Translantau 50 km, 2015

Løbet var først lørdag fra kl 9 og vi ankom allerede i Hong Kong om tirsdagen. Så inden løbet var der god tid til både lidt løb i bjergene dernede, men i særdeleshed også til at være turist med shopping, seighseeing og indtag af lækre og underlige madvarer. Vi brugte tirsdag til torsdag i byen og fredag morgen tog vi så færgen til Mui Wo på Lantau.

Det var noget af en kontrast at komme fra byen til den her lille by, hvor der var grønt og roligt og cykler på vejene. Den kinesiske standard ramte os også med det samme, da vi checkede ind på hotellet, som var (pænt sagt) lidt lavere standard end hvad vi havde haft inde i byen😉 Efter indchecking var det i løbeskoene og så løb vi ellers ned på stranden hvor løbet startede og ellers lidt ud på ruten.

Racemode
Efter den lille løbetur var det tid til at gøre klar til løbet og få overblik over hvad der skulle med. Jeg kan fortælle jer, at jeg gik helt i racemode-sort der. At skulle pakke fra en kuffert i et lille rum, hvor man faktisk syntes der var så ulækkert, at ens ting helst alle skulle ligge inde i kufferten – det var sgu sin sag. Og så var min nye buff væk! Kæresten fik pakket på 10 min, og jeg gik i cirkler omkring mig selv i 50 minutter, hvorefter jeg fandt min buff og så tilsidst kunne pakke færdig😉 Vejrmæssigt var der lagt op til 17-20 grader med en fornuftig luftfugtighed men dog med en del skyer og dis oppe i bjergene. Energimæssigt var løbet på Lantau udvalgt til at være test-dag af en fuld 32GI energi-strategi. Så der var 32GI i væskeblæren, og 32GI chews, bar, tabs og geler i rygsækken

2015-03-13 16.55.22

Masser af højdemeter
Klokken 9 lørdag morgen lød starten. Vi havde forsøgt at komme frem i feltet, men hvad der lige skete, det aner jeg ikke! Men selvom vi stod få meter fra startstregen, så var der sindsygt mange folk foran os, da vi kom ud på den åbne strand. De første km hen til stigningen gik derfor med masser af overhalinger, og sådan gik det faktisk de første mange km, hvor vi alle bevægede os i en lang linie, og hvor man måtte forsøge at presse sig fremad, når det var muligt.

2015-03-14 08.52.13

Stigningerne var lange og seje, så de foregik altså i gang. Og som sagt, så foregik de første 15 km i en lang linie. Ved opstigningen til Sunset peak og ned derfra (km 15 til 24) begyndte der at komme huller imellem “blokkene” af mennesker, men først efter de 24 km var vi helt spredt og man kunne løbe helt frit. Jeg fik på den lange stigning min debur med mine stave, og det gik faktisk rigtig fint! Jeg var faktisk også overrasket over, at jeg uden problemer kunne følge med de andre, og faktisk var den der indimellem overhalede. Det er alligevel en lille selvtillidsbooster at opleve det første gang man er ud er ude på et bjerg😉 Efter toppen af sunset peak gik det nedad – stejlt nedad, og i let regnvejr og dis. Så det var en ny udfordring. Vi løb på store trappetrin nedad, og jeg var godt nok på vej på røven et par gange, men holdt mig heldigvis på benene🙂

