3.37-agtig. Derefter løb jeg i mål, hvor jeg stoppede på de 51,xx km. Jeg var afklaret og klar – men blev dog hevet til side af den langbenede som skulle høre om det var for alvor! Det var det så 🙂

Så gik jeg i bad, og da jeg kom ud var den langbenede ved at blive kapret til et stafethold som ikke var fyldt og nu yderligere havde en skadet mand. Jeg syntes jo det var verdens bedste ide, så af sted røg han. (og holdet kom sgu hjem med medaljer og præmier og det hele) 🙂

Så på den måde endte jeg med at tilbringe hele dagen i Albertslund selvom jeg selv kun løb under 4½ time. Det har været en fantastisk dag! Nej jeg nåede slet ikke mit mål. Det gik faktisk helt galt. Men den langbenede og jeg så på hinanden, da vi kørte hjem og var enige om en ting! Nemlig at vores liv ikke skal være som det har været hidtil i 2014. Tiden er forsvundet og vi har glemt de her gode oplevelser ude i verden (ha hvor lyder det stort). Ej det jeg mener er, at jeg har været bundpresset i hverdagene, og derfor har weekenderne handlet om at finde mig selv, sove, slappe af og få stresset af – og i alt det her er alle “oplevelser”/aktiviteter mv. blevet nedprioriteret! Jeg har haft den BEDSTE dag i dag! Det var dejligt at løbe i hvert fald de 46-47 km. Og bagefter så var det bare så fedt at sidde i solen og snakke, grine og hygge med de fedeste og dejligste mennesker. At være med til at heppe og bare leve! Jeg vil leve mere fra nu af, og jeg skal huske at gøre de ting jeg elsker og ikke sortere dem fra for at overleve hverdagen.

Nå en masse fine ord blev det så til 🙂 Men hvad gik så egentlig galt – tjo mit bedste bud er simpelthen at jeg har løbet skævt. Stien derude skråner muligvis en smule og jeg har ikke tænkt i at løbe så jeg undgik det. Så det er næsten bedste bud. Jeg har ikke haft lignende problemer før og har derfor i hvert fald svært ved at se hvad det ellers skulle skyldes. Det er sådan set også lige gyldigt nu.

Men hey hey hey – jeg har til gengæld måske fundet ud af hvad der gik galt i Grenå i september til 12 timers løbet, hvor jeg lavede PR på både distance og antal toiletbesøg på 12 timer! I går aftes da jeg stod og blandede energidrik slog det mig nemlig pludselig, at der var noget der ikke stemte – og det var der heller ikke! Jeg havde stået og blandet al min drik med 3 skefulde til 750 ml – idioten her havde bare ikke brugt en 750 ml flaske – og jeg tror netop det var samme type flasker jeg brugte til at blande i sidst. Selvom det ikke hjælper nu, så giver det en tryghed i at jeg godt kan bruge den energistrategi (som jeg jo så også gjorde i dag og som fungerede fint)

Nu er dykkergearet i øvrigt pakket, og når det ikke blev til de 100 km i dag, så glæder jeg mig i stedet til snart at skulle ud og dykke og forhåbentligt skyde min første fisk (og hvis det kikser, plukker jeg sgu noget tang, så jeg i hvert fald får lidt gevinst i dag) 🙂

Stadig smilende - selvom det ikke blev til de 100 km i dag.

Stadig smilende – selvom det ikke blev til de 100 km i dag.

Reklamer

Så er det nu!

Nu er der 13 timer til start. Jeg har klargjort væske og energi, lagt tøj frem, introduceret den langbenede til hans fornemme opgave som min slave hele dagen i morgen og så har jeg ladet op – fysisk og mentalt! Og som i kan se af billedet nedenfor, ja så er intet overladt til tilfældighederne 😉 Dagen er tilbragt ude i solen, siddende eller liggende. Jeg har småsovet, læst, lavet det fineste sæt QUARTO brikker til det fineste QUARTO spil, som jeg skal have lavet på en af træstubbene ude i vores bagskov (ja jeg skal åbenbart have minimum et projekt om dagen) og så har jeg spist og drukket. Så det har været lige til at klare.

