Gode ben – og dog noget af en skuffelse

“KLONK” – sådan lød det! Da vi på vej mod nordsjælland lørdag aften på aller effektiveste vis fik aflivet et rådyr i fuld fart på motorvejen, var det måske et forvarsel om, at det ikke lige skulle være vores løb!

Optakten havde ellers været rigtig fint. Lørdag havde jeg sovet noget der ligner 12 timer og lørdag aften sov jeg fra 21 til kl 4.45, hvor vi stod op og kørte mod Holte hallerne, hvor Trailman skulle skydes i gang.

Starten gik kl 6.00 og de første 5 km på lysløjpen gik roligt af sted. Herefter blev vi sendt ud på 25 km rundstrækningen, hvor vi skulle møde de mere seriøse bakker. Vi startede i regnvejr og et fantastisk dejligt varmt vejr! Det var helt perfekt! Den langbenede og jeg løb første omgang sammen, og mit håb var, at vi kunne holde sammen de første 55 km, hvorefter jeg nok ville løbe. Desværre var det allerede kort efter 40 km slut med følgeskabet. Herefter blev farten sat op, og jeg løb en super anden omgang.

Allerede på første omgang kom regnen, og på anden omgang regnede det seriøst! Jeg var fuldstændig gennemblødt og da jeg allerede efter 10 km havde været nede og ligge i fuld længe og fået et ordentligt slag over knæet og desuden fulgte dette op igen med en seriøs røvtur på 2. omgang, så var det måske meget nemt, at blive lidt træt af det. Men det skete på ingen mådheldigvis ikkee. I mål på 2. omgang blev der fyldt væske på, og jeg skulle i depot efter de lovede sandwich – som så ikke var der!!! WTF ja! Jeg havde allerede på det tidspunkt haft problemer med maven, fordi den manglede noget at arbejde med, og nu manglede der ligesom det her “mad” i depotet! Jeg fik flået to kanelgifler ud af kærestens depot, da jeg i min naiviet havde sat min lid til løbets depot. Lidt knotten, men med en “jeg-skal-fanme-tage-den-her-50-miler-på-under-10-timer”-attitude løb jeg afsted. Jeg havde 3.27 til sidste omgang. No problemos! Jeg var ligeså godt løbende da jeg løb ud på 3. som på 2. omgang – omend noget sulten.

Men regnen gjorde det for alvor svært på sidste omgang. Det var en ren glidebane. Det var faktisk fedt at prøve de forhold, men det var hårdt😉 Jeg havde hele løbet ligget lige i røven på den førende kvinde og også haft kontakt til hende. På 3. omgang da vi kom til mit yndlingsstykke efter maglebjerg (som jeg tog ned på røven i et rigtig flot styrt) fik jeg hentet hende og lagt mig i front, og så gik jeg ellers helt kold på energi og måtte lade hende lægge sig de her 400-500 meter foran mig, som hun havde i en stor del af løbet! Damn det var bittert. Da jeg kort efter tog den lige på hovedet med samme knæ forrest igen, så var placeringer fuldstændig ligegyldigt. Jeg skulle bare hjem uden flere uheld under 10 timer.

Og det lå jeg også fantastisk til. Jeg lå lige bag en fyr, som kom ind i 9.50, men ved den sidste bakke kan jeg se markeringer lige fremme, som jeg løber efter… et godt stykke senere viser det sig, at jeg dermed løb ud på en anden del af ruten, da jeg skulle være drejet mod højre. Her blev jeg simpelthen ramt af noget der slet ikke var rart! Jeg måtte vende om, men for at det ikke var nok kom jeg pludselig til “naturstyrelsens skurvogn”, som jeg godt vidste jeg var løbet forbi 20 minutter forinden! Men jeg kunne ikke finde tilbage på ruten, så jeg var nødt til at tage stykket endnu en gang.. Og jeg var top-forvirret. Stod flere gange stille og måtte spørge andre om vej, fordi jeg nu slet ikke stolede på nogle markeringer… 20 minutter forsinket løb jeg i mål til kæreste (han udgik efter 55 km) og venner, som glade tog i mod mig. Den følelse!!! Jeg lover jer, den følelse! At have løbet måske sit livs løb under så svære forhold og så misse 20 minutter og dermed de 10 timer og komme 20 minutter senere ind end den vindende kvinde, som man havde ligget lige i røven af hele dagen – den var slet ikke rar! Og det var der nok også flere der så og hørte, da det ikke ligefrem var glædesråb, der kom ud af min mund, da jeg nåede mål i tiden 10.09.

