Siden sidst og Sejerø runden

Der er sket meget siden sidst! Det er også meget længe siden jeg sidst skrev! Jeg er kommet i behandling med det der højre lår/hofte som har drillet flere gange i år – resultatet har været fremragende for højre ben, som spiller maks – desværre er venstre så sat ud af spillet! Det har betydet lidt spredt løbepause. Egentlig har der kun været få smerter, men en ubehagelig fornemmelse af, at jeg ikke løber korrekt og kompenserer har holdt mig fra løb flere dage. Og egentlig har det været meget fint, for for første gang i flere år har jeg faktisk syntes at løb var noget jeg overhovedet ikke gad bruge tid på!

Den tanke forbliver heldigvis ikke i mit hoved længe af gangen, men det har faktisk været rart med nogle uger uden så meget run på. Den tid der er blevet frigjort pga manglende træning (når nu løb var droppet, var det meget passende også at droppe en stor del af alt det andet) er blevet brugt fornuftigt til lidt rejseaktivitet, shopping, en masse bål og snobrødshygge, gåture, hyggelæsning, kajakroning, træklatring, familiehygge, søvn og afslapning🙂 Ah ja, og så har jeg også skam-smadret stængerne ved en squat-maks test, som endte efter 1111 squat i streg (uden belastning) – noget der tog pænt lang tid og som nok har fået naboerne til at tænke, at jeg er bindegal.

I søndags havde jeg dog været tilbage i løbeskoene i et par dage, hvilket passede meget godt eftersom jeg var tilmeldt halvmarathon på Sejerø! Da vi nåede Sejerø var jeg langtfra oplagt på at løbe. Jeg gad faktisk ikke rigtig. Så en aftale om at følges i et fornuftigt, roligt tempo og indlægge en badetur, var dagens bedste beslutning. Efter 8,5 km var det tid til badeturen. Den var dejligt kølende, og med drivvådt tøj blev de resterende km faktisk ganske “rare” på trods af varmen. Efter 16 km gik der dog lidt ræs i den for mig (ja ja, det er jo svært at lade være, og jeg var igen vild med løb). Så de sidste 5 km blev tilbagelagt i et væsentligt lavere tempo og det var en fest at overholde et større antal løbere på de sidste 5 km🙂

Efter at være kommet i mål var der også tid til at vandre til stranden for at få endnu en dukkert inden det gik med færgen hjemad.

Kort og godt var det en fed og hyggelig tur! Men jeg savnede at løbe der hvor der for alvor var smukt – på strandene og skrænterne som vi kunne se, men som vi aldrig kom ud på, da vi kun løb på vej. Derfor håber jeg at kroppen makker ret i løbet af ugen, for i så fald har jeg vist overtalt den langbenede til, at vi skal et smut til Sejerø på søndag, og løbe Sejerø “rigtigt” rundt🙂

Så om alt går vel, så kommer i nok til at høre lidt mere om Sejerø!

Den del af Sejerø, som jeg håber også snart at kunne opleve.

Den del af Sejerø, som jeg håber også snart at kunne opleve.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s