Alt er klar og nu må det bære eller briste. Jeg føler kroppen er med igen, og som prikken over i’et, så har jeg fået tæmmet en galoperende birkepolenallergi! Jeg giver den alt hvad jeg kan, og jeg ved det kan lykkes, så nu håber jeg bare på at ramme “dagen” (og på at vejret mod forventning bliver noget køligere end hvad dagens vejrudsigt siger). Tak på forhånd til alle jer der hepper – om det er i Albertslund eller hjemmefra. Det betyder en masse, og jeg er super glad for det.

Hvis i spørger til planen, tja… under 9 timer! Der er plan A, B og C til at nå dertil. Nu må vi se om en af dem lykkes eller om jeg bliver nødt til at hive nogle andre planer frem 🙂

IMAG0764

Back to normal… eller i hvert fald noget der ligner

En dejlig påskeferie er overstået og jeg har taget hul på endnu en uges ferie! Det er tiltrængt og det virker! Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg dagligt sover 10-12 timer fordelt på nattesøvn og en daglig middagslur, men det hjælper! Og jeg har i dag og i går ikke været træt allerede en time efter jeg er stået op om morgenen! Og det er dejligt! Mentalt giver det ro og tilfredshed, at søvn og hvile hjælper, og at jeg begynder at kunne tænke igen, tro på mig selv, kan lægge to og to sammen og orker andre mennesker og opgaver udover at hamre løs med min økse og klare dagens træning.

Jeg er faktisk så meget ovenpå, at jeg har snakket med Claus Heckmann om løbet på lørdag og har lagt en plan. Jeg er begyndt at tænke i tøj og begyndt at ligge ting frem! Jeg tror på det og er klar til at se resultatet af 6 måneders målrettet træning og give den alt hvad jeg kan.

Ferien er også brugt på andet end afslapning. Jeg er jo ikke skide god til at sidde stille, så selvfølgelig har jeg kløvet brænde og debuterede også i træfældning i mandags – 35 minutter så var sådan en 8-10 meter høj satan lagt ned – selvfølgelig med økse! Jeg burde måske have luret lunten (i forhold til hvor åndsvagt projektet var), da kæresten ret hurtigt var meget opbakkende og kom hen for at heppe, og også da den ene nabo forundret kom og spurgte til om saven var gået i stykker, mens den anden nabo fejrede sejren med mig, da træet faldt! Ja ja, der sker lidt i Kildeskoven efter at vi er kommet hertil. Nå men altså, åndsvagt projekt – jeg gør det ikke igen (lige nu) og jeg har stadig ondt i skulder, overkrop og hænder (det kostede et par vabler) af det.

Tiden er også brugt på noget dykning. Som jeg nævnte sidst er jeg nemlig begyndt på undervandsjagt. Det var, som så mange andre ting i min verden, lidt impulsivt! Det lød sjovt og jeg prøvede lige at bruge en snorkel i svømmehallen i ca. 10 min før jeg gik ud og knaldede en god portion knaster efter et komplet sæt gear! Heldigvis har det været en fed succes! Den første gang var fantastisk! Sådan en dragt er simpelthen så stram og samtidig tyk og stiv! Jeg kan næsten tage den på og af selv nu, men lad mig bare sige, at det ikke gik så glat de første par gange! Der kom muligvis et par udbrud, og det var ikke helt heldigt, da en løber troede jeg råbte efter hende og vendte sig forskrækket om. Faktisk var jeg de første gange nærmest udmattet inden jeg nåede i dragt mv., kom i vandet og sidt fik kæmpet finnerne på fødderne. For ikke at nævne, hvordan min kæreste første gang måtte hive alt gear af mig, fordi jeg var så stivfrossen og slet ikke kunne bevæge mine fingre… åh ja, det har været rigtig kønt! Hvorvidt jeg bliver en god jæger, må tiden vise. Lige nu synes jeg bare det er vildt svært at se fiskene, og jeg har derfor kun set et par meget små. Jeg nyder egentlig også bare livet i vandet, og efter jeg sidst også blev tryg ved at dykke længere nede, var det en ny fed verden jeg fik lov at opleve! Jeg skal måske lære at være lidt mere elegant i vandet og ikke ligge og boble af grin med snorklen i munden, fordi jeg har været ved at stjæle kærestens fangst fra hans fangstline eller hvad jeg nu finder på. Selvom jeg overhovedet ikke er i nærheden af at skyde nogle fisk endnu, så har jeg skam haft “gevinst”. Jeg har nemlig plukket sukker-tang, som jeg faktisk var så stolt af, at jeg næsten var klar til at få taget sådan et fint billede med mig og tangen 🙂 Og det smagte i øvrigt skide godt.