2015-03-14 16.01.42

2015-03-14 16.31.52

2015-03-14 16.31.57

Efter nedstigningen kom alt det fedeste fedeste spor. Altså bjerget var også sindsygt fedt, men det her var bare dansker-terræn! Op og ned op og ned og op og ned på små stigninger, hvor benene bare skulle bevæges hurtgit. Det var fedt og vi fløj forbi alle de andre løbere… altså lige indtil kæresten begyndte at blive brugt. Mine ben var ikke rigtig mærket af alle højdemeterne, men det var kærestens desværre. Da vi nærmede os de 30 km begyndte jeg at snakke om, at vi måtte give los og løbe løs fra 35 km efter Coach W’s instrukser. Men da vi nåede de 35 km ramte vi for det første endnu en stigning, men da den var overstået kunne jeg også se, at det bare handlede om en ting – om at komme godt hjem! Jeg havde en fest. Det var så smukt og fedt og overskudet var enormt, men kæresten var presset som jeg aldrig har set ham før, så jeg måtte agere sød/ond kæreste/teammate og hjælpe alt hvad jeg kunne og samtidig presse godt på. Og det er altså en balancegang. Da jeg efter en bjergtop havde lokket med kys på toppen (og så glemt at give det) fordi han på toppen skulle stå stille?!?!? Og så skulle han drikke?!? “Jamen nej, kære ven, aftalen var at du skulle strække ud, du kan drikke bagefter når du løber eller i hvert fald går”. Og da jeg ved sidste depot bare sagde “nej tak, han skal ikke sidde ned”, da en depotmand ville komme med en stol, da følte jeg mig altså ikke som den sødeste kæreste i verden. Heldigvis fik jeg efter løbet at vide, at han var glad for at jeg havde gjort det og desuden efterfølgende fået sukker-dopet ham, da han ved samme depot også gik helt sukkerkold. Og så tror jeg også stoltheden over at hive en 3. plads altså er det værd.

For efter depotet fik vi løbet de sidste 5 km mod mål, hvor vi løb ind på en 3 plads for mixed teams i tiden 8.36. Og det var faktisk kun 4 minutter foran dem der kom ind som nummer 4, så det var en fed følelse, at få os hevet hjem og tage den 3. plads, som vi havde haft hele løbet igennem med alene mellem 5-20 minutter.

I mål stod den lige på lidt mere væske mv. til ham med de lange ben og derefter hoppede vi i bølgen blå og blev kølet af inden vi fik vores præmie og kom hjem og i bad, hvorefter vi endte på en restaurant, hvor vi kunne sidde og heppe løbere i mål

10603868_813699802057572_1113222513606561250_o

10993138_10153153093269267_8372575487449631395_o

11034331_10204856637669527_2317443003970464096_o

IMG_0644

Vilje
Næste morgen var jeg simpelthen ikke i stand til at håndtere kinesisk standard af hotel mere, så vi tog simpelthen bussen til et lufthavnshotel, hvor det lige blev tid til lidt luksus inden mere turisthalløj. Da vi ventede på bussen kom der stadig løbere i mål! I starten var jeg overrasket, men de blev ved. Unge fitte løbere kom gående og nogle endda løbende i faktastisk stil. De havde været ude i næsten 24 timer for 50 km eller et godt stykke over 30 timer for 100 km løberne. Jeg må sige, at jeg er vildt imponeret over deres vilje! Samtidig så forstår jeg ikke hvad de har lavet? Altså flere løb skide godt, da de løb den sidste km mod mål, så de lignede i mine øjne absolut ikke nogen, der behøvede bruge så lang tid. Om de har gået størstedelen af ruten eller har taget adskillige lure under turen er måske forklaringen.

Selvom jeg til sidst måtte erkende, at jeg bare havde brug for luksus og dansker standard, så var hele turen og også den primitive del af den, så fed. Løbet kan absolut anbefales (Men kom for guds skyld frem i feltet – kineserne ligner alle sammen stjerne i deres nye flotte tøj og det fedeste gear og ca. 2-3 gram fedt på kroppen, men de løber altså ikke alle helt som de store stjerne – hvilket snød mig😉 ) Jeg vil elske at komme tilbage og løbe igen, men næste gang så bliver det som solo løber, i forsøget på at skære op mod en times tid af tiden, da jeg tror det er realistisk.

Men lige for nu, så gælder det jo Hammer Trail som er næste store udfordring, og hvor næste større træningspas forhåbentligt venter i næste uge, hvor min nyerhvervede forkølelse gerne skulle være historie🙂 Jeg tog gode erfaringer med hjem i kufferten både hvad angår energi, hvor jeg fik energiindtag over 8½ time til at køre problemfrit med 32GI og hvor jeg fik nogle erfaringer med stave, der giver mig en ide om hvor (faktisk hvor lidt) jeg regner med at skulle bruge stave til Hammer Trail.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s