Back to normal… eller i hvert fald noget der ligner

En dejlig påskeferie er overstået og jeg har taget hul på endnu en uges ferie! Det er tiltrængt og det virker! Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg dagligt sover 10-12 timer fordelt på nattesøvn og en daglig middagslur, men det hjælper! Og jeg har i dag og i går ikke været træt allerede en time efter jeg er stået op om morgenen! Og det er dejligt! Mentalt giver det ro og tilfredshed, at søvn og hvile hjælper, og at jeg begynder at kunne tænke igen, tro på mig selv, kan lægge to og to sammen og orker andre mennesker og opgaver udover at hamre løs med min økse og klare dagens træning.

Jeg er faktisk så meget ovenpå, at jeg har snakket med Claus Heckmann om løbet på lørdag og har lagt en plan. Jeg er begyndt at tænke i tøj og begyndt at ligge ting frem! Jeg tror på det og er klar til at se resultatet af 6 måneders målrettet træning og give den alt hvad jeg kan.

Ferien er også brugt på andet end afslapning. Jeg er jo ikke skide god til at sidde stille, så selvfølgelig har jeg kløvet brænde og debuterede også i træfældning i mandags – 35 minutter så var sådan en 8-10 meter høj satan lagt ned – selvfølgelig med økse! Jeg burde måske have luret lunten (i forhold til hvor åndsvagt projektet var), da kæresten ret hurtigt var meget opbakkende og kom hen for at heppe, og også da den ene nabo forundret kom og spurgte til om saven var gået i stykker, mens den anden nabo fejrede sejren med mig, da træet faldt! Ja ja, der sker lidt i Kildeskoven efter at vi er kommet hertil. Nå men altså, åndsvagt projekt – jeg gør det ikke igen (lige nu) og jeg har stadig ondt i skulder, overkrop og hænder (det kostede et par vabler) af det.

Tiden er også brugt på noget dykning. Som jeg nævnte sidst er jeg nemlig begyndt på undervandsjagt. Det var, som så mange andre ting i min verden, lidt impulsivt! Det lød sjovt og jeg prøvede lige at bruge en snorkel i svømmehallen i ca. 10 min før jeg gik ud og knaldede en god portion knaster efter et komplet sæt gear! Heldigvis har det været en fed succes! Den første gang var fantastisk! Sådan en dragt er simpelthen så stram og samtidig tyk og stiv! Jeg kan næsten tage den på og af selv nu, men lad mig bare sige, at det ikke gik så glat de første par gange! Der kom muligvis et par udbrud, og det var ikke helt heldigt, da en løber troede jeg råbte efter hende og vendte sig forskrækket om. Faktisk var jeg de første gange nærmest udmattet inden jeg nåede i dragt mv., kom i vandet og sidt fik kæmpet finnerne på fødderne. For ikke at nævne, hvordan min kæreste første gang måtte hive alt gear af mig, fordi jeg var så stivfrossen og slet ikke kunne bevæge mine fingre… åh ja, det har været rigtig kønt! Hvorvidt jeg bliver en god jæger, må tiden vise. Lige nu synes jeg bare det er vildt svært at se fiskene, og jeg har derfor kun set et par meget små. Jeg nyder egentlig også bare livet i vandet, og efter jeg sidst også blev tryg ved at dykke længere nede, var det en ny fed verden jeg fik lov at opleve! Jeg skal måske lære at være lidt mere elegant i vandet og ikke ligge og boble af grin med snorklen i munden, fordi jeg har været ved at stjæle kærestens fangst fra hans fangstline eller hvad jeg nu finder på. Selvom jeg overhovedet ikke er i nærheden af at skyde nogle fisk endnu, så har jeg skam haft “gevinst”. Jeg har nemlig plukket sukker-tang, som jeg faktisk var så stolt af, at jeg næsten var klar til at få taget sådan et fint billede med mig og tangen🙂 Og det smagte i øvrigt skide godt.

Og så har jeg også været ude og kigge nærmere på området som vi nu er flyttet til – nemlig den fine skov vi bor lige i kanten af. Det er sgu lækkert, og jeg tror ikke der er mange andre der kan prale af at have en ~400 m rundstrækning rundt om hus og nabohuse med intet mindre end en +20 højdemeter. Det er sgu lækkert, og jeg glæder mig meget til at jeg kan gå hjernedødt amok på bakken:)

Men nu er der altså få dage tilbage til “the big race”, så kæresten tager på dykkertur alene i aften og jeg har slet ikke rørt øksen i dag! Sidste løbepas med tempo blev gennemført i går, og efter dagens luntetur er der kun en lille fredagsluntetur tilbage inden det går løs. Jeg er begyndt at carboloade i form af en ganske modbydelig hvid væske, som de siger smager af appelsin, kalder Vitargo “something” og som skulle være fantastisk, men som i hvert fald smager ganske afskyeligt og har en modbydelig konsistens. Men bare det virker…. Og ja, den der retningslinie med aldrig at prøve nyt til et stort løb, den har jeg så allerede forbrudt mig mod. Men jeg hader simpelthen bare alle de her produkter så meget, at jeg ikke kan få mig selv til at teste dem inden, så jeg må lære det på den hårde måde, hvis det ikke virker! Ellers så har jeg købt bøger og vil forsøge at følge træningsplanen i morgen, som kort og godt står på “sofa”🙂

uv 01

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s