Og så har jeg også været ude og kigge nærmere på området som vi nu er flyttet til – nemlig den fine skov vi bor lige i kanten af. Det er sgu lækkert, og jeg tror ikke der er mange andre der kan prale af at have en ~400 m rundstrækning rundt om hus og nabohuse med intet mindre end en +20 højdemeter. Det er sgu lækkert, og jeg glæder mig meget til at jeg kan gå hjernedødt amok på bakken:)

Men nu er der altså få dage tilbage til “the big race”, så kæresten tager på dykkertur alene i aften og jeg har slet ikke rørt øksen i dag! Sidste løbepas med tempo blev gennemført i går, og efter dagens luntetur er der kun en lille fredagsluntetur tilbage inden det går løs. Jeg er begyndt at carboloade i form af en ganske modbydelig hvid væske, som de siger smager af appelsin, kalder Vitargo “something” og som skulle være fantastisk, men som i hvert fald smager ganske afskyeligt og har en modbydelig konsistens. Men bare det virker…. Og ja, den der retningslinie med aldrig at prøve nyt til et stort løb, den har jeg så allerede forbrudt mig mod. Men jeg hader simpelthen bare alle de her produkter så meget, at jeg ikke kan få mig selv til at teste dem inden, så jeg må lære det på den hårde måde, hvis det ikke virker! Ellers så har jeg købt bøger og vil forsøge at følge træningsplanen i morgen, som kort og godt står på “sofa” 🙂

uv 01

En uge til race day! Men…

Ja nu nærmer det sig. Om en uge er det tid til at være helt klar til årets store mål – 100 km løb i Aænertslund. Jeg har trænet målrettet og fokuseret, og jeg burde være klar! Jeg har opnået stor løbemæssig og formmmssig fremgang, men derfra og til at være klar, er desværre ikke sådan bare lige…

Et 100 km løb kræver ikke bare gode ben! Det kræver vilje og tro! Jeg har i 4 måneder kæmpet og ikke villet give op. Ikke skruet ned, fordi det skulle være MIN beslutning ikke at passe min træning! Jeg har set bunden, men at ramme den…. (og her taler vi ikke om dykning/undervandsjagt – en ny fritidsinteresse, som jeg har kastet mig ud i) det var ikke rart! At ramme den på en fucking løbetur var slet ikke ventet – og så alligevel, for på mine løbeture har jeg “ro”, tid og kan tænke – og det var tydeligvis for meget. Den langbenede havde nok ikke set komme, at han sendte en Sidsel af sted på løbetur, som så nogle timer kom hjem og slet ikke længere var en Sidsel.

