Bornholm, bornhom, bornholm…..

Allerede på sidste omgang i lørdags under 100 km løbet tænkte jeg på de næste løb…. og hvad er ligesom mere oplagt end at tænke på Bornholm – især når det hele tiden har været planen at jeg skulle til BornholmDer i morgen for at være hepper for den langbenede og et par kollegaer, som skal løbe Hammer Trail! På sidste omgang overhalede jeg faktisk Jakob fra Tejn IF, som er med til at arrangere Hammer Trail. Vi havde kort snakket sammen inden løbet, hvor han nævnte, at der kom nogle afbud ind nu her, og at de lige var ved at få styr på det hele. Jeg overvejede kort at spørge om ikke han vidste om der var afbud der åbnede op for, at jeg kunne få et last-minute startnummer! Men jeg lod være – det ville simpelthen virke for åndsvagt allerede at have planlagt et nyt løb, inden jeg var droppet ud.

Så jeg løb i mål og stoppede, som jeg fortalte om i sidste indlæg… I mål skulle det lige forklares for diverse hvorfor og hvordan! En af løbevennerne, Kim, var en af de første der fik forklaringen – og han var ret hurtig “Hey, så kan du jo løbe Hammer Trail – jeg har et nr. du kan købe”… Ja jeg sagde godt nok: “lad os lige se”, men beslutningen var vel allerede taget!

Så nu pakkes der – ikke til at være hjælper, men til at give den power på 50 km ruten. Her skal jeg på hyggelig kærestetur med den langbenede – forhåbentligt hele 50 km! Planen er at jeg holder ham nede i tempo på første omgang, og derefter skal han så hive mig hjem! Det bliver så fedt!! Nogen tænker måske “hvad med de der ben, der ikke ville i lørdags?” Tjo, de vil gerne igen. Højre ankel og lår har været mærket, men ikke noget alvorligt, og jeg er slet ikke bekymret. Jo jeg får kæmpe kæmpe smadrede ben efter løbet på lørdag, men ja, sådan er det så!

The big hunter
Ovenfor lørdagens DNF syntes jeg jo det var en fremragende ide at bruge aftenen/natten på et dyk. Det var også en rigtig god ide! Jeg så for første gang rigtige fisk – som i rigtig mange fisk! Selvfølgelig ulke i tusindvis, men også masser af skrubber og små havørreder. Og højdepunktet var, da jeg fangede årets største fangst! En KÆMPE-skrubbe på 44 cm! Jægeren i mig viste sig godt nok ikke fra sin helt store side😉

Faktisk var det lidt pinligt. For det første turde jeg ikke prikke fisken med harpunen og endte derfor med at skyde den. Sagen var den, at jeg godt var klar over, at den her fladfisk var STOR! Meget større end dem den langbenede havde skudt ret så mange af – derfor skulle den ikke smutte for mig! Så den blev skudt! Og ja, havde det været et menneske, svarede det nok til at jeg skød den i læggen. Lad os bare sige det ikke var imponerende! OG fisken døde på ingen måde af det. Jeg har tidligere arbejdet med forsøgsdyr og går derfor meget op i at dyr skal aflives forsvarligt. Men lige her svigtede modet alligevel. Jeg forsøgte at få min kniv fri – den havde jeg så spændt fast i spændet, så jeg måtte til at afmontere det hele. Så stod jeg med kniven og blev ramt af frygten for at fisken skulle hoppe af harpunen og undslippe (som om det var muligt) Så med kniven i hånden var jeg nu ikke i stand til andet end at klamre mig til harpunspidsen, som blev presset mod bunden for at fisken ikke undslap (hold kæft det har ikke været en af mine intelligente dage). Nå så trak jeg tøsekortet “SKAAAAAAT, HJÆLP lige – jeg HAR fanget en fisk! Den er KÆMPE!!” Og så fik jeg assistance – altså efter at han lige havde måbet lidt over min kæmpefangst!

Vidunderet!

Vidunderet!

10 minutter senere fik jeg så nattens anden fangst – og her svigtede modet ikke🙂 Tyve minutter senere døde lygterne, og i backuplygtens skær måtte vi skynde os retur – for at gå på lang og straks erkende, at den var helt gal med mig! Sådan en forkølelse kan åbenbart sætte ind på 10-15 minutter, og det skete netop for mig! OG selvom jeg stadig kæmper lidt, så bliver jeg rask til lørdag morgen kl 8.

Hvad så med målet om de 9 timer
Tja, jeg har snakket med min træner Claus, som egentlig var ret enig i at jeg havde gjort det rigtige i lørdags. Inden vores snak havde jeg tænkt en masse tanker – sjovt nok var det ikke helt det der kom ud af munden på mig, da vi talte sammen i går. Men vi aftalte så også, at jeg lige skal have weekenden med til at tænke, og så snakker vi sammen i næste uge og ser om jeg er klar til at tage en beslutning som både min mund og mit hoved kan være enig om🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s