Jeg prøver at fokusere på, at jeg løb 50 miles plus næsten 3 km i et hamrende stabilt tempo. Her lyver resultatlisten så helt vildt pga ovennævnte stunt. 3 omgang tog også længere tid, men jeg vil faktisk påstå, at jeg løb lige så godt på sidste omgang – men forholdene gjorde bare, at bakkerne skulle tages i gang nedad. Det gik galt på energien, og der kunne ligge en potentiel forbedring, men selvom jeg var nede med heraf følgende maveproblemer og kvalme, så fik de udfordringer mig ikke til at gå ned, men forhindrede måske dog nok en drømmeafslutning. Jeg kunne sagtens have løbet længere, og det giver mig mod frem mod Hammer trail til næste år🙂

Også kroppens tilstand her 12 timer efter løbets afslutning vidner om, at fysikken er i orden. Jeg har et hamrende ømt og blåt højre knæ og ømme hofter, som hver tog af på en ordentlig røvtur. Jeg har en fin bule i panden fra min pandelampe, som åbenbart har siddet for stramt og så et meget ømt punkt på ryggen fra min rygsæk! Men det der rigtig tæller – nemlig benene – har det rigtig godt. Selvfølgelig er lårene ømme, men det er slet ikke som jeg havde forventet og ingenting i forhold til de 10 timers tæv, de fik i går. Den ene ankel fik et godt vrid, og er derfor også øm, men der er ingen hævelse eller noget, så den skal bare have et par dage🙂

Og så passer det jo på sin vis perfekt, at benene får rigeligt med hvile de næste par uger. Mandag skal gå med at sove (efter en søvnløs nat), spise og restituere. Og tirsdag formiddag står på operation af bihulerne, hvorefter jeg får nogle uger i ro. Dermed betragter jeg lige nu løbeåret (i hvert fald i forhold til ultra) 2014 som afsluttet for mit vedkommende.

Afslutningsvis et par ord om selve løbet. Trailman blev i går afviklet for første gang, og derfor er det forventeligt, at ikke alt kører fuldstændig. Trailman har kaldt det her med sene udmeldinger mv. som “løbende optimering”. For mig har det desværre virket lidt som om, man ikke helt havde styr på det. Jeg tør dog heller ikke forestille mig, hvad det kræver at stable sådan et løb på benene, så jeg har til dels også forståelde for noget af det. Ruten var fed – okay jeg synes det er lidt sygt at løbe op og ned af samme bakke fra alle sider, men jeg var vild med underlaget (måske lidt mindre, da det blev en kombineret mudderpøl/glidebane). Jeg ved at flere var usikre i forhold til markeringer, og det er også svært at undgå. Men når man ligger forskellige dele af ruten så tæt på hinanden, at man kan se den anden dels markeringer, så har man bare et stort ansvar for at gøre hvad der skal til for at undgå misforståelser. Når først man rammer en forkert del af ruten, så har man bare ikke en chance i et område, hvor man aldrig har været før. Jeg har selvfølgelig selv en stor del af æren for fejlen, men der hvor jeg fejlede, kunne man nok godt havé gjort det bedre – som man f.eks. havde gjort det andre steder med tydelige afspærringer. Jeg har i hvert fald lært i går, at jeg skal have gps ruten på eget ur ved et lignende løb en anden gang. Depotet var nok den store misser for mig. Jeg stolede på at depotet indeholdt det der stod på hjemmesiden – det var ikke tilfældet! Og det var rigtig skidt, når jeg nu havde stolet på det! Desuden var det ærgerligt at komme i mål på 50 miles til et plukket depot, hvor udvalget af fast føde begrænsede sig til frugt, chips og peanuts. Og så var der allerede inden løbet en del buzz omkring præmierne. Der var nemlig store pengepræmier – til de hurtigste. Som jo fra naturens side med stor sandsynligvis ville være mænd. Det var det også! De fik rigtig fine præmier! Jeg deltog velvidende at det var sådan. Men jeg synes det så til gengæld var ærgerligt, at præmierne til kvinderne virkede lidt tilfældige (jeg fik mange fine ting, og selvfølgelig er det på sin vis også fedt at kunne glæde kæresten (som er en kæmpe støtte i forbindelse med løb) med et par lækre strømper, men det havde været “pænere”, at give strømper i størrelsen mindre end 43-45 til kvinder😉. Alt i alt et fedt løb i et lækkert område – et løb som jeg tror, at man med små korrektioner kan gøre til en fed efterårsklassiker (jeg håber ikke man rykker tidspunktet, for efteråret har absolut sin charme!).

2 thoughts on “Gode ben – og dog noget af en skuffelse

  1. Tillykke med løbet🙂 du har kæmpet hårdt, respekt for det. Vejret var noget af en udfordring og de store “mudderpøller” gjorde det ekstra udfordrende🙂
    Løb selv forkert et par gange endda på 2 omgang, tror det er fordi man er lidt træt og ikke 100% opmærksom og det er bare så surt.
    Håber dit knæ kommer sig efter styrtet, et par dage eller tre i hvile har du helt sikkert fortjent.

    Tak for god læsning.

    • Tak og i lige måde Tulle. Ja hjernen kører nok ikke helt så hurtigt som man kunne ønske ud på de sene timer. Det er surt, men det der tæller er jo det som benene siger til en, og de er meget “gladere” end forventet🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s