Jeg har fået nogle rammer på plads nu, og jeg ved hvilken vej jeg skal (skulle jeg komme i tvivl, kan jeg heldigvis høre den langbenedes stemme i min hovede: “soldater i krise bliver sat til hårdt fysisk arbejde! Du går bare ud og kløver brænde – du sætter dig ikke i sofaen og tænker”. (Yes, sir). Og jeg lover jer for at jeg får kløvet brænde! Og jeg lover for det er fantastisk. Det startede med et klaver, så røg der en masse træblokke, i dag måtte en træstub lade livet, og i dag havde jeg også stor succes med at fjerne grene med økse (Jeg mener absolut min kæreste er usportslig, når han fjerner grene med motorsav). I øvrigt har jeg efterhånden scoret et blåt lår af at slå håndtaget mod låret, når jeg svinger, og det var nok også den manøvre der i dag kostede skærmen på min telefon… igen!

Men ja, det betyder jo lidt for lørdagens løb! Som sådan betyder det ikke noget for planen og for målet – men mere for, at jeg ikke aner hvordan jeg lige håndterer de 9 timer i selskab med mig selv – 9 timer til tanker!. 9 timer hvor jeg er afhængig af min tro og vilje, som lige nu er noget ustabil. Jeg håber det bedste og vil fortsætte de næste 7 dage som de seneste par stykker med masser af søvn og nok også minimum et par timer dagligt med min nye gode ven, øksen 🙂 Og så bliver vi alle meget klogere om lidt mere end en uges tid…

2014-04-12 08.53.49

Prøvetur på ruten til Røsnæs trailløb

I lørdags var jeg med en løbekammerat et smut på Røsnæs for at kigge lidt nærmere på ruten til klubbens trailløb på Røsnæs den 10. maj!

Jeg har vist skrevet det før – men her er link hvorfra tilmelding er mulig. Der er stadig ledige pladser på 15 km ruten! Og det bliver selvfølgelig et fedt løb..

Men ikke så meget snak i dag. Jeg har fået tilsendt billeder af Ricky som var med på ture, og jeg sidder og smiler så meget over at se dem, at jeg er nødt til at dele dem med jer…. Røsnæs er ganske enkelt bare noget for sig!

Billede 107

Billede 110

Billede 118

Billede 119

Billede 123

Billede 125

Billede 126

Billede 127

Billede 131

Billede 133

Billede 139

Billede 142

Billede 144

Billede 148

Billede 150

Billede 152

Billede 156

Idiot i et væskedepot!

I lørdags var der rigeligt med succes i forbindelse med mit halvmarathon, som jo gav et par PR. Meeeen derudover førte løbet også til en erkendelse af, at jeg ikke bare er dum til det med væskedepoter – jeg er simpelthen en idiot til det!

Okay, første depot var en katastrofe, og det blev trods alt bedre ved de næste! Men holy christ altså, hvor er jeg bare en tåbe til væskedepoter! Dels skyldes det selvfølgleig manglende træning. Jeg løber få løb, hvor jeg skal drikke af krus, og det er helt umuligt for mig, at gøre det i løb. Derfor er jeg hende tåben, der løber ind griber et krus og så stopper op 10 meter længere fremme, hvorefter 25 mand løber ind i mig 😦

Men what to do altså? Jeg brugte de sidste gange med noget større held strategien med, at tage vand fra absolut sidste bord, hvorefter jeg ikke følte mig helt som hende, der stod i vejen og blev løbet ned af alle de andre. Jeg kan godt se, det er farligt at stoppe op, men jeg kan jo heller ikke løbe evigheder med kruset, hvis jeg vil have at der er noget tilbage til at drikke. Desuden synes jeg det er forfærdeligt at orientere sig og komme ind/ud til/fra bordet med væske.. Så kom endelig med gode fif til mig. Jeg har ikke løbet min sidste halvmarathon, og da tiden absolut skal længere ned, så kan jeg ligeså godt få nogle fif, så jeg ikke smider alt for meget tid i depotet 🙂

