24 timers løb med 32GI

Jeg er en meget glad og heldig pige 🙂 32GI som laver nogle virkelig lækre energiprodukter har nemlig sagt ja til at hjælpe mig lidt til 24 timers løb i Sverige, når jeg skal forsøge at løbe rigtig langt og længe.

Og i dag kom der en lækker pakke med posten indeholdende flere af de her lækre produkter. Jeg stiftede første gang bekendskab med 32GI, da jeg løb Winforce, 50 km i august, hvor jeg før løbet smed mit eget energi og i stedet brugte 32GI energi fra depotet – med stor succes.

Et udvalg af de produkter jeg har fået fra de søde folk fra 32GI

Et udvalg af de produkter jeg har fået fra de søde folk fra 32GI

På billedet kan i se nogle af de lækre produkter. Jeg har brugt både chews og tabs flere gange. Chews er et vingummilignende produkt, som min mave er vild med. Det giver mig en mæthedsfølelse, som jeg godt kan savne, når jeg løber langt. Tabs skal også tygges og giver dermed også maven noget at arbejde med – og det kan jeg altså godt lide. Så har vi også deres lækre vanilje og kaffe geler. Forestil jer sådan en lækker fyldt chokolade med noget lækkert cremet fyld i – det er sådan jeg faktisk bedst vil beskrive gelerne. Dog uden at det bliver kvalmt. Jeg er i hvert fald fan!! Og så skal jeg også stifte bekendskab med flere af 32GIs energidrikke og deres foodbarer – jamen altså, jeg glæder mig så meget til de her mange timer på løbebanen 🙂

Tjek også 32GIs hjemmeside ud her, hvor man kan læse mere om konceptet bag og mere om de forskellige produkter eller smid et like på deres facebookside , hvor de jævnligt afholder konkurrencer og meget mere.

I forhold til forberedelser, så er jeg godt i gang med nedtrapning, og så småt begyndt at skrive lange huskelister over alle mulige underlige ting, der skal med. Jeg har godt styr på kosten generelt, hvor jeg uden problemer kører low-carb og generelt (duften af min træningstøj taler sit tydelige sprog) fornemmer, at jeg fedtforbrnder rigtig godt. Strategierne inde i hovedet er også ved at forme sig – til noget fornuftigt 🙂

Til sidst et kæmpe stort tak til 32GI for den fine hjælp – jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at præstere rigtig godt og glæder mig meget til at prøve mig selv af med anvendelse af de lækre produkter 🙂

Sååååå glad for den fine hjælp :)

Sååååå glad for den fine hjælp 🙂

Reklamer

2014-løbeåret er så alligevel ikke helt slut

Jeg ved godt, at jeg for en måned siden skrev…
…at det her med ultraløb i 2014 var slut efter min operation. Ja ja, inden jeg kørte mod hospitalet fandt jeg et løb i Hong Kong (50 k holdløb på Lantau (dog i 2015), Translantau) og inden jeg blev kørt fra stuen til operationsstuen fik jeg den langbenede overbevist om, at vi da skulle deltage.. Og derfra gik det vel bare som forventet.

Kort tid efter var vi i hvert fald også tilmeldt endnu et løb, og denne gang et 24 timers løb (for mit vedkommende) i Sverige her i december 🙂

Hvad der kan gemme sig inde i næsen
Men inden veg begynder at køre i 24 timers-mode, så lad mig lige fortælle lidt om den her oplevelse med sådan en bihuleoperation. Kort sagt, så gik operationen super godt. Det gjorde det efterfølgende døgn også. Da jeg næste morgen måtte udskrives fik jeg fjernet vat fra næsen – og allerede her lærte jeg noget om, hvor meget plads der er inde i ens kranie via næsen – for det var godt nok vildt hvilke mængder vat lægen kunne hive ud derfra. Desværre blev jeg herefter voldsomt forkølet og måtte lægge mig syg derhjemme. Her begyndte den interessante rejse ud i næsens anatomi, for jeg har siden operationen skullet skylle næsen for at skylle sårene ud. (man udfører operationen via næsen, så man har nogle sår langt oppe/inde i næsen, mens der intet umiddelbart kan ses). Og desværre så er det ikke gået helt som man kunne ønske. Højre og venstre halvdel af min krop arbejder ofte ikke helt synkront – og altså heller ikke ved sårheling. Efter 1 uge røg der en imponerende stor mængde sårvæv ud af højre næsebor (lægen hjalp til her), men venstre…! Venstre afventer stadig!

På trods af, at det endnu ikke er helt helet og giver nogle gener med trykken i bihulerne på venstre side og lettere blokeret luftveje, så er jeg glad og tilfreds. Jeg har ikke haft ondt i hovedet, og det er jo en sand befrielse. Nå ja, og så er der jo også plusserne med, at jeg pludselig har en meget bedre lugtesans og kan smage mere. Det er sgu fedt! Dog skal jeg lige vænne mig til de her større passager i bihulerne, som kan give nogle interessante situationer, fordi der “gemmer” sig vand derinde, som pludselig flere timer senere kan finde vej ud, fordi jeg bukker mig forover eller til siden 😉 (Ja, det har måske ikke været det fedeste i verden at starte nyt job (som jeg gjorde lige efter operationen) og samtidig have de her spændende oplevelser – men jeg overlever, og det håber jeg også de nye kollegaer gør)

Forberedelserne til 24 løb er begyndt
Men her efter operationen har jeg nu løbet i 3½ uge. Jeg har i de seneste 2 uger været oppe på en fin mængde og har de sidste 2 uger også løbet med god intensitet og tempo. Og i morgen løbes så sidste tur på fuldt program, hvorefter nedtrapningen starter. Den kommer til at foregå over 2 uger, og i den sidste uge op mod løbet regner jeg faktisk næsten ikke med at løbe. Udover at planen er klar, så er planlægningen også så småt begyndt i det små – med en lang liste over ting jeg skal have styr på inden.

Derudover så er den vigtigste forberedelse i fuld gang. Og jeg føler det går godt. Det er nemlig den mentale forberedelse. Og fokus er på en ting her – nemlig at “point of no return” er ved startskud. Jeg er i foråret blevet stoppet nogle gange på grund af svaghed i hoften, men jeg er altså blevet stærkere nu, og jeg tror på det. Og jeg er afklaret med, at det skal gøre ondt (det punkt er nok ret væsentligt). Jeg regner med at turen i Sverige bliver 2014s sidste løbetur, og næste løb er i marts. Så jeg arbejder mentalt meget på, at det kan gøre ondt alt det som det vil, for det forsvinder igen og jeg har rigeligt tid til at komme ovenpå igen. Derudover så arbejder jeg mentalt lidt med det her med hvordan jeg skal forholde mig til mine og evt. andres forventninger. Og så er faktum at banen er 239 meter lang (og man dermed for alvor kan snakke om et hamsterhjuls-løb) også noget der bliver arbejdet med!

Og til sidst så kan jeg fortælle, at jeg glæder mig over, at jeg i løbet af ugen har fået lidt hjælp udefra til løbet, hvilket jeg er rigtig glad for. Men det må i lige vente lidt med at høre mere om 🙂

Mental forberedelse i selskab med Pjuske Hulk Hamster.

Mental forberedelse i selskab med Pjuske Hulk Hamster.