VM i halvmarathon i Kbh

Så er armene ved at komme ned og oplevelsen ved at bundfælde sig. Jeg er stadig helt igennem pave-stolt over mit løb! Jeg vidste jeg kunne, men betingelserne var slet ikke optimale, og at jeg så alligevel løber blot 40 sekunder fra de 1.35, som var det helt store håb – det er over al forventning. Tænkt da bare hved det kan ende med, hvis jeg fortsætter træningen og så møder op til løb, veludhvilket og frisk! Hvis jeg så også slipper for at være ramt af at være kvinde på løbsdagen og deraf følgende tæv af mit underliv. Og hvis jeg så endda også lige får lidt fif til væske/energi strategi inden løbet og ikke starter morgenen med at finde ud af hvor mange væske-depoter der egentlig er, og tager den lidt på hovsa – der kom vand ind – nej hovsa nu var det energidrik! Ja, så er jeg altså sikker på, at der er mere at hente!

Nå men jeg har lovet lidt mere om hvordan jeg oplevede hele løbet og setup’et derinde. Jeg ankom med bus fra Kalundborg, og som de fleste ander, så ankom vi i rigtig god tid! Der var derfor rigeligt tid til at sidde og nyde solen og lige slappe lidt af og forsøge, at få en kort powernap. 1 time før start begyndte jeg at gå mod bagageindleveringen og afleverede uden problemer bagagen, hvorefter jeg fast besluttet gik mod startstregen, på udkig efter 1.35 skiltet. Hold da op, der var langt! Jeg stod altså ret langt fremme, men det tog alligevel tid før vi kom over målstregen. Dem der har stået langt nede, må godt nok have ventet længe! Men ådan er gamet selvfølgelig, og jeg er sikker på, at de har hygget sig ligeså meget, selvom de måtte vente lidt på at komme i gang.

Der var tid til toiletbesøg, lidt snak med løbevenner jeg stødte ind i. Også tid til lidt panik – hvornår er det nu vi starter? Var det alligevel ikke kl 13 (som jeg troede). Ja ja, så jeg var tossen der rendte rundt og spurgte de andre hvornår vi lige skulle starte 😉 Ude på ruten var vi mange! Selvfølgelig var vi det, men jeg havde fået placeret mig helt rigtigt. Selvfølgelig blev der overhalet, men jeg lå faktisk ret stabilt hele vejen og slap dermed for de store zigzag manøvrer. Det vidner min totale placering i løbet af løbet også om, hvor jeg hele tiden lå som nr. 4200-4300. For de nysgerrige, så gemte jeg mig i lørdags bag navnet Benjamin, som løbet 15929.

Turen havde to højdepunkter! Det første var at løbe ad Falkoner alle og se så mange hoppende hoveder løbe foran mig, og det andet var uden tvivl det dannebrog-klædte Frederiksberg Alle! Det var sgu fantastisk! Om det er fordi, at jeg de første 14 km bare var i flow og bare løb, at jeg ikke husker noget specielt fra ruten skal jeg ikke kunne sige, men det var sidste del af ruten, der har sat billeder fast i hovedet på mig! Til sidst var det dejligt, bare at vide at jeg næsten var der, og at give den det sidste over stregen! Fra start og hertil var alt perfekt!

Som jeg skrev sidst, så skete der det, da jeg passerede stregen, at jeg stoppede med at løbe og så snurrede verden rundt! Jeg kom lidt fremad og hang så ind over et hegn! Jeg var svimmel og trængte virkelig til væske! Men jeg var okay. Derfor sagde jeg tak, men fortalte at det var okay, da en samarit kom hen til mig! Og jeg var også okay, men jeg havde ikke forestillet mig, at der var så langt til vandet! Og det var netop den eneste anke jeg har! Jeg synes man skulle gå alt for langt for at få vand! Vi fik medaljer først og først efter ca. 20 km (ja ja) kom der noget vand.

Men bortset fra det, var alt super! Frugt, energibar og øl i mål. Super betjening ved baggageudlevering, og tid til at mødes med både et par veninder og min søster, som tilfældigt var i københavn.

Kort sagt et super løb, en fantastisk dag, en FED oplevelse (og sjovt nok, så har jeg allerede tankerne lidt på næste halvmarathon, for det her bliver ikke den sidste PR på distancen)